Bilag IV-arter og naturpleje

39 danske dyrearter er i EU vurderet som særligt sårbare og truede. Det gælder bl.a. flagermus, odder, ulv, en række insektarter samt flere forskellige padder. Arterne fremgår af EU’s Habitatdirektiv bilag IV og kaldes derfor i daglig tale bilag IV-arter. Arterne er omfattet af en streng beskyttelse. Bilag IV-arterne må ikke indfanges eller slås ihjel og der er forbud mod forstyrrelse eller ødelæggelse af deres yngle- og rasteområde. For planter gælder, at de ikke må beskæres eller graves op. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra forbuddene, hvis der ikke findes anden brugbar løsning og fravigelsen må ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i området.

Fugle

Fuglene er dog ikke angivet på habitatdirektivets bilag IV, men alle fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur, er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og er herved beskyttede. Fuglene må ligesom bilag IV-arterne ikke indfanges eller dræbes og der er også forbud mod forsætteligt at forstyrre fugle til skade for arten eller bestanden samt at ødelægge æg og reder. I det åbne land er det relevant særligt at være opmærksom på de jordrugende fugle, som eksempelvis agerhøne, vibe og sanglærke.

Fredede arter

Ud over de beskyttede bilag IV-arter, har Danmark også en række fredede arter. Der er forbud mod at dræbe eller indfange individer af fredede dyrearter. Bemærk, at alle padder og krybdyr er omfattet af fredningen, det vil sige også almindelige arter som skrubtudse og snog. Desuden er 30 arter af sommerfugle fredet. Der er ligeledes forbud mod at beskadige eller fjerne alle vildtvoksende fredede planter i den danske natur fra deres voksested. Det betyder f.eks. at slåning af et areal ikke må finde sted i blomstringsperioden hos f.eks. orkideer (alle danske orkideer er fredede), da det vil skade den fremtidige bestand. Læs mere om fredede arter på din jord her.

Hvordan ved man, om der er bilag IV-arter på ens areal?

Hovedparten af bilag IV-arterne er sjældne i Danmark og har en relativt begrænset, velkendt udbredelse. Nogle få arter er imidlertid udbredte og lokalt almindelige, f.eks. stor vandsalamander, spidssnudet frø, forskellige flagermusarter og odder. Lodsejere kan med fordel sætte sig ind i, hvilke arter der lever i lokalområdet, som han eller hun ejer. Såfremt vedkommende driver landbrug, er det en forpligtigelse til at undersøge hvilke arter, der lever i lokalområdet.

Oplysninger om forekomster af bilag IV-arter på eller i nærheden af en ejendom, kan være tilgængelig hos kommunen. Man kan også selv fremsøge myndighedernes og private registreringer på hjemmesiden ”arter.dk”. På www.arter.dk opretter man en profil inden man søger i databasen. Der er dog ikke et fuldstændigt og detaljeret kendskab til, hvor arterne forekommer, især ikke, når det gælder de vidt udbredte arter. Med viden om, hvor i landet de enkelte bilag IV-arter findes og med kendskab til de forskellige arters typiske levesteder, kan man få et indtryk af, hvor stor sandsynlighed der er for, at der er bilag IV-arter i et givet område.

Har man f.eks. et vandhul med padder og bor i Silkeborgområdet, er der en vis sandsynlighed for, at der også findes nogle bilag IV-arter som f.eks. stor vandsalamander eller spidssnudet frø i vandhullet, da der er mange bestande af netop disse arter her.

Hvordan finder jeg oplysninger om bilag IV-arterne på konkrete arealer?

  1. Hvis arten er registreret i nærområdet, så spørg hos kommunen, om der er registreret fund på de pågældende arealer.
  2. Danmarks Naturdata eller på Arter.dk kan man finde udbredelseskortene for de enkelte arter og oplysninger om artsregistreringer fra et givent område.

Oplysningerne kan være vejledende for, om der findes arter i nærheden af en ejendom, men selvom Danmarks Naturdata ikke skulle rumme oplysninger om nyere fund, er det ikke ensbetydende med, at arten ikke findes på ejendommen.

Se hvordan du kan fremsøge artsregistreringer på din grund 

 

Hvad betyder det, hvis der er bilag IV-arter på min jord?

I sager om tilladelser, planlægning m.m. er det myndighedernes ansvar at sikre, at en sag afgøres på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Vurderingerne af konsekvenserne skal fremgå af den afgørelse, tilladelse eller redegørelse der ligger i den konkrete sag. Det er kommunen, der afgør om sagen er tilstrækkelig godt belyst.

Når kommunerne i forbindelse med vurderingen af planer, projekter og andre tilladelser m.m. foretager undersøgelser af bilag IV-arters forekomster, skal det ske efter standardiserede metoder. Det skal samtidig sikres, at undersøgelserne finder sted på de tidspunkter, hvor der er stor sandsynlighed for at konstatere arten, hvis den forekommer i området.

Lodsejerens ansvar

I forbindelse med driftsændringer, der ikke kræver tilladelser, godkendelser m.m. efter anden lovgivning, er det lodsejerens eget ansvar at sikre sig, at driftsændringen ikke skader bilag IV-arters yngle- og rasteområder.

Anbefalinger til lodsejere

Har du arealer med bilag IV-arter, så vær opmærksom på, at deres yngle- og rasteområde er omfattet af en streng beskyttelse. Det betyder, at du ikke umiddelbart må fjerne eller ødelægge arternes yngle- og rasteområder. Snak med kommunen, før du laver driftsændringer på arealer med bilag IV-arter.

Vær opmærksom på, at selvom du har anmeldt et areal til genopdyrkningsret, er bilag IV-arternes yngle- og rasteområder stadig beskyttet, hvis arterne yngler eller raster på arealet. Ønskes et areal, der er blevet en del af et yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter, genopdyrket, skal der evt. etableres andre egnede yngle- eller rasteområder (afværgeforanstaltninger) i nærområdet, inden arealet evt. må genopdyrkes. Det kan f.eks. betyde, at der skal etableres et nyt vandhul i nærområdet eller etableres en ny stendynge inden de tidligere levesteder må fjernes, da det er ulovligt at fjerne yngle- og rasteområder, samt at indsamle eller dræbe bilag IV-arter. Der skal altid søges om tilladelse hos Miljøstyrelsen først og snak derfor med kommunen inden du iværksætter driftsændringer på arealer med bilag IV-arter.

Bedre mulighed for tilskud

 

Har du bilag IV-arter på dine arealer, så giver det point på HNV-værdien (bruges til prioritering af 5-årigt tilskud til Pleje af græs- og naturarealer). Hvis der er registreret 1 art giver det 1 point. Hvis der er registreret mindst 2 arter, giver det 2 point. Hvis der er registreret mindst 4 arter, giver det 3 point.

Har du selv kendskab til, at der er bilag IV-arter på dine arealer, men disse arter ikke er registreret på Miljøportalen eller i Naturbasen, så giver de ikke point på HNV-værdien. Sørg derfor for at få arterne registreret, hvis du gerne vil optimere dine fremtidige muligheder for at søge om 5-årigt tilsagn om Pleje af græs- og naturarealer. Arter kan registreres ved at du eller din konsulent indberetter dem på arter.dk, eller ved at kommunen eller anden myndighed foretager en registrering på dine arealer.

Se vejledning til fremsøgning af artsregistreringer på Danmarks Naturdata

Se vejledninger til brug af arter.dk her.

I boksen herunder er en kort guide til, hvordan du finder ud af hvilken HNV-værdi dine arealer har.

    Find HNV-kortet

Mini-vejledning i at bruge HNV-kortet 

  1. Gå ind på siden: http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ 
  2. Klik på den blå boks "Jeg vil gerne…" øverst midtfor og tryk på "tilføj/fjern kortinformation".
  3. Søg på HNV i søgefeltet og vælg "HNV (områder med høj naturværdi)".
  4. Sæt flueben ved "HNV (områder med høj naturværdi)" og tryk ”OK”
  5. Slå "vis værktøjslinjen" til i øverste højre hjørne ved at klikke på skruenøgleikonet.
  6. Zoom ind til det ønskede område.
    Kortet farves efter HNV-værdi.
    HNV-laget kan slås til og fra, så det er nemmere at finde det rigtige areal.
  7. Ved at klikke på "information (punkt)" i værktøjslinjen og klikke på et bestemt punkt på kortet vil man få vist samlet HNV-score for området i venstre kolonne.
  8. Klik på "temanavn: High Nature Value" for at få vist hvorfor området har fået den tildelte HNV-score. Hvis venstre kolonne viser flere HNV-scorer, er det fordi, der ikke er zoomet tilstrækkeligt langt ind på kortet.

Det er endvidere muligt at se HNV-værdien af dine arealer på tablet eller smartphone vha. Appen for Beskyttet Natur.

Læs mere

Se en oversigt over de danske arter på Habitatdirektivets bilag IV og læs mere om hvad beskyttelsen indebærer i Habitatvejledningen (Vejledning til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter) eller denne informationsfolder.

Læs mere om den 5-årige ordning til Pleje af græs- og naturarealer.