Iberisk skovsnegl

Vejledning til bekæmpelse af iberisk skovsnegl

Der findes forskellige bekæmpelses- og afskrækningsmetoder, som kan anvendes overfor Iberiske Skovsnegle. Klik under det scenario, der bedst beskriver din situation og se hvilke, der er relevante for dig. Derfra vil du også kunne læse mere om de enkelte metoder.

Har man kun få snegle i sin have er det vigtigt at gøre en indsats for at bibeholde denne status. Ganske få snegle kan hurtigt blive til mange, hvis de for mulighed for at yngle (læs mere under Livscyklus og reproduktion), og så bliver problemet hurtigt meget mere uoverskueligt. 
Når man ikke har så mange snegle, kommer man til at skulle lede mere efter dem og det kan derfor lette arbejdet lidt, hvis man kan lokke dem hen til nogle opsamlingssteder. Man kan fx lægge våde sække eller aviser på plænen, som kan fungere som gemmesteder for sneglene. Man kan gøre disse gemmesteder mere attraktive med lidt lokkemad fx rådnende frugt, opblødt tørfoder til hunde og katte eller døde artsfæller. På denne måde kan man nemmere finde sneglene og efterfølgende aflive dem. Det kan dog stadigvæk være en god ide aktivt at lede efter snegle.

Fælles indsats 

Har man fået iberiske skovsnegle i sit område er det vigtigt at få etableret en fælles indsats i nærområdet. Lykkes dette vil man øge sandsynligheden betragteligt for at holde antallet af snegle på et acceptabelt niveau. Ud fra et fælles vidensgrundlag om spredningsveje og bekæmpelsesmetoder kan man sikre, at der ikke tilføres flere snegle udefra, samt at sneglene ikke har nogen fristeder, hvor de i fred og ro kan opformere sig og derfra sprede sig i området. Ved en fælles indsats er det ofte også nemmere at få en god dialog med fx kommunen eller lokale foreninger i ens nærområde.

Vi har lavet en flyer, du kan printe og dele ud til dine naboer, på vejen, i grundejerforeningen etc. Der er nogle gode råd om sneglebekæmpelse, og samtidig får du gjort opmærksom på problemet.

Tidligt i gang 

Det er vigtigt at komme tidligt i gang om foråret med bekæmpelsen. Lige når sneglene kommer frem er de endnu ikke kønsmodne, men en del vil være tæt på og kan derfor relativt hurtigt påbegynde forplantningen (læs mere under Livscyklus og reproduktion (se link ovenfor)). Jo flere snegle man kan nå at fjerne inden de bliver kønsmodne des bedre. Denne indsats vil have stor betydning for hvor mange snegle man får senere på året og i de kommende år.

I det tidlige forår vil en del af sneglene være små, og kan derfor være svære at få øje på, men prøv at lede på fugtige steder som under gamle brædder, plastsække, blade etc. Har man barkflis liggende bør man også lede her, ligesom vild kørvel skulle være et yndet mål for de små snegle. Man kan også prøve at lægge en våd avis eller sæk ud på græsset natten over og se hvilke snegle, der næste morgen har søgt ly under den.

Nytter det noget? 

Har man fået snegle på sin ejendom må man nok se i øjnene, at man aldrig helt slipper af med dem igen. Naturstyrelsen har ikke kendskab til ejendomme, hvor det er lykkedes at fjerne sneglene helt efter et voldsomt angreb, men med en målrettet og vedholdende indsats kan man få antallet af snegle ned på et overkommeligt niveau. Eksemplet her viser tydeligt, at det gør en forskel, at bekæmpe sneglene:

Fælles indsats 

Når der er Iberiske Skovsnegle i området er det vigtigt at få etableret en fælles indsats i nærområdet. Lykkes dette vil man øge sandsynligheden betragteligt for at få succes med at bringe antallet af snegle ned på et acceptabelt niveau. Ud fra et fælles vidensgrundlag om spredningsveje og bekæmpelsesmetoder kan man sikre, at der ikke tilføres flere snegle udefra, samt at sneglene ikke har nogen fristeder, hvor de i fred og ro kan opformere sig og derfra sprede sig i området. Ved en fælles indsats er det ofte også nemmere at få en god dialog med fx kommunen eller lokale foreninger i ens nærområde.

Vi har lavet en flyer, du kan printe og dele ud til dine naboer, på vejen, i grundejerforeningen etc.

Den indeholder nogle gode råd om sneglebekæmpelse, og samtidig får du gjort opmærksom på problemet.

Tidligt i gang 

Det er vigtigt at komme tidligt i gang om foråret med bekæmpelsen. Lige når sneglene kommer frem er de endnu ikke kønsmodne, men en del vil være tæt på og kan derfor relativt hurtigt påbegynde forplantningen (læs mere under Livscyklus og reproduktion). Jo flere snegle man kan nå at fjerne inden de bliver kønsmodne des bedre. Denne indsats vil have stor betydning for hvor mange snegle man får senere på året og i de kommende år.

I det tidlige forår vil en del af sneglene være små, og kan derfor være svære at få øje på, men prøv at lede på fugtige steder som fx under gamle brædder, blade etc. Har man barkflis liggende bør man også lede her, ligesom vild kørvel skulle være et yndet mål for de små snegle. Man kan også prøve at lægge en våd avis eller sæk ud på græsset natten over og se hvilke snegle, der næste morgen har søgt ly under den.

Har man kun få snegle i sin have er det vigtigt at gøre en indsats for at bibeholde denne status. Ganske få snegle kan hurtigt blive til mange, hvis de for mulighed for at yngle (læs mere under Livscyklus), og så bliver problemet hurtigt meget mere uoverskueligt. 
Når man ikke har så mange snegle, kommer man til at skulle lede mere efter dem og det kan derfor lette arbejdet lidt, hvis man kan lokke dem hen til nogle opsamlingssteder. Man kan fx lægge våde sække eller aviser på plænen, som kan fungere som gemmesteder for sneglene. Man kan gøre disse gemmesteder mere attraktive med lidt lokkemad fx rådnende frugt, opblødt tørfoder til hunde og katte eller døde artsfæller. På denne måde kan man nemmere finde sneglene og efterfølgende aflive dem. Det kan dog stadigvæk være en god ide aktivt at lede efter snegle.

Fælles indsats

Har man fået Iberiske Skovsnegle i sit område er det vigtigt at få etableret en fælles indsats i nærområdet. Lykkes dette vil man øge sandsynligheden betragteligt for at holde antallet af snegle på et acceptabelt niveau. Ud fra et fælles vidensgrundlag om spredningsveje og bekæmpelsesmetoder kan man sikre at der ikke tilføres flere snegle udefra, samt at sneglene ikke har nogen fristeder, hvor de i fred og ro kan opformere sig og derfra sprede sig i området. Ved en fælles indsats er det ofte også nemmere at få en god dialog med fx kommunen eller lokale foreninger i ens nærområde.

Vi har lavet en flyer, du kan printe og dele ud til dine naboer, på vejen, i grundejerforeningen etc. Den indeholder nogle gode råd om sneglebekæmpelse, og samtidig får du gjort opmærksom på problemet.

Bor man ude på landet med langt til de nærmeste naboer eller op af naturarealer eller brakmarker kommer man til at stå alene med bekæmpelsen. I dette tilfælde er Moskusænder nok et af de bedste bud på en effektiv og overkommelig måde at bekæmpe sneglene på. Man kunne fx lægge sin andegård ud mod det område, hvorfra den største indvandring forekommer.

Tidligt i gang 

Det er vigtigt at komme tidligt i gang om foråret med bekæmpelsen. Lige når sneglene kommer frem er de endnu ikke kønsmodne, men en del vil være tæt på og kan derfor relativt hurtigt påbegynde forplantningen (læs mere under Livscyklus og reproduktion (se link ovenfor)). Jo flere snegle man kan nå at fjerne inden de bliver kønsmodne des bedre. Denne indsats vil have stor betydning for hvor mange snegle man får senere på året og i de kommende år.

I det tidlige forår vil en del af sneglene være små, og kan derfor være svære at få øje på, men prøv at lede på fugtige steder som under gamle brædder, plastsække, blade etc. Har man barkflis liggende bør man også lede her, ligesom vild kørvel skulle være et yndet mål for de små snegle. Man kan også prøve at lægge en våd avis eller sæk ud på græsset natten over og se hvilke snegle, der næste morgen har søgt ly under den.

Nytter det noget? 

Har man fået snegle på sin ejendom må man nok se i øjnene, at man aldrig helt slipper af med dem igen. Naturstyrelsen har ikke kendskab til ejendomme, hvor det er lykkedes at fjerne sneglene helt efter et voldsomt angreb, men med en målrettet og vedholdende indsats kan man få antallet af snegle ned på et overkommeligt niveau. Eksemplet her viser tydeligt, at det gør en forskel, at bekæmpe sneglene:

Fælles indsats 

Har man fået Iberiske Skovsnegle i sit område er det vigtigt at få etableret en fælles indsats i nærområdet. Lykkes dette vil man øge sandsynligheden betragteligt for at få antallet af snegle ned på et acceptabelt niveau. Ud fra et fælles vidensgrundlag om spredningsveje og bekæmpelsesmetoder kan man sikre at der ikke tilføres flere snegle udefra, samt at sneglene ikke har nogen fristeder, hvor de i fred og ro kan opformere sig og derfra sprede sig i området. Ved en fælles indsats er det ofte også nemmere at få en god dialog med fx kommunen eller lokale foreninger i ens nærområde. 
Vi har lavet en flyer, du kan printe og dele ud til dine naboer, på vejen, i grundejerforeningen etc. Den indeholder nogle gode råd om sneglebekæmpelse, og samtidig får du gjort opmærksom på problemet.

Bor man ude på landet med langt til de nærmeste naboer eller op af naturarealer eller brakmarker kommer man til at stå alene med bekæmpelsen. I dette tilfælde er Moskusænder nok et af de bedste bud på en effektiv og overkommelig måde at bekæmpe sneglene på. Man kunne fx lægge sin andegård ud mod det område, hvorfra den største indvandring forekommer.

Tidligt i gang 

Det er vigtigt at komme tidligt i gang om foråret med bekæmpelsen. Lige når sneglene kommer frem er de endnu ikke kønsmodne, men en del vil være tæt på og kan derfor relativt hurtigt påbegynde forplantningen (læs mere under Livscyklus og reproduktion). Jo flere snegle man kan nå at fjerne inden de bliver kønsmodne des bedre. Denne indsats vil have stor betydning for hvor mange snegle man får senere på året og i de kommende år.

I det tidlige forår vil en del af sneglene være små, og kan derfor være svære at få øje på, men prøv at lede på fugtige steder som under gamle brædder, plastsække, blade etc. Har man barkflis liggende bør man også lede her, ligesom vild kørvel skulle være et yndet mål for de små snegle. Man kan også prøve at lægge en våd avis eller sæk ud på græsset natten over og se hvilke snegle, der næste morgen har søgt ly under den.

Bekæmpelsestyper

Da spredning af Iberiske Skovsnegle typisk sker gennem handel med og bytte af planter bør man være yderst forsigtig med disse aktiviteter.

På planteskolen kan man spørge, om der er kontrolleret for snegle og om også importerede planter er kontrollerede. Hvis man bytter planter så undersøg nøje jorden omkring rødderne for ægsamlinger og små snegle. Har man en begrundet mistanke til oprindelsesstedet eller ønsker man at sikre sig mest muligt, kan man forsigtigt vaske al jorden af rødderne. De fleste planter vil kunne klare denne behandling, hvis de efterfølgende kommes nænsomt i god jord.

Har man fundet æg eller snegle aflives disse. Æggene aflives enten ved at man knuser dem eller ved at hælde kogende vand over. Der skal dog rigelige mængder vand til. Små snegle aflives nemmest ved enten at klippe hovedet af dem eller hælde dem over med rigeligt kogende vand.

Æggene kan efterfølgende pakkes i en tætsluttende pose og smides i skraldespanden, mens de aflivede snegle bør graves ned.

  • Spredning af den Iberiske Skovsnegl
  • Indsamling og aflivning

Fælles indsats lokalt

Ud fra et samlet vidensgrundlag og en fælles indsats kan man øge sandsynligheden for at undgå at få sneglene ind i ens lokalområde. Det kan ikke understreges kraftigt nok, at det er vigtigt at alle gør en indsats. Er sneglene bare kommet ind i en enkelt have kan de hurtigt brede sig til de omkringliggende.
Vi har lavet en flyer, du kan printe og dele ud til dine naboer, på vejen, i grundejerforeningen etc. Der er nogle gode råd om forebyggelse af snegleangreb, og samtidig får du gjort opmærksom på problemet.

  • Flyer om forebyggelse

Forebyggelse af snegleangreb

Ud over, som nævnt, at være opmærksom på om der er snegle eller snegleæg med de planter man henter hjem, kan det også være en god ide at gøre sin have mindre sneglevenlig, så eventuelle snegle, der kommer til får sværere ved at etablere sig.

Fordele Ulemper
Simpelt, ikke alt for arbejdskrævende. Ikke særligt effektivt i perioder med meget nedbør.

Man kan gøre livet svært for sneglene ved at holde sin have ryddelig. Flittig lugning, en kortklippet plæne og områder med løst og tørt sand bevirker at den nødvendige fugtighed for at sneglene kan trives ofte ikke vil være til stede. Har man derimod gamle brædder eller andet affald liggende på jorden kan det holde på fugten og dermed give både sneglen og dens afkom gode livsbetingelser. Rådnende og dødt plantemateriale tiltrækker Iberiske Skovsnegle og dette bør derfor altid fjernes.

Fordele Ulemper
Holder sneglene effektivt ude fra det indhegnede område. Mindsker ikke antallet af snegle på grunden. Mest anvendeligt til at forhindre sneglene adgang til mindre arealer.

Sneglehegn

Sneglehegn kan være anvendelige til at beskytte et afgrænset område af haven fx køkkenhaven eller kompostbunken. Er ens grund beliggende op til halvnaturarealer eller braklagte marker, hvor sneglene kan trives i fred, kan man placere et sneglehegn ud mod det pågældende område. Da der er mulighed for at sneglene kan kravle udenom hegnet, kan det ikke fuldstændig forhindre snegle i haven, men det kan tage det værste tryk. Der findes forskellige former for sneglehegn. 

Fysiske

Dimensioner af sneglehegn

Sneglehegn kan enten købes færdiglavet eller man kan selv lave et. Man kan enten gøre som på billedet ovenfor, hvor der er brugt trælægter og plastikdug eller man kan anvende tynde metalplader. Ved brug af tynde metalplader, skal disse bukkes i en vinkel på 45-55°, så det kommer til at ligne et 1-tal fra siden. Det lille tag skal være ca. 6 cm og vende mod det sted sneglene kommer fra. Hegnet skal være ca. 30 cm. højt, heraf graves 10 cm. ned i jorden. De enkelte elementer placeres så de overlapper hinanden med ca. 10-20 cm. Vær særligt opmærksom på hjørnerne så der ikke opstår indgange. Det er muligt at købe hjørner enkeltvis til ens sneglehegn. Ideen bag hegnet er, at sneglene ikke kan krumme sig op over taget, fordi de kommer til at hænge frit i luften.

Det er derfor også vigtigt at græsstrå eller andet ikke vokser op og kan danne en bro over hegnet. Lidt brun sæbe i selve knækket skulle øge effektiviteten af hegnet mod de helt små snegle. Du kan se billeder og læse mere om hjemmelavede sneglehegn på havenyt.dk.

Elektriske 

Der findes flere typer elektriske sneglehegn på markedet. De er efter sigende effektive, og hvilken type man vælger er nok mest en smagssag.

Fordele Ulemper
Holder sneglene effektivt væk fra den pågældende plante kraven beskytter. Hver krave beskytter kun en plante. Mindsker ikke antallet af snegle på grunden.

Sneglekraver kan anvendes til at beskytte enkelte planter. De er lavet i plast og fungerer ligesom sneglehegnet ved, at der er en udad-bukket kant sneglene ikke kan passere. De ligner en plastskål, hvor bunden er skåret af og toppen er bukket udad. De kan enten købes eller man kan selv prøve at fremstille dem.

Fordele Ulemper
Holder effektivt sneglene ude af komposten. Andre nyttige snegle holdes også ude af komposten.

Kompostbunker er ideelle levesteder for Iberiske Skovsnegle. De forsyner sneglene med et godt opholdssted med den nødvendige fugtighed, og er samtidig et rent tag selv bord. Kompostbunker er også gode opformeringssteder for sneglene, da de også er gode steder at lægge æg, og det er derfor altid en god ide at holde øje med sin kompostbunke. Kompostbunken kan derfor med fordel placeres fjernt fra køkken- og prydhave.

Lukkede kompostbeholdere kan være en ide for at forhindre sneglene adgang til komposten. Ønsker man en åben kompostbunke kan man evt. opsætte et sneglehegn rundt om kompostbunken så sneglene ikke får adgang til den. Det kræver dog, at man enten opstarter en ny kompostbunke eller sikrer sig, at der ikke er hverken snegle eller æg i den nuværende. Vær opmærksom på, at det ikke kun er de uønskede snegle man på disse måder udelukker fra komposten. Man kan derfor have glæde af selv at flytte nogle almindelige havesnegle ind i komposten, så man kan få gavn af deres evner som nedbrydere.

Kompost fra kommunens komposteringsanlæg skulle være sikkert at anvende, da det komposteres ved så høje temperaturer at både snegle og snegleæg destrueres. Vær dog opmærksom på hvordan komposten opbevares efter selve komposteringen. Ligger den åbent og eventuelt tæt på noget vegetation kan snegle muligvis komme til efterfølgende.

Fordele Ulemper
Ved ikke at have bunddække fjerner man et godt gemme- og opformeringssted for sneglene. Ekstra lugearbejde. Planter der har behov for den fugt bunddækket holder på, vil muligvis ikke trives så godt.

Bunddække som ellers benyttes af mange haveejere, kan give god grobund for snegleangreb, idet sneglene kan lægge æg og finde gode opholdssteder under dækket. Der er forskellige erfaringer omkring snegle og forskellige typer af bunddække, så har man bunddække, bør man holde øje med om der skulle være snegle, der gemmer sig i det.

Fordele Ulemper
Begrænser sneglenes udfoldelsesmuligheder. Vandøkonomisk. Mere tid- og arbejdskrævende at vande direkte omkring planterne.

Det kan være en god ide at undgå brugen af vandspredere, da disse øger udfoldelsesmulighederne for snegle pga. at der bliver større fugtige områder. Vand i stedet for direkte omkring planterne.

Fordele Ulemper
Sneglene undgår kalk og salt. Dør ved udvidet kontakt med stofferne. Ikke godkendte bekæmpelsesmidler. Ændrer livsbetingelser for planter og dyr.

Både læsket kalk og salt har været nævnt som bekæmpelsesmidler mod snegle, idet begge dele udtørrer sneglene. Disse produkter er dog ikke godkendte sneglebekæmpelsesmidler og må derfor ikke anvendes. Herudover ændrer kalk surhedsgraden i jorden og dermed også livsbetingelserne for planter og dyr i området. Salt har på samme måde negative konsekvenser. Det bindes i jorden og er giftigt for såvel planter som dyr, herunder nyttedyrene i haven.

Fordele Ulemper
Simpelt, ikke alt for arbejdskrævende. Ikke særligt effektivt i perioder med meget nedbør.

Dette er en af de mere simple teknikker, der bygger på, at sneglene generelt skyr tørre områder, da de har brug for vand til at producere slim. Det går i al sin enkelthed ud på at holde jorden mellem planterne så tør som muligt. En grundig gennembearbejdning af jorden om foråret med en hakke så overfladestrukturen bliver finkornet og glat udtørrer jordoverfladen. Når denne er udtørret hakker man jorden igennem igen. Jorden skal forblive bar gennem hele foråret. En gennemarbejdet og udtørret jord byder ikke på nogen gemmesteder for sneglene. Man bør dog være opmærksom på, at en sådan gennembearbejdning af jorden også vil tage livet af en del insekter samt forringe jorden og forholdene for insekter og fugle.

Grænser ens grund op til halvnaturarealer eller braklagte marker kan det især være nyttigt med et tørt ”ingenmandsland” på 3-5 meter. I en almindelig villahave er det ikke altid en mulighed at afsætte så meget plads til sneglebekæmpelse, og man må da i stedet for, sørge for at holde gangene rene og fjerne plantedele og andet, der ligger på jorden, og som kan give gode, fugtige gemmesteder for sneglene. Dette er i øvrigt altid en god ide, også hvis man har en stor grund, idet man herigennem kan begrænse sneglenes udfoldelsesmuligheder. Det kan også være en god ide at sørge for at holde græsset kort, så det ikke holder på fugten.

Fordele Ulemper
De naturlige fjender gør en del af arbejdet for dig. Du får en mere levende have med en god stof omsætning De naturlige fjender har behov for nogle af de samme forhold som er gunstige for Iberiske Skovsnegle.

Der findes en række nyttedyr, som er ens allierede i kampen mod Iberiske Skovsnegle og det kan derfor være en fordel at forsøge at give disse dyr en plads i sin have. Det drejer sig blandt andet om pindsvin, løbebiller, padder og fugle der alle spiser snegle i forskellige størrelser og livsstadier. Disse nyttedyr har brug for nogle af de samme forhold som de iberiske skovsnegle som fx kvasbunker, der får lov at ligge vinteren over, eller et tilgroet/rodet hjørne af haven hvor dyrene har fred og ro.

Hvordan man skaber gode livsbetingelser for nyttedyrene i ens have uden at give de Iberiske Skovsnegle favorable forhold må bero på en konkret vurdering af den enkelte have. Kvasbunker eller tilgroede pladser kan fx med fordel placeres væk fra køkkenhaven eller prydplanterne. En have med plads til nogle af sneglens fjender vil, alt andet lige, være bedre til at holde antallet af snegle nede.

Fordele Ulemper
Meget effektivt. Selektiv metode. Sneglene dør umiddelbart ved aflivning. Tidskrævende. Kan opleves ubehageligt for nogle. Døde snegle bør nedgraves.

Indsamling og aflivning af snegle og snegleæg er den mest effektive metode til at bekæmpe iberiske skovsnegle. Det er tidskrævende, specielt hvis man har en stor grund, der er voldsomt angrebet af snegle, men det har vist sig, at det godt kan lade sig gøre at få antallet af snegle ned på et acceptabelt niveau vha. denne metode. Man vil ofte først se frugten af ens anstrengelser året efter, man er begyndt at bekæmpe sneglene, så det er vigtigt ikke at give op, selvom man ikke lige umiddelbart synes, man kan se nogen effekt.

I tørre perioder vil man højst sandsynlig ikke se ret mange snegle. Dette er desværre ikke ensbetydende med, at problemet er løst, men blot at sneglene har gemt sig. Det er derfor vigtigt, at man fortsætter bekæmpelsen lige så snart tørken stopper. I de tørre perioder kan man lede efter sneglene på de fugtige steder, hvor de gemmer sig. Det kan fx være under sten, gamle brædder og lignende, der holder på fugten.
En fordel ved indsamlingsmetoden er, at andre levende organismer bl.a. nyttedyr ikke berøres. Indsamlede snegle skal altid aflives og må ikke under nogen omstændigheder flyttes til andre områder.
Iberiske skovsnegle producerer lige som andre arter af skovsnegle meget slim. Slimen er vanskelig at vaske af og kan indeholde E. coli bakterier. Det tilrådes derfor, at man ved indsamlingen undgår at berøre sneglene direkte, men enten anvender handsker, en pose eller en pølse-/grilltang til at tage dem med.

Indsamling af snegle

Sneglene er mest aktive når det er fugtigt, hvilket er årsagen til at de kommer frem når luftfugtigheden er høj fx om aftenen når duggen falder. Det er derfor nemmest at finde dem om aftenen eller om morgenen, idet de også udviser stor aktivitet omkring 1-1.5 time efter solopgang. Alt efter temperament kan man altså lægge sin snegle- indsamlings-runde om morgenen, aftenen eller måske på en regnvejrsdag.
Er det meget fugtigt, vil man ofte nemt kunne finde en del snegle krybe frit rundt. Det er dog alligevel altid en god ide også at lede efter, og i, gemmesteder for sneglene. Det vil typisk være steder med fugt fx under forskellige genstande man har i sin have eller under blade og mos, men også i mere skyggefulde dele af haven.

Man kan også kreere sådanne fugtige ”opsamlingssteder” ved at lægge gamle brædder, sække, fugtige aviser eller store blade ud som sneglene kan gemme sig under. Man kan gøre disse opsamlingssteder mere attraktive for sneglene ved at lægge lidt lokkemad ud sammen med dem. Lokkemaden kan bestå af rådnende frugt, opblødt tørfoder til hunde og katte, andre stærkt lugtende fødeemner, samt døde artsfæller. Vær dog opmærksom på, at sådan lokkemad også kan tiltrække snegle fra nabohaverne.

Indsamling af snegleæg

Ud over at samle snegle er det en rigtig god ide at lede efter ægsamlinger, da det er en nem måde at komme af med det, der kan blive til mange snegle. Indsamler man æggene sparer man sig selv for meget besvær senere hen. Desuden vil de fleste sikkert også finde det nemmere at knuse/mase æggene, end at aflive de voksne snegle.
Da æggene, ligesom sneglene, har brug for fugt, vil typiske steder hvor man kan finde ægsamlinger være i fordybninger i jorden, under mos, græs, blade, bunddække, brædder etc. samt i kompostbunker og forladte musegange. I starten er det ikke helt enkelt at finde sneglens æg, men efter lidt øvelse får man blik for hvilke steder, i ens egen have, sneglene foretrækker at lægge æg.

Det skulle ikke være nødvendigt at lede efter æg fra ca. 1. november, da det tager 3½ til 5 uger for æggene at klækkes, og de under normale omstændigheder burde gå til grunde pga. kulden i vintermånederne. Er det meget mildt, kan det dog være en god ide at blive ved med at lede efter æg lidt længere.
Læs mere om æglægning og -klækning under Livscyklus og reproduktion.

Aflivning

Aflivningen bør ske hurtigt, og på en måde så dyret ikke lider unødvendigt.
Det gøres derfor bedst på en af følgende måder:

  • Sneglene indsamles i en spand, balje eller lignende og overhældes med rigeligt spilkogende vand, hvorved dyrene straks dør. Man skal blot huske ikke at komme flere snegle i sin beholder af gangen, end at vandet kan dække dem.
  • Sneglene klippes over med en saks eller kniv, eller hakkes over med en spade. Snittet bør ligge lige ved åndehullet for at sikre, at sneglen dør hurtigst mulig. Bruges en saks eller kniv bør denne reserveres til formålet, da sneglenes slim er sejt og vanskeligt at vaske af igen.

De døde snegle graves ned, da de ellers tiltrækker nye snegle. Døde snegle kan dog også anvendes aktivt som lokkemiddel.

Æggene aflives enten ved at man knuser dem eller ved at hælde kogende vand over. Der skal rigeligt med kogende vand til.  Æggene kan efterfølgende kommes i en pose og smides i skraldespanden eller evt. drysses ud på nogle tørre fliser, hvor de så kan blive taget af fx fugle.

Fordele Ulemper
Høns og ænder finder selv sneglene og spiser dem. Voksne Moskusænder tager også snegleæg. Begge arter kan finde på at gå i lag med nytte- og prydplanter, samt andre sneglearter. Klatter overalt hvor de går frit omkring.

Høns og måske især ænder er formentlig en af de bedste løsninger, hvis man har en stor grund på landet og er plaget af Iberiske Skovsnegle.

Høns dræber især de små snegle, mens flere typer af ænder æder Iberiske Skovsnegle i alle størrelser. Det drejer sig om Moskusænder, Khaki-Campell-ænder, Indiske Løbeænder samt Store Landænder. Især Moskusænder skulle være effektive, men nogle erfaringer viser, at der i visse tilfælde kan være behov for en tilvænningsperiode inden ænderne vil acceptere sneglene som fødekilde. Andre erfaringer viser, at ællingerne gerne tager sneglene, mens de voksne ænder hovedsagligt tager små snegle samt snegleæg. Det er en rigtig god ide at have en havedam eller en form for vandbassin, da ænderne gerne vasker sneglene inden de spiser dem.

En ide kunne være at anlægge sin ande- eller hønsegård på den del af grunden der er værst angrebet, eller så den strækker sig langs med skellet, hvis grunden støder op til en brakmark eller et naturområde, hvorfra sneglene kommer ind.

Et par ulemper er, at både høns og ænder må holdes ude fra køkkenhaven og væk fra blomster man er øm om. De skal passes og de klatter overalt, da man jo ofte vil have dem gående løs for rigtigt at få glæde af deres evner som sneglebekæmpere. Til gengæld skulle moskusænder være fantastiske som andesteg til jul.

Debat og erfaringsudveksling omkring Moskusænder kan bl.a. findes i Havenyt.dk’s forum. Her kan man også forhøre sig om der er nogen, der har ænder til salg.

Fordele Ulemper
Sneglen lokkes til fælden og kan herefter indsamles og aflives. Virksomt hele døgnet. Fælden skal tømmes og snegle aflives. Andre smådyr kan gå i fælden.

Som supplement til aktivt at lede efter og indsamle snegle kan man opsætte ølfælder, som udnytter sneglenes gode lugtesans og deres præference for stærkt lugtende materiale.

En beholder fx en skål eller lignende graves ned i jorden, således at kanten rager et par cm op over jordoverfladen. Dette er vigtigt, da det forhindrer andre smådyr, fx løbebiller, i at falde ned i fælden. Når skålen er gravet ned, fyldes ½-1 cm øl i, og så vil sneglene (evt. også naboens) blive tiltrukket af lugten og kravle ned til øllet, hvorefter de kan indsamles og aflives. Øllet bør skiftes efter behov, og fælden tjekkes og tømmes jævnligt.

Fordele Ulemper
Skal bare vandes ud og passer herefter sig selv. Virksomt hele døgnet. Virkning op til 6 uger. Snegle kan muligvis ”mærke” tilstedeværelse af nematoder og undgår dem derved. Kan angribe andre sneglearter.

Phasmarhabditis hermaphrodita er en mikroskopisk rundorm, eller nematode, der parasiterer snegle. Den er værtsspecifik, hvilket vil sige, at den kun angriber snegle. De infektiøse larver kan aktivt opsøge sneglene, men dog formentlig kun inden for et meget begrænset område. De trænger ind i sneglene i området omkring den bageste del af kappen og spreder sig herfra gradvist til resten af kroppen. Når larverne er kommet ind i sneglen lever de af sneglens væv og udvikler sig til kønsmodne hermafroditter, der reproducerer. På dette tidspunkt kan sneglene udvikle hævelser i kappe-området. Kort efter infektionen reduceres fødeindtaget hos sneglene og samtidig udskiller nematoderne bakterier, der slår sneglen ihjel i løbet af ca. en uges tid. Nematoderne fortsætter med at formeres sig indtil der ikke er mere føde tilbage til dem på sneglen. På dette tidspunkt begynder de at producere nye infektiøse larver, der kan inficere andre snegle.

Virkningen på Iberiske Skovsnegle er omdiskuteret. Forskere fra Schweiz har i laboratorieforsøg fundet en virkning på små individer, men på individer der vejede over 1 g fandt man ingen effekt overhovedet. En forklaring på dette kunne være, at især de større snegle opholder sig på jordoverfladen, mens nematoderne befinder sig i jorden. Derved får nematoderne svært ved at komme til at inficere sneglene.

Da nematoderne er naturligt forekommende i jorden kan man undre sig over, at der ikke bare sker en opformering af den naturlige population, når der er mange snegle i området. Dette kan skyldes, at nematoderne, som nævnt, kan have svært ved at inficere dræbersneglene fordi sneglene hovedsagligt opholder sig på jordoverfladen. For at der kan ske en infektion skal der være et sammenfald mellem tilstedeværelsen af det infektiøse larvestadie hos nematoderne og snegle der opholder sig nede i jorden. Dette sammenfald er formentlig ikke særlig præcist og der er derfor formentlig en forholdsvis lille grad af naturlig infektion.

Nematoderne er ikke artsspecifikke, og der er derfor en risiko for, at de også vil angribe andre sneglearter, herunder også nyttige snegle, der har en vigtig rolle for den samlede biologiske omsætning i haven. Snegle er generelt nyttige dyr, der nedbryder organisk materiale til gavn for humusindholdet i jorden. Der er så vidt vides ikke foretaget studier omkring, hvorvidt der kan forekomme andre uønskede effekter ved at tilføre nematoder i stort antal til begrænsede arealer. Man bør derfor under alle omstændigheder anvende nematoder med omtanke.

Fordele Ulemper
Virkning uden at man skal finde sneglene. Virksomt hele døgnet. Giften slår også andre sneglearter ihjel.

Ferrifosfat

Er sneglene et vedvarende og stort problem, der ikke kan løses ved indsamlings- eller forhindringsmetoder kan man overveje at anvende kemiske bekæmpelsesmidler. Problemet ved kemiske bekæmpelsesmidler er, at de ikke kan målrettes mod enkelte arter, men rammer alle snegle.

Ferrifosfat sælges til brug i private haver og økologisk jordbrug. Det forhandles under forskellige navne fx Sneglestop og Ferramol. Stoffet er virksomt på nøgne snegle i al almindelighed, så agersnegle og skovsnegle (herunder Iberiske Skovsnegle) tiltrækkes også af sneglepillerne. Midlet bør derfor anvendes med omtanke, så den økologiske balance i haven ikke ødelægges.

For at undgå at snegle med hus rammes af giften, samt for at forlænge giftens virkning kan man placere pillerne midt på en flise. I hvert hjørne af flisen placeres en lille sten, og oven på lægges endnu en flise. Vælg sten af en størrelse så mellemrummet mellem de to fliser bliver ca. et par centimeter. Dette vil forhindre adgang til sneglepillerne for mange skalbærende snegle, men ikke for snegle uden hus. Derudover beskyttes sneglepillerne mod regn.

Methiocarb

Methiocarb er kun godkendt til indendørs brug i drivhuse og mistbænke, da det er giftigt for både fugle og pattedyr.

Metaldehyd

Dette stof var tidligere meget anvendt som sneglebekæmpelsesmiddel, men blev forbudt i Danmark i januar 2001. Det må dog sælges så længe restlagre haves. Det er forbudt at hente det i udlandet, samt at opbevare og/eller anvende midlet med anden etiket end dansk.
Det frarådes på det kraftigste at anvende Metaldehyd til bekæmpelse af Iberiske Skovsnegle. Stoffet er giftigt for fugle, pattedyr, fisk og andre vandlevende dyr. Pindsvin, der spiser snegle med giften i sig, dør også. Derudover skal der meget små mængder til for at midlet er dødeligt for spædbørn, hunde og katte.

 

En case story om sneglebekæmpelse

Selvom man har en stor grund og er hårdt angrebet af Iberiske Skovsnegle, så nytter det at gøre en indsats. Det viser dette eksempel fra Bornholm med al tydelighed.

Ægteparret Iversen købte i efteråret 2004 en stor grund ca. 3 km uden for Neksø. Grunden rundt om huset er på 9.000 m  2  og grænser op til marker på tre sider. Det viste sig, at der var rigtig mange snegle på grunden og omkring den. Fra april 2005 har ægteparret flittigt bekæmpet sneglene ved at klippe dem over. De har gået en runde hver aften, undtagen i meget tørre perioder om sommeren.

Grafen viser antallet af snegle ægteparret har fundet og aflivet hver uge i 2005 og 2006 og det ses tydeligt, at antallet af snegle var væsentligt højere i 2005, hvor i alt 53.257 blev aflivet i forhold til 2006, hvor antallet af aflivede snegle var faldet til 9304. Der var mere nedbør i april og maj 2006 end i de tilsvarende måneder året før, hvilket burde have givet gode forhold for sneglene. Til gengæld var juni og især juli 2006 mere tørre end de samme to måneder i 2005. Dette kan have været med til at tynde ud i sneglebestanden, men da man allerede fra april måned (uge 14) kan se, at antallet af fundne snegle er væsentligt lavere end i 2005 tyder alt på, at det er den store indsats i 2005, der er hovedårsagen til faldet i antallet af snegle på grunden. Så selvom det kan virke lidt håbløst og uoverskueligt, så gør det virkelig en forskel, ihærdigt og vedholdende at bekæmpe sneglene.

Graf over snegleægtepar

Læs mere

Handlingsplan for bekjempelse av iberiaskogsnegl - fra det norske Landbruks- og matdepartementet(pdf; 0,5 mb)