Redegørelseskrav til Kommuneplanen

"Udpegningen af de eksisterende særligt værdifulde naturområder tager udgangspunkt i det Digitale Naturkorts artsscore og bioscore1), højt målsatte vandløb og skov med lang kontinuitet, HNV kortlagte arealer2) og skove med særligt højt naturindhold. Endvidere inddrages A- og B-målsat beskyttet natur, områder langs vandløb med særlig naturkvalitet og relevante fredninger, se folde-ud-panelet [red. Se uddrag af tabel] Øvrig naturbeskyttelse og naturkvalitetsplanlægning nedenfor."

"Til udpegning af de eksisterende naturområder er anvendt lag som fx HNV og Bioscore, der fortæller, hvor biodiversiteten er størst og hvor den mest sårbare natur befinder sig. Disse lag understøtter særligt forvaltningsprincippet i Brandmandens Lov, hvor der i tages udgangspunkt i den mest værdifulde natur. Der er lagt fokus på naturtyper, men også dyrearter som fx rødlistede sommerfugle, padder m.m., hvor laget Artsscore er brugt til at supplere de ovenstående lag. Til udpegning af de potentielle naturområder er anvendt lag som fx Proxyscore, som indikerer, hvor i kommunen der er det bedste potentiale for at understøtte biodiversiteten fx i tæt tilknytning til arealer eksisterende biodiversitet form eller lavtliggende landbrugsarealer, der kan genoprettes som vådområder. Laget Proxyscore samler flere lag, der alle indikerer potentialer for natur, men lag som fx Lavbund og Fauna-klasse 5-7 er også anvendt særskilt til at udpege potentialer for naturgenopretning af vådområder og vandløb."

"Kernen i udpegningen af Særlige naturbeskyttelsesområder består af kommunens Natura 2000-områder. Derudover er der, med udgangspunkt i eksisterende beskyttet natur og vandløb, strand- og åbeskyttelseslinjer, fredskov og arealfredninger, foretaget en konkret vurdering af hvilke områder, der indgår i udpegningen. Vurderingen er baseret på viden fra de digitale naturkort, anbefalinger fra Naturråd nr. 9, lokalkendskab, nærhed til anden natur, størrelse mv. Desuden er det konkret vurderet, hvorvidt udpegningen er i overensstemmelse med den øvrige kommuneplan.

  […] 

Potentielle naturområder rummer lavbundsområder og områder med mulighed for genopretning af vådområder samt klimahåndteringsområde med risiko for oversvømmelser fra søer, åer og havet. Herudover rummer Potentielle naturområder også områder, der i kommuneplanen er udpeget til at skovrejsning er ønsket og mindre skovområder samt råstofgraveområder."

"1. Inden for Grønt Danmarkskort er der udpeget Naturområder med Særlige Naturbeskyttelsesinteresser. Alle Natura 2000-områder på land er udpeget som Naturområder med Særlige Naturbeskyttelsesinteresser. Det samme gælder de naturmæssigt vigtigste §3-områder og skove – alt overvejende offentligt ejet skov. Dermed er de foregående kommuneplaners udpegning af A-, B- og C-målsatte naturområder ophørt. Indenfor §3-områderne svarer de nye Naturområder med Særlige Naturbeskyttelsesinteresser stort set til de tidligere A- og B-målsatte områder. For disse gælder særlige retningslinjer. For de øvrige §3-områder (fx mange små vandhuller og moser i landbrugslandet) gælder de almindelige regler i naturbeskyttelsesloven.

2. Udpegningen af Potentielle Naturområder er ændret betydeligt. I den nye udpegning er der i særlig høj grad lagt vægt på, at ny natur ønskes anlagt der, hvor det tjener til at sikre og udvide eksisterende, værdifuld natur, herunder kortlagte Natura 2000-naturtyper. Alle potentielle Naturområder ligger inden for Grønt Danmarkskort.

3. Grønt Danmarkskort er herudover opdelt i Økologiske Forbindelser (områder, hvor det er vigtigt at fastholde og evt. udbygge eksisterende spredningsmuligheder for vilde dyr og planter) og Potentielle Økologiske Forbindelser (områder, hvor spredningsmulighederne i dag er ringe men ønskes forbedret gennem anlæggelse af småbiotoper eller lignende). Ved udpegningen af (Potentielle) Økologiske Forbindelser er kommuneplanens udpegninger af især Lavbundsarealer inddraget, idet der her er tale om en klar synergi."

"Der har undervejs været dialog med relevante medarbejdere i nabokommunerne for at sikre sammenhæng med udpegninger på tværs af kommunegrænser."

"Udpegningen af Grønt Danmarkskort er afstemt i forhold til naturområderne og Grønt Danmarkskort i nabokommunerne. Der har været samarbejde med Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn kommune gennem det lokale naturråd og efterfølgende. I forhold til Aalborg Kommune er forslag til udpegninger op til eller tæt på kommunegrænsen blevet drøftet og så vidt muligt tilpasset kommunerne imellem. Udpegningerne baseres på eksisterende viden om naturområderne langs kommunegrænserne og mulige udbredelse af bilag IV-arter (arter som er særligt beskyttet jf. EU's Habitatdirektiv bilag IV)."

"Derudover er det forudsat, at der sikres sammenhæng i udpegningerne på tværs af kommunegrænser – dette er dog ikke så relevant på Fanø, da en ø er afgrænset af vand til alle sider med en naturlig begrænsning af udveksling over kommunegrænserne til følge."

”Alle Natura 2000-områder på land er udpeget som naturområder med særlig naturbeskyttelsesinteresser.”

"I vægtningen af hensynet og prioriteringen inden for Grønt Danmarkskort, prioriteres Natura2000-områderne og de særlige naturområder højest. Dernæst kommer den del af de potentielle naturområder der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, og herefter kommer de arealer hvor der i dag ikke er natur, men hvor der kunne være potentiale for at skabe nogle større sammenhængende naturområder, eller skabe en sammenhæng mellem nogle større naturområder, hvor der i dag ikke er forbindelse."

"Ved prioritering mellem arealer inden for udpegningen til Grønt Danmarkskort vil Horsens Kommune have særligt fokus på arealer med høj naturmæssig værdi og arealer, hvor risikoen for tilbagegang er stor. Ved etablering af ny natur, vil arealernes naturmæssige og rekreative potentiale indgå i en samlet afvejning af, hvor indsatsen skal placeres.

Indenfor Grønt Danmarkskort vil naturarealer, hvor leve-/voksesteder for truede arter kan sikres eller udvikles, blive prioriteret højst, ved udvælgelse af arealer, hvor kommunen i samarbejde med lodsejer iværksætter aftaler om frivillig naturpleje, restaureringsprojekter eller ekstensivering af driften."

"Da udpegningen af Grønt Danmarkskort først træder i kraft med nærværende kommuneplan, er det ikke muligt at angive en samlet ændring i udpegningen i forhold til forrige planperiode. Men for Særlige naturområder er arealet udvidet med 256 ha i forhold til Kommuneplan 2017 (fra 9589 ha til 9845 ha). Det skyldes at alle Natura 2000 områder nu er medtaget som Særlig natur. For potentiel natur er arealet steget med 2357 ha siden Kommuneplan 2017 (fra 15865 til 18222 ha). Det skyldes især at visse områder udpeget til Skovrejsning ønsket og Råstofgrave er inddraget i udpegningen som Potentiel natur. For Økologiske forbindelser er der sket en lille reduktion af arealet på 13 ha (fra 16155 ha til 16142 ha). Udpegningen af potentiel økologisk forbindelse er uændret i forhold til Kommuneplan 2017."

"Ændringerne i Grønt Danmarkskort fra Kommuneplan 2017 til Kommuneplan 2021 er sket på baggrund af ny viden om naturkvaliteten og områdernes sammenhængskraft i forhold til flora, blandt andet baseret på kortlægning af beskyttet natur. Det er sket en væsentlig stigning i arealet med særligt værdifuld natur, langt størstedelen af denne stigning er tidligere potentiel natur, som overgået til særligt værdifuld natur. Der er et fald i potentiel natur, som ligeligt skydes at noget af det overgået til særligt værdifuld natur og andet er udgået af udpegningen. Det er sket ganske få ændringer i arealerne til økologiske og potentielle økologiske forbindelser."

"Naturområder med særlige naturbeskyttelsesområder er mere end fordoblet (+26,07 km2). Det skyldes dels et nyt Natura 2000-område, og dels at denne deludpegningen som noget nyt også tæller arealer, der ikke er § 3-beskyttede, men som alligevel har et stort og værdifuldt naturindhold. I den forbindelse skal det også nævnes, at deludpegningen ikke omfatter alle § 3-beskyttede områder – blandt andet mindre, isolerede vandhuller.

Potentielle naturområder svarer til den udpegning, der i Kommuneplan 2017 kaldes ’ny natur’, og er blevet endnu større (+11,75 km2) for at sikre et større potentiale for på sigt at få den eksisterende natur til at hænge bedre sammen.

Det samlede areal af økologiske forbindelser er omvendt blevet væsentligt mindre (-13,16 km2) sammenlignet med Kommuneplan 2017. Det skyldes hovedsagelig, at de økologiske forbindelser langs vandløb er blevet langt smallere end tidligere, da det naturindholdet i forbindelse med vandløb findes i vandet eller i den umiddelbare nærhed til vandløbet.

Det samlede areal af de potentielle økologiske forbindelser er næsten som med Kommuneplan 2017. Dog er der sket væsentlige ændringer. Potentielle økologiske forbindelser langs vandløb er som de økologiske forbindelser blevet langt smallere. Omvendt er der udpeget nye arealer med potentiale til at blive såkaldt tør natur. De fleste af disse arealer er udpeget på baggrund af det materiale som undergrunden består af."

"Siden Kommuneplan 2017 har Odder Kommune gennemført følgende projekter, der har haft til formål at styrke kvaliteten i Grønt Danmarkskort:

Natura 2000 område ”Horsens Fjord, havet øst for og Endelave”

17 ha strandenge v. Splidholm er hegnet i 2020 og afgræsses ekstensivt med kvæg.

I 2021 er der søgt om midler til hegning af ca. 17 ha strandenge på Horskær, hvor der planlægges helårsgræsning med kvæg.

Kommunen har haft en faciliterende rolle ift. igangsætning af naturpleje af naturtyper på udpegningsgrundlaget. Dette har bl.a. ført til at der er søgt om midler til hegning af mere end 30 ha sammenhængende natur ved Lerdrup Bugt.

Der er opsat adgangsbegrænsningsskilte på Alrø, for at sikre klyde og havterne ro i ynglesæsonen.

Natura 2000 område” Kysing Fjord”

22 ha fersk eng og strandeng er hegnet i 2017 og afgræsses ekstensivt med kvæg.

Grønt Danmarkskort udenfor Natura 2000 områder

Der er søgt om og modtaget midler til naturplejeprojekt med helårsgræsning af 13 ha. med en mosaik af skov, beskyttet natur, ekstensive arealer og landbrugsjord indenfor Sondrup-Åkær fredningen.

På naturareal på 6.7 ha  indenfor Sondrup-Åkær fredningen er der igangsat helårsgræsningsprojekt med kvæg.

Der er opsat hegn og igangsat ekstensiv græsning på 6 ha. i ådalen omkring Rævs Å."

"Naturindsatser

I Ringsted Kommune har der de seneste år væres fokus på at forbedre den eksisterende natur - mere end at skabe ny natur. Der har været særlig fokus på Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, som kommunen overtog i 2014, og de omkringliggende arealer. Der er skabt ca. 50 ha enge og moser omkring Gyrstinge Sø, da vandstanden blev sænket til et mere naturligt niveau. Det er altså tidligere sø, der er omdannet til enge og moser.

I regi af vandområdeplanen arbejder Ringsted Kommune med at restaurere både vandløb og søer for at forbedre levesteder for fisk, smådyr og planter. Dette sker blandt andet ved at fjerne spærringer, udlægge sten og gydegrus og fjerne næringsstoffer fra vandet."