Rynket rose

Vejledning til bekæmpelse af rynket rose

Rynket rose spreder sig invasivt langs mange af de danske kyster, hvor den fortrænger den naturlige flora. Den er den hyppigst forekommende invasive planteart i Danmark, og spreder sig fortsat. Den er meget hårdfør og har vist sig vanskelig at udrydde.

Rynket rose hører oprindeligt hjemme i den tempererede zone i Nordøstasien. Den blev indført i Europa omkring år 1800 som prydplante, og blev registreret som vildtlevende i Danmark første gang i 1875. I 1950'erne fik rynket rose en gevaldig fremgang i forbindelse med udbygningen af sommerhusområderne, hvor den blev udplantet i læhegn, afskærmning og som prydplante. 

Billede1.jpg

Rynket rose breder sig langs mange strande. Foto Rita Merete Buttenschøn

 

Rynket rose, der også kaldes hyben-rose og kamtsjatka-rose, hører til rosen-familien. Den kan danne 1-2 meter høje krat, der efter kort tid kan udvikle sig til uigennemtrængelige bevoksninger.

Rynket rose kan bl.a. kendes på dens store kødfulde hyben og dens rynkede blade, der er læderagtige på oversiden. Dens stængler er tæt besat med rette torne. Foto Rita Merete Buttenschøn

Sådan genkender du rynket rose

Rynket rose er nem at kende fra de hjemmehørende rosenarter bl.a. på dens store blomster og store, kødfulde hyben. Dens blade er rynkede, frisk grønne og læderagtige på oversiden, mens de unge skud er filthårede og lysegrønne i barken. Senere bliver skuddene tæt besat med børster og spidse, rette torne af forskellig størrelse. Blomsterne er store, rosa eller hvide, 6-9 cm i diameter, og stærkt duftende. Dens frugter er kødfulde hyben, der er 2-3 cm i diameter, runde og orangerøde.

Rynket rose kaldes fejlagtigt også for klitrose, hvilket kan give anledning til forveksling af de to arter. Klitrosen er naturligt hjemmehørende og findes især i klitområderne langs Vestkysten, hvor den flere steder er trængt tilbage af rynket rose.

Den oprindeligt hjemmehørende hvidblomstrede klitrose vokser i klitområder, hvor den flere steder er truet overgroning af rynket rose. Klitrosen er mere spinkel og har mindre blade og hyben end rynket rose. Dens hyben er runde og sorte. Foto Henrik Schjødt Kristensen.

Blød filtrose er en oprindeligt hjemmehørende art, som rynket rose angives at kunne krydse sig med. Den kan kendes på at den er mere spinkel og har mindre blomster og hyben. Grenene er blåduggede med rette torne. Foto Biopix.

Hunderose er ligeledes en oprindeligt hjemmehørende art, der er vidt udbredt. Den kan kendes på at den er mere spinkel og har mindre blomster, blade og hyben, der bliver røde ved modenhed. Foto Biopix.

Spredningsveje og -hastighed

Rynket rose spreder sig både ved frø og ved vegetativ spredning. Dens hyben kan indeholde mellem 20 og 120 frø, og en voksen klon kan producere 600-1300 frø pr. kvadratmeter. Frøene forbliver levedygtige i jorden i flere år, præcis hvor mange vides ikke. Frøene kan spredes med vand, og både hyben og frø kan flyde og holde spireevnen efter lang tid i både salt- og ferskvand. Frøene spredes også af mange dyr, der æder hyben, især fugle men også af mange pattedyr fra mus over ræv, hare og hjorte til kvæg og heste.

Billede8.jpg

Det udstrakte net af rhizomer fra randbevoksning af rynket rose frilagt under storm. Foto Rita Merete Buttenschøn.

 

Rynket rose har stor kapacitet til vegetativ spredning. Når den først er etableret kan den sprede sig ved hjælp af rhizomer (underjordisk stængel) og danne store kloner på i det mindste 100 m 2 med et tæt og stærkt rodsystem. Roddybden ligger normalt på 0,5-1,0 m, men rødderne kan gå ned i en dybde på kvadratmeter. En GPS registrering af udbredelsen af rynket rose i et område i Thy i 2004 og igen i 2007 viste, at dens udbredelse i perioden næsten var blevet fordoblet fra at dække 8,3 ha til 16 ha, og i samme periode blev antallet øget fra 1321 til 2279 forekomster. En modelberegning baseret på GPSregistreringen fra 2004 anslår, at antallet af buske i det samme område vil kunne øges fra de oprindelige 1.321 til 18.000 i løbet af 30 år, og at det areal de dækker vil øges fra 0,3 til 8,4 %, såfremt der ikke gribes ind.

Voksesteder

Rynket rose koloniserer først og fremmest sandede jorder, men findes også på andre veldrænede jordbundstyper. Den er meget tolerant overfor salt, vind og tørke og trives på steder med en årlig sandoverlejring på op til 30 cm, hvilket betyder, at den kan etablere sig i klitter og klitheder og andre havpåvirkede naturområder. Dens udbredelse fremmes af forstyrrelse af jordbunden og ved øget næringsindhold som bl.a. findes nær huse, veje og strande.

Hvorfor skal den bekæmpes?

Rynket rose er den mest udbredte invasive art i Danmark. Rynket rose udgør især en trussel mod strandoverdrev, klitheder og andre kysthabitater, der repræsenterer noget af den mest oprindelige natur, vi har i Danmark. Store rosenkrat overskygger og fortrænger den naturligt hjemmehørende flora og udgør en potentiel trussel mod biodiversiteten. Rynket rose angives at kunne danne hybrider med hjemhørende rosenarter bl.a. blød filtrose og dermed at være trussel mod arten.

De tætte tornede krat hæmmer adgang og kan være et problem for den rekreative udnyttelse af kystområder. Efter rydninger af bevoksningerne kan de døde grene med deres skarpe torne forblive på arealet i mange år. Derfor er rynket rose på den danske sortliste over de værste invasive arter i kategorien: ”arter, der muligvis kan udryddes lokalt, men kun vil kunne holdes nede på acceptabelt niveau på landsplan”.

 

Billede9.jpg

Rynket rose danner store krat mange steder langs kysten. Under kortlægning af rynket rose i Thy blev der målt forekomster på op til 2000 m 2 . Foto Rita Merete Buttenschøn.

Strategi for bekæmpelse

Rynket rose er så udbredt i Danmark og i det øvrige Europa, at udryddelse ikke længere er praktisk eller økonomisk muligt. For at begrænse de negative påvirkninger, den kan forvolde, og hindre at den spreder sig på sårbare lokaliteter, er det nødvendigt at prioritere og målrette indsatsen.

Strategi for bekæmpelse

  • Kortlæg forekomsterne
  • Informer løbende og inddrag lodsejere og borgere
  • Stop spredning til nye lokaliteter
  • Iværksæt en systematisk bekæmpelse
  • Udryd nye bevoksninger så snart de dukker op
  • Følg op på afsluttet bekæmpelse i mindst to vækstsæsoner
  • Anvend forskellige kombinationer af bekæmpelsesmetoder, afpasset efter de lokale forhold

 

Hvor findes Rynket rose og hvor udbredt er den?

En forudsætning for at kunne planlægge bekæmpelse af rynket rose er at kende deres udbredelse (antal og størrelse af forekomster). Der arbejdes med forskellige metoder, bl.a. tolkning af satellitbilleder og registrering ved hjælp af droner mv., som hjælpemiddel til kortlægning af rynket rose.

I Thy blev forekomst af rynket rose kortlagt manuelt på et ca. 2400 ha stort klitareal ved hjælp af GPS i 2004 og igen i 2007. Tidsforbruget til registrering og måling i felten af omkreds af de enkelte forekomster tog i gennemsnit ca. 5 minutter per forekomst.

 

Information - et vigtig led i bekæmpelsen

En stor del af forekomsterne findes på privatejede arealer i sommerhusområder. Rynket rose er mange steder en højt yndet plante på grund af dens vellugtende blomster, hyben, der kan spises, og dens anvendelse som afskærmning og erosionsdæmpning. Det er vigtigt at inddrage borgerne i bekæmpelsen, herunder at informere om rynket rose og de skader, den kan forvolde. Således kan kendskab til planten øge offentlighedens fokus og hjælpe med at forhindre, at den spredes ved f.eks. at lade være med at plante den og i stedet for vælge hjemmehørende rosenarter. Borgerne kan ligeledes bidrage til indsatsen mod planten ved at rapportere om nye fund, og dermed gøre en tidlig bekæmpelse mulig.

 

Prioritering af indsatsen

  • Forhindre at planten etablerer sig nye steder
  • Stoppe spredningen fra etablerede bestande
  • Bekæmpe den på så mange voksesteder som mulig

Forebyggende foranstaltninger bør omfatte initiativer til begrænsning af utilsigtet spredning af rynket rose til sårbare naturområder. Nyetablerede planter bør fjernes så snart de er opdaget, inden de når at udvikle et omfattende rodsystem. Bekæmpelse af bestande skal være konsekvent og fortsætte – uden at der springes over et enkelt år.

 

Langsigtede planer for bekæmpelse og opfølgning

Det er nødvendigt at have en langsigtet plan for bekæmpelsen, der målretter og prioriterer indsatsen og sikrer nødvendige ressourcer til at gennemføre bekæmpelsen indtil målet er nået. Bekæmpelse af etablerede bestande af rynket rose tager mange år. De mange eksempler der findes på mislykkede rydninger, skyldes oftest at bekæmpelsen ikke er foretaget systematisk og er opgivet for tidligt. Rydning uden tilstrækkelig opfølgning er i bedste fald spild af ressourcer. I værste fald fører det til en accelereret tilgroning med rynket rose, da rosen forynges og der skabes bedre vækstbetingelser efter forstyrrelse af jordbunden.

Opfølgning af effekten

Det er vigtigt, at der følges op på en bekæmpelse for at sikre, at rynket rose ikke spirer frem igen og retablerer bevoksningen. Overvågningen skal fortsætte i mindst to år efter nye rodskud er ophørt med at dukke op for at sikre, at der er sket en fuldstændig udryddelse.

En visuel vurdering af rynket rose-forekomster ud fra en 5-trins skala vil være velegnet til at give en hurtig og systematisk vurdering af effekten.

 

Effekt af behandling vurderet efter en 5. trins skala i forhold til størrelse:

  1. Planten død eller død og forsvundet
  2. Planten er stærkt svækket, delvis vissen uden blomstring, men ikke helt død
  3. Planten er tydeligt reduceret i vitalitet (med mindre dele af planten død/vissen) uden blomstring eller med kun et fåtal af blomster
  4. Planten kun lidt reduceret i vitalitet, der er fortsat produktion af blomster og frø
  5. Ingen synlig negativ effekt på planten

Valg af bekæmpelsesmetode

Mens der kun foreligger et begrænset antal veldokumenterede forskningsresultater af forskellige bekæmpelsesmetoder, er der i praksis afprøvet mange forskellige metoder og typer af maskinelt udstyr. De mest anvendte metoder til bekæmpelse af rynket rose har været slåning, græsning og behandling med herbicider. Ingen af disse metoder har vist sig effektive på kort sigt. Generelt kræver f.eks. sprøjtning med glyphosat at behandlingerne gentages over flere år. Derfor er der i de senere år i stigende grad taget opgravning og andre maskinelle metoder i brug. Der er stor forskel på, hvor godt bekæmpelsen er lykkedes fra lokalitet til lokalitet og kun meget få veldokumenterede eksempler på, at det er lykkedes at udrydde rynket rose. Der mangler fortsat i høj grad viden om den langsigtede effekt af de forskellige metoder til brug for planlægning af en systematisk indsats.

Egnet/uegnet Skånsom metode, der kan anvendes på alle naturtyper, hvor jorden er løs/sandet. Kun egnet på små bevoksninger
Tidspunkt/hyppighed April med 5-10 gentagelser i løbet af sæsonen
Efterbehandling Fortsat optrækning indtil genvækst er ophørt (2-5 år)
Udstyr Lugejern og spade
Bemærkning Tidskrævede og hårdt arbejde. Ikke egnet efter slåning eller anden behandling, der har udviklet tætte bestand med stort rodnet
Egnet/uegnet Mere skånsom end opgravning. Egnet ved spredte bevoksninger hvor jordbunden er sandet/løs
Tidspunkt/hyppighed I vækstsæsonen evt. med 1-2 gentagelser
Efterbehandling Manuel optrækning, fræsning og/eller græsning (5 år)
Udstyr Minigraver eller traktor med kæder, saks eller planteløfter
Bemærkning Store start omkostninger. Start med små arealer. Pas på ledninger mv. i jorden. Kørsel med maskiner kan sprede frø
Egnet/uegnet Egnet på jævnt terræn med massive forekomster. Uegnet hvor der er engmyretuer og andre positive strukturer
Tidspunkt/hyppighed April-maj med 3-4 gentagelser i løbet af sæsonen
Efterbehandling Årlige slåninger 3- 5 gange (min 10 år)
Udstyr Kratrydder, slagleklipper, grønthøster
Bemærkning Egnet hvor målet primært er at holde arealer åbne og tilgængelige. Kørsel med maskiner kan sprede frø
Egnet/uegnet Egnet på relativ flade strand-arealer og på forstyrret jordbund. Uegnet i naturområder med stort naturindhold
Tidspunkt/hyppighed En behandling, der kan foretages hele året
Efterbehandling Manuel optrækning eller fræsning (3-5 år)
Udstyr Gravemaskine med sold, minigraver
Bemærkning Store start omkostninger. Start med små arealer. Pas på ledninger mv. i jorden. Kørsel med maskiner kan sprede frø og skabe nye spirebede
Egnet/uegnet Egnet på relativ flade arealer med mindre bevoksninger
Tidspunkt/hyppighed Harvning efter nedskæring forår
Efterbehandling Harvning 2-3 gange i løbet af sæsonen (3-5 år)
Udstyr Traktor eller ATV med fræser/harve
Bemærkning Mere skånsom end opgravning
Egnet/uegnet Variabel metode. Egnet på de fleste naturtyper forudsat der ved valg af dyreart og sæson tages hensyn til naturindholdet
Tidspunkt/hyppighed Start tidligt forår, evt. ”on and off” græsning, specielt ved får
Efterbehandling Græsning med geder (5 år), med får (5-10 år)
Udstyr Hegn med strømkilde, vandforsyning
Bemærkning Dyrt at etablere, men lave driftsomkostninger. Slåning giver mange tornede stubbe og bør så vidt muligt undgås. Heste er uegnede
Egnet/uegnet På små isolerede eller vanskeligt tilgængelige lokaliteter
Tidspunkt/hyppighed Tildækning efter nedskæring, størst effekt forår-somme
Efterbehandling Tildækning min. 2 år
Udstyr Fibertex eller plastfolie, sten eller træstykker
Bemærkning Der er kun få erfaringer med anvendelse af tildækning

1. Optrækning

Manuel optrækning af enkelte planter er velegnet til bekæmpelse af små, nyetablerede forekomster og som efterbehandling efter maskinel oprykning og opgravning. Metoden er meget skånsom, men tidskrævende. Den kræver mange behandlinger i løbet af vækstsæsonen for at være effektiv og give hurtige resultater. Den kan anvendes på alle naturtyper, og anbefales i sårbare områder og i områder med et særligt naturindhold.

Metode Manuel optrækning 
Behandling Optrækning starter tidligt forår og gentages 5-10 gange i løbet af vækstsæsonen, evt. foretages en indledende nedskæring af roserne, hvis der er tale om høje buske. Afslået og optrukket plantemateriale rives sammen og fjernes. Gentagne optrækninger/bortlugning foretages de(t) kommende år efter behov.
Forventet effekt  Effektiv metode til at hindre etablering og til bekæmpelse af små, unge bevoksninger. Ved hyppigt gentagne oprykninger i løbet af sæsonen kan udryddelse af roserne ske i løbet af 2 til 5 år. Overvågningen bør fortsætte i mindst to år efter nye rodskud er ophørt med at dukke op for at sikre, at der er sket en fuldstændig udryddelse
Hvor er metoden egnet/uegnet Skånsom metode, der kan anvendes på alle naturtyper. Egnet på mindre, afgrænsede områder. Særligt egnet på lokaliteter med et højt naturindhold hvor forstyrrelse er uønsket, f.eks. botaniske perler og hvor der er engmyretuer.
Ligeledes egnet på lokaliteter med mange nedgravede ledninger og underjordiske tekniske anlæg samt som efterbehandling efter maskinel opgravning/optrækning af genvækst i den løsnede jord.
Uegnet på arealer, der tidligere har været slået, og hvor der nu er udviklet en tæt, lav bevoksning med et stort rodnet.
Ressourceforbrug: Udstyr/tidsforbrug Evt. lugejern og spade. Udryddelse af en ca. 90 m 2 stor forekomst blev anslået til at have taget ca. 30 timer over 17 besøg.
Bemærkninger til metoden Er velegnet som fællesprojekt f.eks. i en grundejerforening. Tidskrævende og hårdt arbejde. Kun egnet på løs (sandet) jordbund.

Forsøg med manuel optrækning og opgravning viste sig at være meget besværligt på rynket rose, der har været slået flere gange. Foto Rita Merete Buttenschøn.

2. Maskinel optrækning

Maskinel optrækning af rynket rose er især velegnet, hvor der er tale om en spredt bevoksning af enkeltstående buske. Metoden giver mindre forstyrrelser af jordbunden end opgravning. Ved optrækning fjernes en større eller mindre del af rodmassen, således at der sker en mere omfattende udpining af roserne end ved slåning, men der må forventes en del genvækst fra den tilbageværende del af rodnettet. Optrækning påbegyndes i juni og gentages evt. 1-2 gange senere på året. Der bør følges op med håndoptrækning af nye individer de kommende år eller etableres græsning eller anden form for pleje, indtil der ikke længere kan observeres rodskud. Nyborg Kommune har gode erfaringer med optrækning af roser på stenede strande, hvor der er foretaget en efterbehandling med harvning.

 

Oprykning med minigravemaskine med sløv saks

Naturstyrelsen Vestsjælland har afprøvet oprykning af rynket rose ved hjælp af en overdimensioneret sløv saks monteret på minigravemaskine. Saksen griber om tykke bundter af de meterhøje roser og hiver dem direkte op af jorden.

Optrækning med sløv saks i Saltbækvig, og i Hyllekrogen, hvor optrækning er sket i februar måned. Foto Palle Graubæk Marie-Louise Olsen.

Afprøvning er foretaget på det fredede overdrev Store Vrøj ved Saltbækvig i Vestsjælland som led i EU-Life BaltCoast projektet. Opfølgning på optrækningen sker ved hjælp af græsning med får og kvæg. Oprykningen efterlader langt mindre stikkende materiale end slåning, hvilket gør det nemmere for dyrene at græsse nye skud.

Fuglevenlig rydning med ”sløv saksemetoden”

På baggrund af de foreløbige resultater fra LIFE BaltCoast projektet afprøves metoden bl.a. på Fugleværnsfondens areal ved Hyllekrogen. Her blev alle rosenbuske trukket op i løbet af februar 2012, samlet sammen og afbrændt (det tidlige tidspunkt for optrækning var fastsat af hensyn til ynglesæson). I 2013 og 2014 er områder med genvækst slået med slagleklipper efter ynglesæsonen i august. Hele Hyllekrogen, på ca. 80 ha strandeng, klit og strand, har årligt været græsset ved lavt græsningstryk af hensyn til fuglene; 40 stk. angus ammekvæg i perioden fra april til december fra 2011. I 2014 er roserne meget tydeligt svækkede og har ikke sat blomst. I september 2014 var gennemsnitshøjden ca. 10 cm og mange steder bidt helt ned. Græsningsplejen fortsætter og suppleres af slåning med slagleklipper de næste par år.

Oprykning med planteløfter

På Læsø afprøves oprykning af rynket rose ved hjælp af en traktormonteret planteløfter, der ligesom den sløve saks rykker en del af rodnettet med op, og som ryster rødderne fri for sand og jord. Der har været meget lidt genvækst det første år efter oprykningen. Planteløfteren er mest effektiv på rosenbuske, der ikke tidligere har været slået og som har udviklet et tæt og udstrakt rodnet. Rydning af rynket rose indgår i et EU-Life projekt, der afsluttes i 2017.

Demonstration af maskinel optrækning af rynket rose med planteløfter. Ved optrækningen følger en del af rodnettet med op. Foto Rita Merete Buttenschøn og Anne-Kristine Lauridsen.

Metode Maskinel optrækning
Behandling Maskinel optrækning, bedst i juni måned, hvor planten har fået en vis størrelse der gør det muligt at trække den op, og hvor hovedparten af næringsstofferne sidder i den overjordiske del af planten. Kan evt. gentages 1- 2 gange i løbet af vækstsæsonen. De optrukne planter samles og brændes eller køres væk. Optrækning gentages de efter følgende år eller afløses af andre opfølgende behandlinger.
Forventet effekt Effekten afhænger af alder/størrelse og tæthed af forekomsterne og hyppigheden af efterbehandlinger, men kan tage op til 5 år. Overvågningen bør fortsætte i mindst to år efter nye rodskud er ophørt med at dukke op for at sikre, at der er sket en fuldstændig udryddelse.
Hvor er metoden egnet/uegnet Metoden er mere skånsom end opgravning og kan anvendes hvor der er adgang for maskiner og jordbunden er sandet/løs, således at størstedelen af rødderne følger med op. Metoden er mindre egnet på arealer, hvor der er et tæt, lavt krat af roser efter gentagne slåninger.
Ressourceforbrug: Udstyr/tidsforbrug Afhængig af terræn og muligheder for efterbehandling kan der anvendes minigraver med ”sløv saks”, traktor med kæder eller planteløfter m.fl. Store startomkostninger.
Bemærkninger til metoden Optrækning giver en hurtigere udpining af roserne og gør områderne mere tilgængelige for efterbehandling med græsning. Det er vigtigt at der ikke tages større arealer under behandling end man kan nå at følge op på. Være opmærksom på faren for spredning af frø med maskinen Pas på ledninger i jorden, særligt i sommerhusområder.

3. Slåning

Den umiddelbare effekt af slåning er en foryngelse af busken med en øget skudsætning. Der er forskellige opfattelser af hvor hyppige slåninger der er nødvendige for at bekæmpe rosen, og om slåning alene i det hele taget er effektiv. Sønderborg Kommune har i 2 år anvendt slåning af strandenge 4 gange i løbet af sæsonen med stor effekt og forventer, at slåningen vil udrydde tilgroningen med rynket rose i løbet af en kortere årrække. Forsøg i Thy tyder på, at tidlig slåning (start i april) er mere effektivt en sen slåning, men forsøget giver ikke svar på, om slåning alene kan udrydde rynket rose, og hvor mange år det i givet fald vil tage.

Billede15.jpg

Gentagne slåninger kan skabe en åben, lav bevoksning af rynket rose med plads til tjærenelliker og andre af strandens karakteristiske planter. Foto Rita Merete Buttenschøn

Forsøg med slåning og anvendelse af herbicider i Thy

Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune har gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse af rynket rose i perioden 2010-2013. I forsøget i Thy er der anvendt 4 gange slåning om året med hhv. tidlig start i april/maj og sen start i juni. Slåningerne er foretaget med kratrydder, og det afslåede materiale er revet sammen og fjernet. Behandlingen med glyphosat er foretaget med Roundup Bio i en koncentration på 2 % tilsat 0,1 % ammoniumsulfat samt 0,1 % standard additiv påført med rygsprøjte.

Behandlingerne er gentaget årligt i perioden 2010-2013. Slåningen havde ingen eller kun en lille effekt på antallet af rosenskud. Tidlig slåning var det mest effektive. Men vurderet ud fra et vitalitetsindeks (skudhøjde, antal skud samt bladdække) er der ikke tydelige forskelle på effekten af slåning i forhold til effekten af behandling hhv. 1 og 2 gange årligt med glyphosat eller i forhold til en kombination af slåning og behandling med glyphosat (se figur).

Resultat af forsøg med slåning og anvendelse af herbicider i Thy

Effekt af behandling med kombinationer af slåning og sprøjtning med roundup hhv. beregnet på baggrund af frekvens af skud af rynket rose og på baggrund af et indeks, der omfatter antal og højde af skud og bladdække. Behandlingerne blev foretaget årligt i perioden 2010 til 2013.

Der indgik 7 forskellige behandlinger:

  • Tidlig nedskæring (april/maj) efterfulgt af 3 gange slåning
  • Tidlig nedskæring efterfulgt af behandling med glyphosat
  • Sen nedskæring (juni) efterfulgt af 3 gange slåning,
  • Sen nedskæring efterfulgt af behandling med glyphosat,
  • Behandling med glyphosat uden nedskæring
  • Behandling to gange med glyphosat uden nedskæring
  • Ubehandlet kontrol

Effekt af hhv. slåning (behandling 1) og behandling med glyphosat (behandling 4) ved afslutning af blokforsøget i 2013. Foto Rita Merete Buttenschøn.

Forsøgene med kombinationer af slåning og roundup foregik i en stor rynket rose bevoksning. De enkelte behandlinger var adskilt af ubehandlede bræmmer, hvilket formentlig har påvirket evnen til regeneration. At det tager flere år at udrydde rynket rose ved hjælp af en kombination af behandling med glyphosat og slåning bekræftes at norske undersøgelser samt af praktiske erfaringer fra bekæmpelse af rynket rose i kystområder på Bornholm, hvor regionskommunen har fået dispensation til at anvende herbicider til bekæmpelse af rynket rose.

Forsøgene er gennemført som led i et EU-LIFE-projekt ”LIFE08NAT/DK/000464 Dry Grassland in Denmark – Restoration and Conservation”

Metode Slåning
Behandling Slåning op til 4-5 gange i løbet af vækstsæsonen med start tidligt forår (april). Behandlingen gentages årligt
Forventet effekt Slåning 2-3 gange årligt kan holde bevoksningerne nede, således at der er adgang gennem arealerne og plads til andre arter imellem buskene. Bekæmpelse af roserne ved hjælp af slåning vil kræve en intensiv behandling med slåning min. 4-5 gange i løbet af sæsonen – eller behandling over en lang årrække (10 år), før planterne er udpint.
Hvor er metoden egnet/uegnet Maskinel slåning er egnet på strande og andre arealer på jævnt terræn med massive forekomster af rynket rose, hvor målet primært er at holde området tilgængeligt uden høj vegetation. Metoden er uegnet på arealer med gul engmyre-tuer og andre positive strukturer.
Ressourceforbrug: Udstyr/tidsforbrug Kratrydder, slagleklipper, knuser
Bemærkninger til metoden Ved maskinel behandling kan der ske en spredning af frø med maskinerne
Erfaringer med slåning på Jægerspris øvelsesterræn

4. Harvning

Naturstyrelsen Sønderjylland har gode erfaringer med at anvende harvning til udpining af rynket rose i et kystområde ved Trillen på Als. Her er tale om nogle få, mindre krat i en smal strandzone, der er blevet harvet efter en forudgående slåning, hvilket har reduceret genvæksten af rynket rose væsentligt og giver plads til retablering af en del af den oprindelige plantevækst. Harvning er en væsentlig mere overfladisk og skånsom metode end opgravning. Dog skal man være varsom i sårbare områder med rester af værdifuld plantevækst.

Harvningsforsøg ved Trillen efter harvning er foretaget og det følgende år. Foto Martin Reimers.

5. Opgravning

Opgravning af større rosenkrat med gravemaskine er meget ressourcekrævende på grund af rosernes forgrenede og vidt udbredte rodsystem. Rødderne kan nå en dybde på op til 2 m, specielt i klitterræn, hvor der sker en løbende sandaflejring. Den opgravede jord skal sigtes for rod- eller stængeldele inden den lægges tilbage. Det opgravede plantemateriale brændes af eller køres væk. Ved opgravning bør jorden i en zone på 1 m omkring de opgravede rosenbuske undersøges for rod- og rhizomstykker. Det er vigtigt, at disse dele fjernes fuldstændigt for at undgå genvækst, da selv små fragmenter er i stand til at spire igen.

Billede22.jpg

Demonstration af opgravning og efterfølgende nedgravning af rosenbuskene ved Helnæs Strand.Foto Rita Merete Buttenschøn og Anne Kristine Lauridsen<

 

I stedet for at sigte jorden og fjerne plantematerialet kan bevoksningerne graves ned og dækkes med et lag jord på min. 0,5 m. Forsøg med nedgravning af rynket rose bestande i klitterræn ved Tisvildeleje viste, at der skete fortsat fremspiring af nye planter 18 måneder efter nedgravningen, selvom der blev foretaget en efterbehandling med hhv. 2 og 3 gange harvning. På baggrund af forsøgene anbefales det:

  • At der sker en opgravning både i kanten af og i en bufferzone på ca. 1 meter omkring bevoksningen
  • At plantedelene nedgraves i mindst ½ m’s dybde
  • At nedgravning sker i større dybde, hvor der kan ske en fjernelse af sedimentet med vind, vand eller gennem menneskelig aktivitet, samt at der evt. etableres sandakkumulerende strukturer
  • At der følges op på behandlingen med optrækning og harvning i det mindste en gang årligt, indtil der ikke er ny regeneration af rosen.

Opgravning er et voldsomt indgreb, der ødelægger de originale klitstrukturer og lagdeling, og som derfor ikke kan anbefales i sårbare områder. Plantelivet i klitterne er dog tilpasset meget voldsomme ændringer grundet vind og sandflugt og er derfor i stand til at reetablere sig. En fordel ved opgravningen er, at der ikke efterlades store mængder organisk materiale i terrænet, således som det er tilfældet ved behandling med f.eks. herbicider.

Afprøvning af opgravning, knusning og rodfræsning foretaget af HedeDanmark 2010

Forsøg med forskellige former for maskinel behandling foretaget på strandarealer ved Køge i 2010 viste, at opgravning gav et bedre resultat end knusning og rodfræsning.

Opgravning med en 22 tons gravemaskine med sold gav et bedre resultatet end opgravning med gravemaskine med hhv. skovl og rysteskovl. Efter frasigtning af plantematerialet blev det begravet i 1,5 m’s dybde og tildækket med det rensede sand. Området fremtrådte som en åben, jævn sandflade uden planterester efter behandlingen. Tidsforbruget til behandling af 600-700 m 2 var omkring 8 timer.

Gravemaskine med sold. Gennemgravet klit viser, at rødderne fra rynket rose når en dybde på 1½ meter. Foto Torsten Andersen.

I forsøget indgik ligeledes behandling med lille og stor knuser samt rodfræser, der er egnede på små arealer. Behandlingerne gav ikke en effektiv rydning fordi maskinerne er meget følsomme overfor sten, ujævnt terræn mv. og derfor ikke nåede rundt til alle rosenbuskene. Selv efter 3 behandlinger med knusning i løbet af vækstsæsonen var der stadig stubbe og en del materiale tilbage på overfladen. Rodfræseren gav heller ikke en effektiv rydning i ujævnt terræn og efterlod ligeledes en del stubbe og andet materiale. Tænderne på knuseren og på rodfræseren er meget følsomme overfor sten og gav sammen med rester af fiskegarn og andet affald problemer under behandlingen.

Billede25.jpg

Stor knuser er mere effektiv end den lille knuser og rodfræser, men der var stadig en del genvækst efter tre behandlinger. Ujævnt terræn betød, at maskinen ikke kunne knuse alle roserne. Foto Torsten Andersen.

Effekten af de forskellige behandlinger er ikke nærmere undersøgt, men det generelle indtryk er, at rynket rose bevoksningen er tydeligt svækket. Der er efterfølgende foretaget supplerende rydninger ca. 1 gang om året.

Metode Opgravning
Behandling Opgravning af buskene med hele deres rodnet og efterfølgende sigtning af jorden for plantedele. Plantematerialet samles og køres væk, brændes eller begraves i en dybde på min. 0,5 m. En zone på min. 1 m. omkring de opgravede planter renses for plantedele. Efterbehandling med optrækning af nyspirede planter eller harvning 1-3 gange årligt indtil genvækst er stoppet.
Forventet effekt En intensiv rydningsmetode, der kan udrydde rynket rose i løbet af 3-5 år
Hvor er metoden egnet/uegnet Egnet på relativ flade strandarealer og særligt egnet hvor der har været råstofindvinding og andre jordbundsforstyrrende aktiviteter. Metoden er uegnet på arealer med særlige naturværdier og/eller uforstyrret jordbund samt på arealer, hvor der kan opstå en uhensigtsmæssig erosion.
Ressourceforbrug Udstyr/tidsforbrug Gravemaskine med sold eller minigraver. Store startomkostninger. Tidsforbrug varierer med terræn og rodnettes dybde. I forsøg ved Køge tog det 8 timer at behandle 6-700 m 2 .
Bemærkninger til metoden Efterlader arealet uden plantevækst, hvilket, afhængigt af terræn, kan resultere i sandflugt eller tilgroning med anden uønsket plantevækst. Det er vigtigt at der ikke tages større arealer under behandling end man kan nå at følge op på. Vær opmærksom på faren for spredning af frø med maskinen. Pas på ledninger mv. i jorden.

6. Græsning

Græsning kan hindre rynket rose i at etablere sig på de græssede arealer og græsning med geder og får kan udrydde etablerede bestande at rynket rose. De første 1-2 år efter der er etableret græsning, sker der oftest en øgning i antallet af rosenskud. Forsøg i Thy med sommergræsning med hhv. kvæg, får og geder bekræfter, at geder græsser meget hårdt på rynket rose, men også får kan græsse så hårdt på roserne, at de ofte vil være i stand til at udrydde dem. Det bekræftes af en lang række praktiske forsøg med fåregræsning bl.a. på Samsø, hvor der anvendes gutefår og på Gjellerodde ved Lemvig, hvor der bl.a. er anvendt spelsau får. På Ølsemagle Revle sættes får ud tidligt forår og fjernes i sommerperioden fra 1. juni til 1. september af hensyn til blomstring, insekter og publikum. Kvæg kan holde genvækst af rynket rose nede, eksempelvis efter oprykning af roserne, men kan have svært ved at bekæmpe allerede etablerede bevoksninger. Der foreligger dog enkelte eksempler med effektiv bekæmpelse af rynket rose ved hjælp af kvæggræsning (galloway) fra Tyskland.

Billede26.jpg

Fåregræsning på strandoverdrev, der har været helt tilgroet med rynket rose, på Samsø. Foto Bjarne Manstrup.

Hårdføre fåre-racer som gute, spelsau og lüneburger og kvæg-racer som galloway, skotsk højlandskvæg og dexter er egnede til at klare sig på arealer, hvor grov plantevækst udgør en større del af fødegrundlaget. Heste synes ikke at være egnede, de æder gerne modne hyben, men bider ikke hårdt på blade og kviste.

Der er generelt stor forskel på forskellige dyreflokkes lyst til at browse – ikke blot afhængig af race, men også afhængig af, hvad den enkelte flok er vænnet til at æde. Dyrenes erfaring spiller en stor rolle for deres evne til at græsse de stærkt stikkende vækster. Det er derfor vigtigt, at det er de samme dyr, der kommer på græs hvert år, eller at der sættes nogle erfarne dyr fra tidligere års græsning på græs sammen med en ny flok, således at de erfarne dyr kan lære de nye at æde rynket rose. Dyrene kan ikke leve af rynket rose alene. Det er derfor vigtigt, at græsgangen indeholder en andel på mindst 50 % af anden vegetation. Robuste racer af kvæg, får og geder, der er vænnet til at æde vedplanter som en del af deres føde, skal ikke sultes for at bide rynket rose. Generelt er dyr, der sulter og afmagres, ikke gode naturplejere.

Forsøg med kvæg

Som led i de kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse af rynket rose i perioden 2010-2013 omtalt under slåning, blev der fra august 2010 etableret årlig sommergræsning med kvæg og får og med geder fra 2011.

Resultaterne fra græsning blev påvirket af, at der periodisk var for lidt tilgængeligt foder i indhegningerne på grund af deres størrelse (1,77 ha, 1,51 ha og 1,69 ha) samt længerevarende perioder med tørke, specielt i 2013, hvor dyrene først kom på græs sidst på sommeren. Græsningstrykket var sat til hhv. 2 - 3 stk. skotsk højlandskvæg, 10-12 får af nordisk race og 8-10 geder. Dyrene blev flyttet til og fra afhængigt af, hvor meget føde der var.

I løbet af de 3 år forsøget løb, havde gederne reduceret rosernes vitalitet væsentligt. Der var en mindre, men tydelig effekt af fåregræsningen, mens græsningen med kvæg kun havde en lille effekt. Effekten af græsning var størst på de små rosenbuske og aftog med voksende størrelse på buskene.

Effekt af græsning med hhv. kvæg, geder og får på rosen-indeks

De 3 græsningsfolde; 1 kvæg, 2 geder og 3 får med fordeling af rynket rose ved græsnings start

Kvæget angreb rosenbuskene fra randen af busken og åbnede gradvis bevoksningen. Kvæg græsser rynket rose som en integreret del af deres fødesøgning – og ikke som en foretrukken art. Den lidt frodigere plantevækst omkring og inden i rosenkrattene, hvor der sker en tilførsel af næringsstoffer fra nedbrydning af førnelaget, medførte dog et lidt øget græsningstryk på bevoksningen.

Billede27.jpg

Frodigt græs imellem roserne var med til at øge kvægets bid på roserne. Foto Rita Merete Buttenschøn.

Fårene angreb ligeledes rosenbuskene fra kanten, men de trængte dybere ind i krattene end kvæget gjorde. Fårene udvælger sig bladene på rynket rose som en foretrukken art. En del af rosenbuskene var højere end fårenes rækkevidde og disse var derfor i stand til at blomstre.

Fårene græssede hårdt på roserne, men høje rosenbuske og manglende græsning sommeren 2013 gav roserne mulighed for skududvikling og blomstring. Foto Rita Merete Buttenschøn.

Gederne var hurtige til at nå ind til midten af buskene. De har en meget tydelig præference for bladene af rynket rose. De kan græsse stående på bagbenene og dermed nå de højeste skud. Til forskel fra kvæg og får græssede gederne også hårdt på havtorn. Bidtrykket på rynket rose varierede med arten af græsningsdyr. Kvægets bid på rynket rose var lavt først på sæsonen, men steg gradvist til et medium til højt bidtryk sidst på sæsonen, men lå lavere end bidtrykket fra hhv. får og geder. Får og geder nåede et højt bidtryk efter 1 til 1½ måneds græsning og vedligeholdt et højt bidtryk sæsonen igennem, med et lidt højere bidtryk hos gederne end hos fårene.

Gederne bed hårdt på rynket rose og på havtorn. Foto Rita Merete Buttenschøn.

Metode Græsning
Behandling Årlig græsning med geder, får eller kvæg fra tidligt forår (april) eller hvor vegetationen tillader det evt. som helårsgræsning
Forventet effekt Effekten afhænger af andel af rynket rose, bevoksningernes tæthed og størrelse (alder) samt af egnetheden af græsningsdyrene og græsningstryk. Geder er meget effektive og vil kunne udrydde rynket rose i løbet af 4-5 år. Hårdføre fåreracer er ligeledes effektive og vil kunne udrydde rynket rose i løbet af 5-10 år under en styret græsning. Kvæg kan holde genvækst nede, men kan ikke forventes at rydde eksisterende krat.
Hvor er metoden egnet/uegnet Græsning er egnet på langt de fleste naturtyper forudsat, der er tilstrækkeligt med tilgængeligt føde (tilstrækkeligt storearealer med et varieret fødeudbud). I naturområder med græsningsfølsomme plante- og/eller dyrearter kan der med fordel anvendes ”on and off” græsning med højt græsningstryk, specielt i forbindelse med fåregræsning. Græsning er uegnet på arealer med meget publikum.
Ressourceforbrug: Udstyr/tidsforbrug Ved gedegræsning er der behov for et 5-6 trådet el-hegn, får kan holdes inde med et 4-5 trådet el-hegn eller være under opsyn af hyrde, mens kvæg kan holdes inde med et 2-trådet elhegn. Der skal desuden være forsyning af frisk vand og mineralblanding tilpasset lokaliteten.
Bemærkninger til metoden Etableringsudgifterne til hegn – og evt. anskaffelse af dyr til f.eks. ”lånedyr ordning” er store, men til gengæld er de årlige driftsudgifter små i forhold til hvad andre former for behandling af genvækst koster. Der kan være behov for en nedskæring af roserne inden græsning, hvis krattet er for højt til at dyrene kan nå toppen at buskene. Men slåning og knusning giver ofte en mængde, tornede stubbe, der vanskeliggør dyrenes adgang.

7. Tildækning

Tildækning med fibertex eller andet geotekstil efter nedskæring har et vist sig at udrydde rynket rose efter min. 2 år med tildækning i forsøg ved Geltinger Birk i Tyskland. Foreløbige undersøgelser viste, at omsætning af stubbe og rodmasse gav en midlertidig tilførsel af næringsstoffer til arealet. Fibertex kan genanvendes på andre lokaliteter. Der regnes med en holdbarhed på 5 år ved anvendelse uden tildækning.

Forsøg med tildækning af rynket rose med fibertex ved Gelting Birk i Nordtyskland. Græs og urter er ved at indfinde sig efter Tildækningen er fjernet. Foto Nils Kobarg.

Forsøg med tildækning med plastfolie på en lille forekomst af rynket rose på et overdrev ved Tisvilde i Nordsjælland viste, at en enkelt vækstsæson med tildækning her var tilstrækkeligt til at aflive roserne. Området groede i stedet til med birk efter at tildækningen blev fjernet.

Metode Tildækning
Behandling Tildækning med geotekstil (fibertex) efter nedskæring. Det er vigtigt at tildækningen dækker hele bevoksningen og en zone omkring den på ca. 1. m. Tildækningen holdes på plads ved hjælp af pløkke, store sten og eller træstykker. Tildækningen opretholdes i mindst 2 år.
Forventet effekt Efter ca. 2 år forventes rynket rose at være død og rodnettet under omsætning.
Hvor er metoden egnet/uegnet Metoden er især egnet på mindre, isoleret beliggende forekomster. Den er uegnet i ujævnt terræn.
Ressourceforbrug Udstyr/tidsforbrug Materialeprisen er omkring 5000 kr. for tildækning af 500 m 2 . Hertil kommer udgifter til udlægning og til jævnlig kontrol af tildækningen
Bemærkninger til metoden Metoden er kun afprøvet få steder og der er brug for kontrollerede forsøg, der kan belyse effektiviteten i forhold til omkostninger og øvrig effekt.

8. Afbrænding

Forsøg i Japan med afbrænding og praktiske erfaringer fra Danmark tyder på at afbrænding forynger rynket rose og øger dens vitalitet. Aske fra afbrænding af afslåede buske bør ikke efterlades på voksestedet. For regler vedr. afbrænding i forbindelse med naturpleje henvises til Baaner og Andreasen (2013).

9. Biologisk bekæmpelse

Rynket rose har en række specifikke insektarter og svampe mv. der svækker den, hvor den er hjemhørende, men der er ingen godkendte biologiske bekæmpelsesmetoder af rynket rose i Europa.

Casestudie af bekæmpelse af rynket rose

Du kan læse om fyrpasser Knud Hammekens erfaringer med mekaniske og kemiske bekæmpelsesmetoder til bekæmpelse af rynket rose her

Valg af plejemetode

Den bedste plejemetode afhænger af de lokale forhold, herunder de naturgivne forhold, forekomsternes størrelse og alder samt de tilstedeværende ressourcer. Den mest effektive bekæmpelse vil de fleste steder kræve en kombination af forskellige metoder . Det er vigtigt ikke at starte behandling af større arealer end man kan følge op på.

Effekten af bekæmpelse afhænger af bevoksningens størrelse

Effekten af de forskellige former for bekæmpelse afhænger bl.a. af størrelsen og dermed formentlig alderen af de enkelte bevoksninger. Det viser resultaterne fra forsøg i Thy. Her blev effekten af de forskellige behandlinger, der indgik i forsøget, visuelt vurderet på samtlige forekomster af rynket rose indenfor et 450 ha. stort forsøgsområde. Der indgik i alt 2153 forekomster af rynket rose med et samlet areal på ca. 8 ha. De fleste forekomster blev udelukkende behandlet med glyphosat, men derudover indgik behandlinger med slåning og græsning med kvæg, geder og får. Forsøgene viste en tydelig sammenhæng mellem forekomstens størrelse og effekten af påvirkningen, dvs. jo større forekomsten af rynket rose var, jo lavere var effekten af de forskellige behandlinger.

Afvej indsatsen i forhold til det naturmæssige udbytte

Ved prioritering af indsatsen og valg af plejemetode er det vigtigt at vurdere den forventede effekt både i forhold til rynket rose og til det naturindhold der i øvrigt påvirkes. Er der særlige naturværdier, der skal tages hensyn, og er der et fornuftigt forhold mellem ressourceforbruget og det forventede naturmæssige udbytte af indsatsen.

Kilder

Weidema, I. (2006) NOBANIS – Invasive Alien Species Fact Sheet –Rosa rugosa. Fra: Online Database of the European Network on Invasive Alien Species – NOBANIS www.nobanis.org. Dato 03/10/2013.
Læs faktaarket fra NOBANIS

Buttenschøn, R.M. (2014) Bekæmpelse af rynket rose I. Videnblad nr. 6.00-35. Skov & Landskab, KU

Buttenschøn, R.M., Ransijn (2014) Bekæmpelse af rynket rose II. Videnblad nr. 6.00-35. Skov & Landskab, KU

Madsen, N. J. (2006) Bekæmpelse af Rosa rugosa i Usserød Ådal og Nivå Bugt. Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet 5.–6. september 2006.
Læs rapporten fra Biologisk Institut

Hans-Henrik Jørgensen, Naturstyrelsen Vendsyssel. Personlig meddelelse

Agerlund, S. og Vestergaard, P. (2006) Forsøg med opgravning af Rynket rose i klitterræn. Rapport fra Workshop på Biologisk Institut, Københavns Universitet 5.-6. september 2006. Biologisk Institut, Skov og Landskab samt Skov- og Naturstyrelsen. S. 72-74.

Andersen, T. (2010) Rapport vedrørende bekæmpelse af Rosa Rugosa udarbejdet til Naturstyrelsen. Del III. Hededanmark