Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Krebsepest

Krebsepest er en sygdom, der angriber ferskvandskrebs. Sygdommen skyldes infektion med en parasitisk ægsporesvamp, Aphanomyces astaci , der hører til ordenen Saprolegniales, række Oomycota.

Traditionelt har man ment, at der var tale om en svamp, da den ligesom svampe spreder sig i den smittede krebs ved hyfe-lignende forgreninger, mangler klorofyl og formerer sig ved hjælp af sporer. Men nyere genetisk forskning har vist, at ægsporesvampene ikke er egentlige svampe. De er derimod beslægtede med gruppen af brunalger, gulalger og kiselalger. Slægtskabet med alger ses også i de træk, at krebsepestens cellevægge er opbygget af cellulose, samt at sporerne har flageller. Ægte svampe har cellevægge af kitin og sporer uden flageller. Til samme gruppe som krebsepest hører andre kendte sygdomsfremkaldende parasitiske arter på såvel fisk som terrestriske planter, eksempelvis kartoffelskimmel.

Værter

Krebsepest kan bruge mange arter af ferskvandskrebs (klassen storkrebs, ordenen 10-benede krebs eller decapoder) som vært. I krebsepestens naturlige udbredelsesområde, Nordamerika, lever krebs og pestsvamp i et balanceret værts-parasitforhold, hvor værten under normale omstændigheder ikke bliver dødeligt påvirket af parasitten. Dødelighed kan dog forekomme, hvis krebsen af andre grunde er svækket. Bland de ferskvandskrebs, som på den måde kan leve med pestsvampen, hører de arter, der er indslæbt til Europa fra Nordamerika, herunder de tre tidligst indslæbte og i dag mest udbredte arter: signalkrebs ( Pacifastacus leniusculus ), amerikansk flodkrebs eller kamberkrebs ( Orconectes limosus ) og louisiana flodkrebs ( Procambarus clarkii ). Disse arter kan derfor være permanente smittebærere.

Så vidt vides er det kun signalkrebs, der i dag lever i Danmark. Der er dog et endnu ubekræftet rygte om forekomst af Kamberkrebs i en sø på Sjælland. Kamberkrebs kendes fra både Sverige og Tyskland.

Konsekvenser

I modsætning til de nordamerikanske arter af ferskvandskrebs, er de fem naturligt hjemmehørende arter af ferskvandskrebs i Europa alle stærkt modtagelige for angreb med krebsepest, herunder Danmarks eneste naturligt hjemmehørende ferskvandskrebs, Flodkrebsen ( Astacus astacus ). Normalt er dødeligheden 100 % indenfor få uger. Det samme gælder i øvrigt ferskvandskrebs fra mange andre dele af verden (Japan, Australien, Ny Guinea).

Følges nogle få enkle regler, kan langt den største del af risikoen elimineres.

 

Den uden sammenligning vigtigste regel handler er korrekt håndtering af signalkrebs. Signalkrebsen er i dag udbredt til vandsystemer i de fleste dele af Danmark. Regler om håndtering af signalkrebs, er derfor aktuel på nationalt plan og skal dæmme op for yderligere spredning af arten og de konsekvenser det kan have mht. krebsepest. Da signalkrebs samtidig kan forveksles med flodkrebs af lægmand glæder følgende:

  • Udsæt aldrig krebs uden en tilladelse. Alle udsætninger af krebs kræver godkendelse af myndighederne.
  • Ved fiskeri efter signalkrebs, skal krebsene så vidt muligt aflives på stedet, umiddelbart efter fangst.
  • Opbevar aldrig signalkrebs levende i udendørs kar/damme. Krebs kan undvige over land. Der findes et dokumenteret eksempler på, at den type opbevaring har ført til spredning til en jysk sø.
  • For at undgå andre mulige smitteveje for krebsepest, bør fiskeredskaber (ruser, tejner mm.), både, waders og andet udstyr altid desinficeres før de anvendes et nyt sted. Dette er særlig vigtigt i forbindelse med vandsystemer, som indeholder signalkrebs og helt afgørende i de vandsystemer hvor det er påvist, at signalkrebsene bærer på smitten.  

Der findes flere enkle metoder til desinfektion af redskaber, beklædning mm., der effektivt dræber alle krebsepestens sporer:

  •   Varmebehandling ved min. 60 o C i mindst 5 minutter.
  •   Effektiv tørring (dvs. ingen restfugt nogen steder), evt. i forbindelse med varmebehandling. Alternativt soltørring i mindst 2-3 døgn.
  •  Damprensning (mindst 60 o C i 15 minutter).
  •   Frysning (min. -20 o C i 5 timer eller -10 o C i ét døgn).
  •   Kemisk desinfektion med jod (jodophor)-, eller klorholdige (Klorin mm.) midler eller Virkon-S. Fuld nedsænkning i 10 minutter. Følg i alle tilfælde brugsvejledning for produktet mht. koncentration og tid.
  •   Kemisk desinfektion med sprit (70 % opløsning, fuld nedsænkning i mindst 20 minutter eller ovebrusning til fuldt dækket/gennemblødt, lad virke i mindst 20 minutter) 

Krebsepest er ikke farligt for mennesker, så man kan fortsat fiske signalkrebs i de inficerede vandsystemer, uden bekymring.

De tre vigtigste faser i krebspest-algens livscyklus er:

  • Det voksne stadie, der findes i den angrebne krebs. Nordamerikanske ferskvandskrebs indkapsler pestens hyfer i skallen. Europæiske ferskvandskrebs har ikke den forsvarsmekanisme og hyferne gennemvæver organerne i kropshulen. Fra sporangier (blomsterlegmer) på krebsens overflade produceres nye sporer.
  • Den frit svømmende sporer, der ved hjælp af kemisk tiltrækning skal finde frem til en ny vært indenfor 48 timer.
  • En cyste (en spore i hvilefase). Finder sporen ikke frem til en vært i tide, falder flagellerne af og sporen går ind i en kortere eller længere hvilefase. Efter hvilefasen kan nye flageller vokse ud og sporen kan igen søge en vært. Ved laboratorieforsøg er det vist at det forløb kan gentage sig op til tre gange. 

Krebsepest har kun én vært i sin livscyklus, der findes med andre ord ingen mellemværter. Endvidere smitter krebsepest kun fra en krebs til den næste via sporer, der sker ikke overførsel af krebspest ved fx fysisk kontakt mellem krebs. For at overleve i et vandområde på langt sigt, er krebsepest helt afhængig af at finde nye egnede værter blandt de ca. 500 arter af ferskvandskrebs, der findes på verdensplan. Lykkes dette ikke vil sporerne gå til grunde efter en periode, der svinger i længde afhængig af temperatur og årstid. 

Hyferne er kun 7-10 µ brede og sporerne 8-15 µ i diameter. De er dermed ikke synlige for det blotte øje, men kan ses i mikroskop. Det er dog ikke muligt med sikkerhed at artsbestemme krebsepest ud fra hyferne alene, da hyferne fra mange arter i gruppen Oomycota ligner hinanden. Sikker diagnose kræver dyrkning af svampen i laboratorie. En ny og meget hurtigere måde at bestemme om en krebs er inficeret med krebsepest er ved at udtage vævsprøver fra krebsens skal og søge efter pestsvampens DNA ved en såkaldt PCR-metode.

Der er visse synlige tegn på infektion med krebsepest, som kan observeres hos nogle individer, men mangel på disse tegn giver på ingen måde sikkerhed for, at krebsepest ikke er til stede. Hos nogle signalkrebs kan man se tydelige afgrænsede mørke indkapslede (melaniserede) pletter på rygskjold, lemmer eller bug. Hos flodkrebs ses disse tegn ikke så tydeligt, da arten mangler evnen til at indkapsle smitten. Derimod kan der nogle gange observeres ændret adfærd hos smittede flodkrebs. De kan blive mere aktive om dagen, går oprejst (tåspidsgang) og usikkert. Disse tegn skyldes, at pestsvampen har angrebet flodkrebsens nervesystem. Efterfølgende massedød blandt flodkrebs er et supplerende tegn.

 Det er sjældent muligt at påvise pestsvampen hos døde krebs. Efter en krebs er død, udkonkurreres pestsvampen hurtigt af bakterier og andre svampe. 

Al viden og forskning peger entydigt på, at spredning af smitte med krebspest er menneskebåren, altså grundlæggende skyldes menneskelig aktivitet eller handling. Spredning via eksempelvis fisk, pattedyr eller fugle har kun betydning lokalt.

 

Krebsepest er stærkt smitsomt og der er flere måder hvorpå menneskelig aktivitet kan sprede smitte med krebsepest:

  • Den uden sammenligning vigtigste spredningskilde er introduktion og udsætning af nordamerikanske krebsearter i Europa, især signalkrebs. Selv om krebsepesten med al sandsynlighed kom til Europa før de første nordamerikanske krebs, muligvis via ballastvand, accelererede antallet af udbrud efter det tidspunkt. Sverige er et godt eksempel herpå. Det første udbrud af krebspest i Sverige skete i 1907, men antallet af udbrud var dengang begrænset. Efter at man i Sverige fra 1969 indledte udsætning af signalkrebs i stor målestok, steg antallet af udbrud af krebsepest blandt flodkrebs markant. Således er 65 % af alle registrerede udbrud i perioden 1907 – 2004 sket i perioden efter 1969. I 2008 blev det opgjort, at 97 % af alle bestande af flodkrebs i Sverige var uddøde.

 

Spredning af krebsepest kan også ske via:

  • Flytning af fiskeredskaber og både
  • Våde vaders eller anden beklædning
  • Etablering af kanaler mellem vandsystemer
  • Flytning af vand fra et vandsystem til et andet