Husdyrbrug, husdyrgødning - opbevaring og anvendelse

Depositionskrav ift. ammoniakfølsom natur i miljøgodkendelse af husdyrbrug

Langt de fleste husdyrbrug bliver før eller siden omfattet af krav om en miljøgodkendelse. Ved miljøgodkendelse af husdyrbrug er der krav til husdyrbrugets tilladte ammoniakpåvirkning af nærliggende naturarealer.

Kravene er særligt restriktive i Natura 2000-områder for en lang række habitatnaturtyper samt heder og overdrev omfattet af en § 3-beskyttelse (Kategori 1 natur, se tabel herunder). Udvikling af ny natur eller udvidelse af naturarealer udenfor Natura 2000-områderne kan også medføre krav til husdyrbrug/naturplejere med dyrehold. Det kan ske, når naturprojekter og pleje medfører, at arealer med heder og overdrev bliver udvidet og dermed bliver omfattet af kategori 2 (se tabel herunder). I nogle situationer vil nærliggende naturarealer betyde, at et husdyrbrug ikke kan få tilladelse til udvidelse.

Depositionskravene for kategori 1 og 2-naturgælder/indtræder i forbindelse med at der sker ændringer/udvidelser på husdyrbrug, der kræver miljøgodkendelser. I forbindelse med revurderinger af husdyrbrug, der allerede har en miljøgodkendelse, skal beskyttelsesniveauet også overholdes. Der kan her blive tale om en lang frist for at nå beskyttelsesniveauet.

Naturtyper

Fastsat beskyttelsesniveau
(fra det samlede ansøgende anlæg)

Kategori 1.

§ 7 stk. 1, nr. 1

(ammoniakfølsomme habitatnaturtyper, § 3 beskyttede heder og overdrev inden for Natura 2000).

Maks. totaldeposition, afhængigt af antal husdyrbrug i nærheden.

0,2 - 0,7 kg N pr. ha, pr. år

Kategori 2.

§ 7 stk. 1, nr. 2

(§ 3 heder > 10 ha, § 3 overdrev > 2,5 ha, højmoser og lobeliesøer uden for Natura 2000).

Maks. totaldeposition på

1,0 kg N pr. ha, pr. år

Kategori 3.

Heder, moser og overdrev, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og ammoniakfølsomme skove.

Ved en merdeposition på

≥ 1,0 kg N pr. ha, pr. år., skal kommunen vurdere, om naturtypen kan tåle den ekstra belastning

 

Opbevaring og anvendelse af husdyrgødning i nærheden af natur

Husdyrgødningsbekendtgørelsen rummer en række afstandskrav i forhold til natur, mens gødningsanvendelsesbekendtgørelsen rummer krav til måden at udbringe husdyrgødning på i nærheden af ammoniakfølsom natur. Der findes afstandskrav til natur fra anlæg til dyrehold, opbevaring af husdyrgødning i markstak og anvendelse af husdyrgødning, som er gode at kende før, der laves aftaler om naturpleje, f.eks. etablering af vandhuller mm. Kravene er kort opridset herunder.

Stalde og læskure, der ikke kræver en godkendelse eller tilladelse efter husdyrbrugslovens § 16 a og b eller en anmeldelse efter regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen må ikke etableres, udvides eller ændres i eller nærmere end 50 m fra kategori 1 og 2 natur. Hvis anlæggene er under 25 m2 er afstandskravet 25 meter. Kommunen kan dispensere fra kravet, hvis anlægget er nødvendigt for at sikre pleje af naturarealet.

Oplag af husdyrgødningsbaseret kompost (markstakke) fra mink, heste, kvæg, får og geder må ikke placeres nærmere end 50 meter fra kategori 1 og 2 natur. Er oplaget højest 100 m2 er afstandskravet dog kun 25 m. For andre typer husdyrgødning, f. eks. svin og fjerkræ er afstandskravet 175 m. Er oplaget for disse andre typer husdyrgødning højest på 100 m2 er afstandskravet 100 m, og er det på højest 50 m2 er afstandskravet kun 70 m.

Udbringning af flydende husdyrgødning skal enten nedfældes, eller gødningen skal være forsuret efter reglerne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 7 inden for 20 meter fra kategori 1 natur og højmoser og lobeliesøer omfattet af kategori 2 natur. Der må ikke udbringes fast husdyrgødning på arealer med etablerede afgrøder til høst, der ligger inden for 20 meter fra kategori 1 natur samt højmoser og lobeliesøer omfattet af kategori 2 natur, medmindre husdyrgødningen nedbringes inden 4 timer.

Ludning af halm er kun tilladt under bestemte klimatiske betingelser, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 18. Ludningen må dog aldrig foretages indenfor 300 meter til kategori 1 og 2 natur.

Gyllebeholdere, der er beliggende i et risikoområde eller 100 meter eller nærmere på en egentlig sø (over 100 m2), skal være udstyret med et alarmsystem. Et risikoområde er et område, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader målt fra beholderen til åbne vandløb eller søer med et areal større en 100 m2. Gyllebeholdere, der ligger i et risikoområde og nærmere end 100 meter til en beskyttet sø eller til et åbent vandløb, skal udstyres med en beholderbarriere. For gyllebeholdere, der ligger i et risikoområde, men hvor der er mere end 100 meter til søer større end 100 m2, skal der være en terrænændring der mindst kan tilbageholde 25 m3 flydende husdyrgødning. Undtaget er beholdere, hvis laveste kote ligger under søens øverste kote.

Anbefalinger til lodsejere

Det er vigtigt, at evt. risici afdækkes ved det konkrete naturplejeprojekt, og at der er en dialog om eventuelle konsekvenser og alternative muligheder ved udvikling af nye eller større habitatnaturtyper.

Når der laves aftaler om naturpleje, er det derfor væsentligt på forhånd at forsøge at afdække følgende:

  • Kan god naturpleje på omkringliggende naturarealer udvikle arealernes naturtilstand, så arealerne opnår status som habitatnaturtyper og dermed bliver omfattet af skærpede ammoniakkrav?
  • Kan naturplejen medføre, at nye arealer udvikler sig til § 3-beskyttede arealer?
  • Skal der søges om genopdyrkningsret, eller
  • er lodsejeren afklaret med, at arealerne kan vokse sig ind i en § 3-beskyttelse?
  • Kan der holdes afstand til eksisterende husdyrbrug og gødningsopbevaringsanlæg, der vil blive omfattet af restriktioner ved etableringen af natur?

Lempet krav til kategori 1 ved naturpleje

Hvis den ammoniakfølsomme kategori 1 natur afgræsses med dyr fra det husdyrbrug, der søger miljøgodkendelse, og afgræsningen skønnes netto at fjerne kvælstof fra naturområdet, reduceres totaldepositionskravet på kategori 1 natur, så det bliver henholdsvis 0,3, 0,5 og 1,0 kg N pr. ha pr. år. Der kan også fjernes kvælstof fra arealet ved en kombination af afgræsning og høslæt.