Evidensbaseret naturforvaltning

Evidensbaseret naturforvaltning tager udgangspunkt i en systematisk vurdering af forskningsmæssige resultater, sammenholdt med praktiske erfaringer og lokal viden.

Er der et problem?

Der bliver ofte brugt personlige erfaring eller gode råd fra andre når naturplejeprojekter skal planlægges – mens ekspertviden, og videnskabelig litteratur langt sjældnere benyttes. Men hvad er der i vejen med at benytte sig af personlige erfaringer, hvis de rigtige resultater opnås? Meget naturpleje er succesfuldt og virker efter hensigten. Men der kan være andre mere enkle eller omkostningseffektive tilgange eller plejemetoder, der kan give et bedre resultat. Mange naturplejeprojekter mangler dokumentation, tilbundsgående forundersøgelser, der belyser de naturmæssige potentialer og evaluering af resultatet. Det er alt sammen noget, der er en forudsætning for, at eftertiden kan lære af de projekter, som gennemføres.

Den manglede dokumentation og evaluering kan føre til accept af dogmer, der kan være direkte forkerte. Eksempelvis har oversvømmelse af lavbundsarealer om vinteren været set som fordelagtig for mange vadefugle. En detaljeret undersøgelse har dog sidenhen vist, at selvom oversvømmelse af tidligere ikke-oversvømmede arealer gav blødt mudder og eksponeret jord, som var velegnet for vadefuglenes fouragering, så slog oversvømmelsen også de invertebrater, som fuglene levede af, ihjel.

Hvad kan forskningen bidrage med?

Konklusionerne fra forskellige undersøgelser af f.eks. en plejemetode kan være modstridende, hvilket ofte hænge sammen med variationer i de mange forskellige faktorer, der spiller ind. Både klimaet, de jordbundsmæssige faktorer, kontinuitet, den antropogene indflydelse og den tilstedeværende arts-sammensætning kan have en signifikant indvirkning på resultatet af undersøgelsen. Meta-analyser og systematiske reviews kan i nogen grad afhjælpe disse problemer, fordi de behandler mange studier og derfor ser på effekten over større gradienter.  Antallet af meta-analyser og systematiske reviews, der behandler effekten af naturplejeindgreb, er dog endnu forholdsvis lille, og en stor del af dem kommer ikke med nogen konklusion, der giver information eller rettesnor for praktikerne. Derfor er det ofte umuligt at finde meta-analyser og reviews, der behandler bestemte arter, naturtyper eller plejeindgreb. Det er ligeledes et problem ved den videnskabelige publicering, at undersøgelser med negative eller neutrale resultater langt sjældnere publiceres end dem, hvor indgrebet har haft en positiv effekt. Mange gange ville disse resultater være af samme værdi, da praktikeren og andre i høj grad kan lære af andres fejl.

Dokumentation og opfølgning

Selvom der ikke nødvendigvis findes god evidens for effekten, indebærer den evidensbaserede tilgang til naturpleje ikke, at handling skal undlades. Der vil være behov for ”trial and error”, hvor man prøver sig frem, indtil man har fundet den bedst egnede metode.  Her, som for naturplejeprojekter generelt, er dokumentation og opfølgning forudsætninger for udbygning af en evidensbaseret naturpleje.

Del din erfaring

Naturdok.dk er en database, hvor det er muligt for myndigheder og private lodsejere at dokumentere deres naturforvaltningsaktiviteter, så de bidrager til en omkostningseffektiv og evidensbaseret forvaltning af naturen. En optimal dokumentation består i redegørelse for indsatsens målsætning og dokumentation af indsatsens type, tidspunkt og geografiske lokalisering. Disse informationer kan så senere, sammen med overvågningsdata og oplysninger om de anvendte indsatser/tiltag, bruges til at analysere og evaluere, hvilke indsatser/tiltag, der skal til for at nå en given målsætning mest omkostningseffektivt.