Bekendtgørelser om invasive arter

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommuner kan udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten i overensstemmelse med planen.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør og bestandene udryddes. I massive bestande og i bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, skal bekæmpelsen foregå flere år i træk.  

Ejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, dvs. planten må ikke sætte frø.

Bekendtgørelse nr. 871 af 23. juni 2017 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo   

Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af  Lovbekendtgørelse nr. 958 af 10. juli 2017 om drift af landbrugsjorde

Rundlobet bjørneklo og hårfrugtet bjørneklo er ikke omfattet af denne lovgivning.

Bekendtgørelse om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter

Bekendtgørelse nr 1285 af 12. november 2018 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter

I bekendtgørelsens bilag 4 fremgår den nationale liste over invasive ikkehjemmehørende arter, der er problematiske i Danmark. 

Den nationale liste

Almindelig vandpest (Elodea canadensis)
Canadisk gyldenris (Solidago canadensis)
Sildig gyldenris (Solidago gigantea)
Glansbladet hæg (Prunus serotina)
Japansk pileurt (Reynoutria japonica)
Kæmpe-pileurt (Reynoutria sachalinensis)
Hybrid-pileurt (Reynoutria bohemica)
Kap balsamin (Impatiens capensis)
Småblomstret balsamin (Impatiens parviflora)
New zealandsk korsarve (Crassula helmsii)
Stor andemads-bregne (Azolla filiculoides)
Rynket rose* (Rosa rugosa)
Galizisk sumpkrebs/Tyrkerkrebs (Astacus leptodactylus)

* Navngivne arter af Rosa rugosa, der ikke formerer sig ved rodskud, er ikke omfattet.

Bekendtgørelse om vildtskader

Læs bekendtgørelse om vildtskader nr 971 af 27/06/2018 på Retsinformation

Bekendtgørelse om vildtskaders § 8 fastsætter bestemmelser for regulering af invasive arter, herunder nilgås, amerikansk skarveand, muntjak, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund og mink, der alle må reguleres hele året. Der må ikke reguleres fra køretøj uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.

Til bekæmpelse af undslupne pelsdyr som mink, mårhund, vaskebjørn, bisamrotte og sumpbæver, må anvendes fælder. Dog skal dyrene aflives af. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom regulering kan ske i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydestiger og skydetårne. Mårhund må reguleres døgnet rundt, og mårhund må reguleres med riffel og glatløbet haglgevær fra skydetårne og skydestiger jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere mink, vaskebjørn, sumpbæver og bisamrotte om natten. Naturstyrelsen kan give tilladelse til brug af kunstigt lys, udfodring og beskydning på foderplads samt regulering fra køretøj. Der må ikke reguleres fra køretøj uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.

Læs mere om regulering af skadevoldende vildt og ansøg om særlige tilladelser her.

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

I bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse nr. 240 af 13/03/2019 findes i §31 bestemmelser om udsætning af ikke-hjemmehørende arter i Danmarks natur.