New Zealandsk korsarve

New Zealandsk korsarve. Foto: Benjamin Blondel, Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0

Vejledning til bekæmpelse af New Zealandsk korsarve

New zealandsk korsarve stammer oprindeligt fra det sydlige Australien og New Zealand. Planten blev indført og solgt som akvarieplante i England i 1920’erne. Den er efterfølgende blevet introduceret i Nordamerika og flere Europæiske lande. Den blev første gang registreret i Danmark i 2003, men spredningen i Danmark har altid været meget begrænset. Bestande opstår oftest ved at akvarier med planten tømmes i søer eller åer. Den kan formere sig vegetativt, dvs. at selv små plantestykker er i stand til at slå rødder og danne en ny bestand. Dette gør planten yderst vanskelig at bekæmpe. 

Bekæmpelsesmetoder

Mekanisk bekæmpelse

Fysisk bekæmpelse af new zealandsk korsarve er mulig i mindre vandhuller. Det skaber dog en masse små fragmenter, som potentielt kan sprede sig til resten af vandhullet og til nærliggende vandløb og søer. For at undgå at planten gendannes, anbefales det endvidere at fjerne det øverste jordlag og dermed eventuelle rødder og plantestykker.

Nedbrænding med gasbrænder

Denne metode har den bedste effekt på planter som vokser på jord og ikke i vand. Metoden rammer dog kun den øverste del af planten. Ved bekæmpelse af store tætte måtter, er rødderne derfor beskyttet og i stand til at gendanne sig efter lidt tid. Derudover risikerer man at ramme de hjemmehørende plantearter og skabe åbne pletter, hvor new zealandsk korsarve har mulighed for at sprede sig uden konkurrence.

Tildækning

Tildækning med sort plastik eller hessian har tidligere vist sig effektivt. For mindre områder på 1-20 m2 anbefales det at dække det ramte område med sort plastik i en periode af 2-6 måneder. For større områder anbefales 3-5 år. Det er vigtigt at dække planterne 100 %, da den kan gendanne sig året efter. Overdækning af new zealandsk korsarve med jord er ikke nok til at skærme den fuldstændig for sollys.

Dræning af vandhul

New zealandsk korsarve som står under vand kan tåle udtørring og vil derfor ikke nødvendigvis forsvinde ved dræning af det ramte område. Det kan dog have en negativ effekt på de hjemmehørende arter. Dræning anbefales kun med det formål at blotlægge planterne i forbindelse med brug af overdækning.