Litteratur om naturpleje

Her findes link til yderligere litteratur om naturpleje, som er udgivet af Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen og tidligere af Fredningsstyrelsen:

Resumé:

Rapporten indeholder 15 foredrag fra et seminar afholdt på Skarrildhus den 21. september 1998 af Naturstyrelsen. Foredragsholderne er forskere, museumsfolk og administratorer.

  • Indholdsfortegnelse (linket er inaktivt)
  • PDF-format velegnet til udskrivning (linket er inaktivt)
  • Kolofon (linket er inaktivt)


Må citeres med kildeangivelse.

De ferske enge hører sammen med bl.a. overdrevene, strandengene, hederne og en del af moserne til de lysåbne naturtyper. Disse naturtyper er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Samspillet mellem kultur og natur er i dag afgørende for opretholdelsen af de fleste af de lysåbne naturtyper. 

Bogen ”Ferske enge – en beskyttet naturtype” er en opsamling af viden om enge og deres forvaltning. Nogle af de emner der behandles er: status, vegetations- og kulturhistorie, engenes økologi, flora og fauna samt trusler, beskyttelse, pleje og retablering af ferske enge.

Download hele publikationen:

Udgivet 1993 af Miljø- og Energiministeriet, Naturstyrelsen. Hovedforfattere: Signe Nepper Larsen og Thomas Vikstrøm. Findes i trykt og elektronisk udgave. Må citeres med kildeangivelse.

Emneord: Eng, fersk eng, engenes kulturhistorie, engenes økologi, engenes flora, engenes fauna, trusler mod enge, beskyttelse og pleje af enge.

Handlingsplanen er et signal til lodsejerne, organisationerne og myndighederne om, at en god forvaltning af Danmarks 25 vigtigste engfuglelokaliteter om muligt bør gennemføres i de nærmest kommende år. Det vil ske i en god og tæt dialog med alle berørte parter på frivillig basis.


Må citeres med kildeangivelse.

Bog om drift og pleje af strandenge.

Udgivet af Naturstyrelsen 1988. Findes kun i elektronisk udgave. Må citeres med kildeangivelse.

Redaktion : Marian Würtz Jensen

ISBN: 87-503-6981-4

Rapport med formålet at forøge videngrundlaget om– samt give en status for småsøernes og vandhullernes tilstand.

Ud af omkring 120.000 danske søer større end 100 m2 er 99,5% småsøer og vandhuller under 5 hektar. Ikke desto mindre er kendskabet til netop disse søer forholdsvis beskedent, og kun få undersøgelser giver et nogenlunde dækkende billede af den generelle tilstand.

Bogen har som formål at forøge videngrundlaget om– samt give en status for småsøernes og vandhullernes tilstand. Endvidere gives der forslag til fælles retningslinier for det fremtidige tilsyn med småsøer og vandhuller med henblik på bl.a. at gøre småsø-undersøgelser mere sammenlignelige. Rapporten er et resultat af et samarbejdsprojekt mellem Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser og de tidligere amter.

Udgivet 2002. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Hovedforfattere: Martin Søndergaard, Jens Peder Jensen og Erik Jeppesen. Findes kun elektronisk. Må citeres med kildeangivelse.

Emneord: søer, vegetation, smådyr i søer, padder, fisk, trusler.

Formålet med håndbogen "Græsning og høslæt i naturen" er at give et overblik over muligheder og begrænsninger ved græsning og høslæt i naturplejen.

Håndbogen sammenstiller den eksisterende danske og udenlandske viden på området, og vil være et værdifuldt arbejdsredskab i forbindelse med pleje af vore forskellige naturtyper.

Håndbogen er støttet af Den Nationale Følgegruppe for nationalparker og finansieret af Friluftsrådet, Center for Skov, Landskab og Planlægning og Naturstyrelsen.

Udgivet 2007. Håndbogen kan bestilles på  www.sl.ku.dk  eller ved henvendelse til Samfundslitteratur KVL-bogladen, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C, tlf. 3515 3895 eller e-mail 

Må citeres med kildeangivelse.

Findes kun som netudgave


Må citeres med kildeangivelse.

Resumé:

Folderen giver råd om, hvordan man høster tagrør, så der tages hensyn til dyrelivet. Den fortæller om nogle af rørskovens dyr, og om dispensation til høst af tagrør udenfor den tilladte periode.

Må citeres med kildeangivelse.

Resumé:

Bogen beskriver i tekst og billede truede danske naturtyper eller natur, der er karakteristisk for vores del af europa. Disse naturtyper skal fremover indgå i et fælles europæisk net af beskyttelsesområder, NATURA 2000

Link til danske naturtyper 


Må citeres med kildeangivelse.

Moseplejebogen er en beskrivelse af og vejledning i pleje af de forskellige typer af moser. 

I bogen foretages en opdeling og beskrivelse af forskellige mosetyper og der angives retningslinier for brugen af forskellige plejemetoder. Endvidere behandles retablering af tidligere forekommende vegetationstyper samt brugen af forskellige analysemetoder til opfølgning af plejen og der gives eksempler på plejeplaner.

Udgivet 1985. Fredningsstyrelsen. Hovedforfatter: Erik Vinther. Findes i trykt og elektronisk udgave. Må citeres med kildeangivelse.

Emneord: Moser, kær, højmoser, rigkær, pleje af moser, moser og plejemetoder, retablering af moser.

Strandengene udgør kun ca. 1 % af Danmarks samlede areal. Strandengene har for en stor dels vedkommende været genstand for en kulturpåvirkning i form af græsning og høslæt. Denne afhængighed af menneskets aktiviteter udgør i vore dage en trussel for disse arealer, idet tidligere driftspraksis mange steder ikke længere er tidssvarende eller rentabel og udnyttelsen derfor ekstensiveres eller helt opgives.

Bogen ”Strandenge – en beskyttet naturtype” beskriver gennem 8 kapitler; strandengenes variation landskabsmæssigt og biologisk, den humane påvirkning og udnyttelse som strandengene er genstand for - i vore dage og i tidligere tider - samt de forvaltningsmæssige tiltag, der tages i anvendelse for at beskytte og bevare strandengene.

Download hele publikationen:

Udgivet 2000. Miljø- og Energiministeriet, Naturstyrelsen. Udgivet i samarbejde med Gads Forlag. Hovedforfatter: Peter Vestergaard. Findes i trykt og elektronisk udgave. Må citeres med kildeangivelse.

Emneord: Strandeng, strandengens økologi, strandengens flora, strandengens vegetation, strandengens dyreliv, trusler mod strandenge, pleje, naturgenopretning, overvågning.

Resumé:

Rapporten giver en status over biodiversitetens vilkår i de danske skove. Den gennemgår indsats og initiativer der er gennemført til gavn for biodiversiteten. Det drejer sig om bestemmelser i skovloven og naturbeskyttelsesloven samt nationale strategier og internationale retsakter. For de private skove analyserer rapporten virkningen af reguleringer og tilskud og for statsskovene gøres status over en række strategier og retningslinier for drift og pleje. Rapporten er en del af det faglige grundlag for Wilhjelmudvalgets arbejde med at udarbejde en handlingsplan for den fremtidige forvaltning af biologisk mangfoldighed i Danmark.

Læs rapporten her

Må citeres med kildeangivelse.

Rapporten ”Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning” handler om ferske enge, der er beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven.

Indledningsvis gives en oversigt over naturtyperne, arealernes omfang og driftstilstand. Dernæst beskrives, hvorledes vegetationen påvirkes af gødskning, og hvorledes denne påvirkning er relateret til næringsstofbalancer og hydrologi. Desuden beskrives hvilke artssammensætninger eller strukturer, der kan vise om et areal har været omlagt.

Der anvises endvidere nogle værktøjer til, hvorledes naturplejen kan gribes an, herunder vurdering af hvilke engtyper der har behov for en bevarende pleje, hvor der er behov for retablering, og hvor der kan vælges en mere produktionsorienteret, men miljøvenlig landbrugsdrift af engene. Rapportens afsluttende afsnit indeholder ideer og forslag vedrørende den fremtidige forvaltning af § 3 enge.

Udgivet 2006. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Hovedforfattere: Lisbeth Nielsen, Anna Bodil Hald og Rita Merete Buttenschøn. Findes kun elektronisk. Må citeres med kildeangivelse.

Emneord: Enge, ferske enge, vegetation, plantearter på ferske enge, omlagte enge, gødksning på enge, pleje af enge, forvaltning af enge.

Publikationen er en praktisk vejledning for de som gerne vil gøre en indsats for de mange vildtlevende dyr og planter, som er knyttet til de små vandhuller. Ud af omkring 120.000 danske søer større end 100 m2 er 99,5% småsøer og vandhuller under 5 hektar.

I bogen beskrives bl.a. livet i vandhullet, og der gives praktiske oplysninger om pleje af vandhuller samt om anlæggelse af nye vandhuller, herunder med eksempler på forskellige vandhulstyper.

Udgivet 1988. Naturstyrelsen. Hovedforfatter Erich Wederkinch. Findes i trykt og elektronisk udgave. Må citeres med kildeangivelse.

Emneord: Vandhulstyper, vandhullernes historie, livet i småvandhuller, pleje af vandhuller, nye vandhuller, gravning af vandhuller.

Med dette særnummer af URT ønsker Naturstyrelsen og Dansk Botanisk Forening i fællesskab at sætte fokus på høengen, som en af vore mest artsrige og samtidig mest truede naturtyper.

Må citeres med kildeangivelse.

Hedeplejebogen giver et overblik over såvel den forskning som de plejeforsøg, der er foretaget.

Bogen gennemgår en lang række emner relateret til heden lige fra definition og kulturhistorie over økologi, vegetation og dyreliv til plejemetoder, overvågning m.m.

For mere information om heden skal der også henvises til seminarrapporten ”Den danske hede”, som kan findes under udgivelser fra 2001.

Udgivet 1991. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Hovedforfattere: Torben Riis-Nielsen, Ulrik Søchting, Marianne Johansson og Preben Nielsen. Findes i trykt og elektronisk udgave. Må citeres med kilde angivelse.

Emneord: Hede, hedens kulturhistorie, hedeplanters økologi, hedens vegetation, trusler mod heden, planter og dyr på heden, hedepleje, overvågning.

Naturplejebogen er en revideret udgave af Plejebogen fra 1984.

Med fokus på plejebehov og plejemuligheder for både det, der normalt opfattes som naturområder, og det der opfattes som kulturlandskaber gennemgås emner som planlægning af pleje, plejemetoder og driftsbehov relateret til de forskellige naturtyper omfattet af naturbeskyttelsesloven.

Udgivet 1993. Miljø- og Energiministeriet, Naturstyrelsen. Hovedforfattere: Claus Helweg Ovesen med bistand af Steen Søgård. Findes kun elektronisk. Må citeres med kildeangivelse.

Emneord: Økologiske principper, planlægning af pleje, naturovervågning, plejemetoder og driftsformer, naturtyper, rørsumpe, klitter, småbiotoper, fortidsminder, hede, eng, sø, overdrev, mose, strandeng.

Den lavtvoksende græsdominerede vegetation med spredte krat, som man finder på tør bund – ofte på bakker og skrænter – kaldes i Danmark overdrev. Denne naturtype er gået drastiske tilbage i det sidste århundrede.

Bogen ”Overdrev – en beskyttet naturtype” er en opsamling af viden om overdrev. Emner som: status for overdrevene, deres historie, overdrevets økologi, flora og fauna samt trusler, beskyttelse og pleje behandles i kapitlerne.

Download hele publikationen:

Udgivet 1998 af Miljø- og Energiministeriet, Naturstyrelsen. Hovedforfattere: Hans Henrik Bruun og Rasmus Ejrnæs. Findes i trykt og elektronisk udgave. Må citeres med kildeangivelse.

Emneord: Overdrevets historie, overdrevets økologi, overdrevets flora og vegetation, dyrelivet på overdrev, pleje og forvaltning af overdrev, trusler mod overdrev.

Som en del af projektet Naturpleje som driftsgren, er udarbejdet et faktaark med inspiration, praktiske forhold og regler ift. helårsgræsning på naturarealer.

Faktaarket ”Helårsgræsning som driftsgren” kan downloades her .

Udgivet 2016, Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Hovedforfatter: Rita Merete Buttenschøn, Skov- og Landskab, Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Som led i projektet Naturpleje som driftsgren er udarbejdet et faktaark om de husdyrracer der er særligt egnede til græsning på næringsfattige naturarealer.

Faktaark om Robuste husdyrracer til naturpleje  kan downloades her .

Udgivet 2016, Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Hovedforfatter: Rita Merete Buttenschøn, Skov- og Landskab, Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Miljøstyrelsen har til Naturpakkens initiativ om erstatningsnatur fået DCE, Aarhus Universitet til at belyse eksisterende national og international viden om hvordan, i hvilket omfang og under hvilke betingelser, der med succes kan oprettes erstatningsnatur. Under initiativet er også udarbejdet et katalog over omkostninger i forbindelse med etablering og pleje af erstatningsnatur af Orbicon. 

Læs rapporten fra DCE, Aarhus Universitet, der har belyst mulighederne for at lave erstatningsnatur ved at se på mulighederne for at udvikle natur ift. levesteder og arter: 

Erstatningsnatur - erfaringer og muligheder (PDF)

Læs kataloget fra Orbicon over hvilke omkostninger, der er forbundet med at etablere, drive og pleje erstatningsnatur: 

Katalog over omkostninger ved etablering af naturpleje (PDF)

Miljøstyrelsen har udarbejdet en faglig udredning baseret på de to rapporter og de gældende regler på området vedrørende naturpakke-initiativet om erstatningsnatur, samt et resume af den faglige udredning, som kan ses her:  

Faglig udredning om erstatningsnatur (PDF)

Resume af faglig udredning (PDF)

 

Linker dig til siden Læs mere om naturpleje

Læs mere om naturpleje.