Pastinak

Vejledning til bekæmpelse af pastinak

Hvorfor skal pastinakken bekæmpes?

Pastinak er en invasiv plante, der fortrænger andre arter og derved påvirker biodiversiteten i negativ retning. Desuden forringer den de rekreative og landskabelige værdier. Pastinak er også uønsket, fordi den indeholder en giftig plantesaft, som kan forårsage forbrændinger.

Læs mere om pastinak

Bekæmpelse af pastinak - generelle råd

Effektiv bekæmpelse starter med et godt kendskab til planten. Kimplanterne og rosetterne er meget forskellige fra den blomstrende plante og er vigtige at kende inden bekæmpelsen starter. Engangsindgreb er nytteløse, idet udryddelse af pastinak kræver en vedholdende flerårig indsats, hvor ingen planter må sætte spiredygtige frø.

Sådan genkender du en pastinak

Pastinakken er meget karakteristisk og svær at forveksle med andre planter. Den kan kendes på sine gulgrønne blomster og gulgrønne, fjersnitdelte blade. Den har en svag lighed med andre store skærmplanter. Men de gror enten mere fugtigt (f.eks. smalbladet mærke) eller er hårede på stænglen (alm. bjørneklo, grønblomstret bjørneklo).

Pastinakken er giftig - beskyt din hud

Pastinakken indeholder en plantegift, som gør huden følsom over for sollys. Giften findes i hele planten, både stængel, rødder og blomster. Plantesaft fra pastinakken kan i kombination med sollys give vabler og sår på huden. Sårene minder om brandsår. Man kan også få pigmentelle misfarvninger i huden, der varer i månedsvis.  

Når man bekæmper pastinak, er det derfor vigtigt, at man undgår hudkontakt med planten, også selvom solen ikke skinner.

Dæk hele kroppen med handsker og tøj, helst i syntetiske vandafvisende materialer. Hvis du skal slå planten, bør du beskytte dit ansigt med visir eller beskyttelsesbriller.

Får du plantesaft på huden, skal du vaske huden grundigt, og hudområdet skal beskyttes mod sollys i mindst 48 timer. Du bør søge læge og oplyse, hvilke planter du har været i kontakt med.

Valg af bekæmpelsesmetode

Vælg herunder, hvilken type areal bekæmpelsen skal foregå på. Derefter kan du aflæse, hvilken metode der egner sig til hhv. små, store og meget store bestande af pastinak.

Vurderingen af metoder er baseret på en afvejning af tidsforbrug, effektivitet, arbejdsmiljø og påvirkning på natur og miljø. Angivelserne er vejledende.

Lille bestand, op til 1.000 planter

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Rodstikning 
Optrækning

Manuel slåning
Græsning

Afdækning
Maskinel slåning

Jordbehandling
Genopdyrkning

Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Rodstikning 
Optrækning

Manuel slåning
Afdækning
Maskinel slåning
Græsning

 

Jordbehandling
Genopdyrkning

 

Meget stor bestand, over 100.000 planter   

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
 

Rodstikning 
Optrækning
Afdækning
Maskinel slåning
Græsning

Manuel slåning

Jordbehandling
Genopdyrkning

 

Lille bestand, op til 1.000 planter

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Rodstikning 
Optrækning


Græsning

Manuel slåning
Afdækning
Jordbehandling
Maskinel slåning
Genopdyrkning



Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Rodstikning 
Optrækning
Græsning

Afdækning
Maskinel slåning

Manuel slåning
Jordbehandling
Genopdyrkning

Meget stor bestand, over 100.000 planter   

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Græsning

Rodstikning
Optrækning
Afdækning
Maskinel slåning

Manuel slåning
Jordbehandling
Genopdyrkning

Lille bestand, op til 1.000 planter

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Rodstikning 
Optrækning
Græsning

Manuel slåning


Afdækning
Maskinel slåning
Jordbehandling
Genopdyrkning

Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Rodstikning 
Optrækning
Græsning

Manuel slåning
Maskinel slåning

Afdækning
Jordbehandling
Genopdyrkning

Meget stor bestand, over 100.000 planter   

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Græsning

Rodstikning 
Optrækning
Maskinel slåning

Manuel slåning

Afdækning
Jordbehandling
Genopdyrkning

Lille bestand, op til 1.000 planter

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Rodstikning 
Optrækning

Manuel slåning
Jordbehandling

Afdækning
Maskinel slåning
Genopdyrkning
Græsning



Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Rodstikning 
Optrækning
Afdækning

Manuel slåning
Jordbehandling
Maskinel slåning

Genopdyrkning
Græsning

Meget stor bestand, over 100.000 planter   

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Afdækning

Rodstikning 
Optrækning
Jordbehandling
Maskinel slåning

Manuel slåning
Genopdyrkning
Græsning

Lille bestand, op til 1.000 planter

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Rodstikning 
Optrækning

Jordbehandling

Manuel slåning
Afdækning
Maskinel slåning
Genopdyrkning
Græsning



Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Rodstikning 
Optrækning
Afdækning
Jordbehandling

Manuel slåning
Maskinel slåning
Græsning

Genopdyrkning

Meget stor bestand, over 100.000 planter   

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Afdækning
Jordbehandling

Rodstikning 
Optrækning
Maskinel slåning
Græsning

Manuel slåning
Genopdyrkning

Lille bestand, op til 1.000 planter

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Rodstikning 
Optrækning

Jordbehandling
Græsning

Manuel slåning
Afdækning
Maskinel slåning
Genopdyrkning



Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Rodstikning 
Optrækning
Afdækning
Jordbehandling
Genopdyrkning
Græsning

Manuel slåning
Maskinel slåning

Meget stor bestand, over 100.000 planter   

Anbefalet Brugbar Ikke anbefalet Ikke tilladt
Afdækning
Jordbehandling
Genopdyrkning
Græsning

Rodstikning
Optrækning
Maskinel slåning

Manuel slåning

Læs mere om bekæmpelsesmetoderne

Rodstikning

Rodstikning foregår med en almindelig spade, som bør skærpes undervejs for at lette arbejdet. Ved at skære plantens rod over under vækstpunktet, dør den.. Vækstpunktet sidder i toppen af roden, der hvor bladene udspringer, så det er tilstrækkeligt at stikke roden over lige under bladene. 

Rodstumpen med bladet på kan gro videre, hvis den lægges på fugtig, bar jord. Det anbefales derfor at lægge de opgravede rodstykker i bunker, så der ikke er jordkontakt. 

Rodstikning kan foregå i hele vækstsæsonen. Rodstikning er en meget effektiv metode, som muliggør en ret hurtig udryddelse af planten, hvis det gøres systematisk. Når metoden er indøvet, kan der rodstikkes op mod 300 planter i timen. Denne intensitet kan dog næppe opretholdes over flere timer. Rodstikning er hårdt fysisk arbejde, men effektiviteten på lang sigt gør den til en højst anbefalet metode i selv store bestande.

Anvendelse

Egnet i alle bestande under 10.000 planter.

Fordel/ulempe

Planten dør med det samme/hårdt arbejde.

Hvornår

Anvendes i hele vækstsæsonen marts-oktober (november).

Udryddelse efter

1-3 år.

Krav til plantens størrelse

Ingen – vær dog omhyggelig med alle de små nyspirede.

 

Faldgruber

Godt plantekendskab påkrævet, så alle planter uanset bladfacon opgraves.

Materialer

Skarpsleben spade (kan med fordel anvendes i flere størrelser).

Tidsforbrug

4-50m 2 /time afhængig af plantetæthed.

Nyt besøg

Tre-fire uger efter første rodstikning, herefter løbende.

Typisk størrelse på pastinak  rødder. Overskæres de et par cm under overfladen, dør planten. 

Optrækning

Optrækning anbefales i flere lande. Roden og bladene er ret seje, og har der været godt med regn i en periode, kan de blomstrende planter plukkes som gulerødder. Ligedes kan planterne trækkes op under tørke, da rødderne her skrumper, men de knækker lettere. Under gunstige betingelser er det en god og hurtig metode, som effektivt forhindrer frøsætning. 

Anvendelse

Egnet i alle bestande under 10.000 planter.

Fordel/ulempe

Planten dør med det samme/hårdt arbejde.

Hvornår

Maj-juli.

Udryddelse efter

3-6 år.

Krav til plantens størrelse

Kun brugbar på planter i blomst.

 

Faldgruber

Sent optrukne planter kan færdigmodne frø på jorden.

Materialer

Kraftige handsker.

Tidsforbrug

50-500m 2 /time afhængig af plantetæthed. Ca. xxx planter i timen

Nyt besøg

Løbende henover sommeren.

Afdækning

Der har ikke været foretaget systematisk bekæmpelse af pastinak med afdækning, men erfaring fra Danmark med afdækning af kæmpe-bjørneklo viser, at metoden også er velegnet til pastinak, der ligesom bjørneklo også forsvinder næsten fuldstændigt efter afdækning. 

Velafgrænsede bestande i åbent land kan med fordel afdækkes, enten med presenning, ukrudtsdug eller med UV-uigennemtrængeligt plast. Når pastinak dækkes til, visner den ned, og afdækning kan i bedste tilfælde udrydde 98-99% af planterne. Metoden er yderst anbefalelsesværdig, da den er meget effektiv, og da der kun er lille kontakt med planten. Året efter ses meget lille overlevelse og næsten ingen fremspiring fra frøbanken. 

Arealet, der afdækkes, bliver helt barjordet, men fjernes afdækningen i løbet af august måned, vil mange danske planter overleve eller indfinde sig, og ofte vil meget af den omgivende vegetation indfinde sig i løbet af efteråret, således at erosionsriskoen mindskes. 

Afdækning er forbundet med en meget stor overvågningsindsats, idet planterne kan bryde igennnem, eller afdækningen kan blæse af. 

Anvendelse

I alle bestande på åben bund.

Fordel/ulempe

Nemt at lægge ud, effektiv udryddelse/blæser af, erosion, kan kræve dispensation at udlægge.

Hvornår

Anvendes i april-august.

Udryddelse efter

1-2 år.

Krav til plantens størrelse

Ingen.

 

Faldgruber

Forkerte materialer, manglende opsyn og blæst.

Materialer

Afdækningsmaterialer, dæksider, pløkker mm til fastgørelse.

Tidsforbrug

100m 2 /time afhængig af terrræn.

Nyt besøg

Jævnligt, især efter blæst eller voldsomt vejr.

Jordbehandling

Jordbehandling som fræsning, pløjning og harvning er meget effektive metoder til bekæmpelse af pastinak. Jordbehandling skal foregå med jævne mellemrum tre-fire gange fra april til september. Oftest vil jordbehandling over et par år udrydde de fleste bestande.

Inden jordbehandling påbegyndes, skal det sikres, at det er tilladt i det pågældende område. Således må jordbehandling ikke foregå i naturområder omfattet af naturbeskyttelsesloven, på braklagte marker omfattet af driftsbetingede støtteordninger og i vandløbsbræmmer ved vandløb. 

Anvendelse

I alle større bestande på åben bund.

Fordel/ulempe

Nemt, effektivt /kræver ofte dispensation.

Hvornår

Hele vækstsæsonen (marts-oktober).

Udryddelse efter

2-3 år.

Krav til plantens størrelse

Ingen.

 

Faldgruber

Frø fra bestanden kan sætte sig på dæk og plov

Materialer

Fræser, traktor, harve, plov.

Tidsforbrug

10.000m 2 /time afhængig af terrræn.

Nyt besøg

3-4 uger efter første gang, ialt mindst 4 gange pr år.

Græsning

Kvæg angives som velegnede til at græsse pastinak, men der er kun ringe erfaring. Da pastinak typisk er sjælden i indhegninger, må græsning anses for at være en effektiv bekæmpelse. De racer af får (nordiske fåreracer: Gute, Spelsau, Lüneburger, Såne) og racer af kvæg (Galloway, Skotsk Højland og Dexter) som benyttes mod kæmpe-bjørneklo, er sandsynligvis også velegnet til græsning mod pastinak. 

Bemærk at succes ofte kræver en erfaren dyreholder, et erfarent voksen dyr, der kan oplære flokken i at spise planten, samt anvendelse af de rigtige racer. 

Anvendelse

I alle større bestande.

Fordel/ulempe

Nemt, effektivt /kræver de rigtige racer og meget opsyn.

Hvornår

Hele vækstsæsonen (marts-oktober).

Udryddelse efter

5-8 år.

Krav til plantens størrelse

Ingen, dog kræver det de rigtige racer, hvis de små planter også skal spises.

Faldgruber

Forkerte racer, uerfarene dyr, skærme udenfor indhegningen og på steder indenfor hvor dyrene ikke kommer.

Materialer

Hegnsmaterialer.

Tidsforbrug

Afhængig af terrræn og bevoksning.

Nyt besøg

Løbende overvågning og tilsyn.


Reetablering af området efter bekæmpelse

Når pastinak har stået i et område gennem en årrække, er der ophobet store mængder næringsstoffer, og forudsætningerne for den oprindelige danske vegetation på stedet er ændret radikalt. Dette bevirker ofte, at en udryddelse af pastinak fører til et højtvoksende samfund af grove planter som f.eks. tidsler og brændenælder.

Ønskes den oprindelige danske vegetation tilbage er det som regel nødvendigt gennem et par år at udpine området. Dette kan ske enten ved at tage høslæt gennem flere år eller ved at etablere græsning.

 

Referencer

1. http://www.invadingspecies.com/wild-parsnip/
2. http://www.wcax.com/story/12841050/eradicating-wild-parsnip  
3. http://www.healthunit.org/hazards/documents/Public_Awareness_for_Wild_Parsnip.pdf  
4. Baskin and Baskin (1979) Studies on the Autecology and Population Biology of the Weedy Monocarpic Perennial, Pastinaca Sativa. Journal of Ecology, Vol. 67, No. 2 (Jul., 1979) pp. 601-610
5. Averill and DiTommaso (2007) Wild Parsnip (Pastinaca sativa): A Troublesome Species of Increasing Concern Weed Technology, Vol. 21, No. 1 (Jan. - Mar., 2007) pp. 279-287.
6. http://en.wikipedia.org/wiki/File:Phytophotodermatitis-Severe-Case.jpg  
7. http://fyi.uwex.edu/weedsci/2001/07/04/wild-parsnip-3/ 
8. Zangerl and Berenbaum (1997). Cost of chemically defending seeds: fouranocoumarins and Pastinaca sativa. Am. Nat. 150:491-504
9. Jongejans and Telenius (2001). Field experiments on seed dispersal by wind in 10 umbelliferous species (Apiaceae). Plant. Ecol. 152:67-78.
10. http://wwx.inhs.illinois.edu/research/vmg/parsnip/  
11. http://map.co.door.wi.us/swcd/invasive/Publications/Parsnip_Brochure.pdf  
12. http://www.dcnr.state.pa.us/cs/groups/public/documents/document/dcnr_002469.pdf  
13. http://weedwatchers.org/media/Document_18.pdf