Myndighedernes opgaver og roller på fredningsområdet

Fredningsnævnene

Fredningsnævn er uafhængige domstolslignende organer, der kan gennemføre fredninger og tage stilling til ansøgninger om dispensationer fra fredninger.

Der er 13 fredningsnævn fordelt med hver to fredningsnævn i Region Nordjylland og Region Midtjylland samt tre fredningsnævn i hver af de resterende regioner.

Læs mere om fredningsnævnene på fredningsnaevn.dk

Fredningsnævnene består af en formand, der er dommer, samt et medlem udpeget af ministeren og et medlem valgt af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende.

Se fredningsnævnenes formænd, suppleanter og ministerudpegede medlemmer under det enkelte fredningsnævn på fredningsnævnenes hjemmeside

Fredningsnævnene ydes efter anmodning teknisk bistand af Miljøstyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet 

Miljø- og Fødevareklagenævnet er ligesom Fredningsnævnet et uafhængigt domstolslignende organ. Nævnet får forelagt alle fredninger, hvor erstatningerne overstiger 500.000 kr, samt sager hvor Fredningsnævnets afgørelse påklages. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan for nye fredninger ændre Fredningsnævnets afgørelse om afgrænsning, indhold og erstatning. Miljø- og Fødevareklagenævnet er endvidere klageinstans for Fredningsnævnets afgørelser om dispensation fra fredninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet består af en formand, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren, to medlemmer, der udpeges af landsretterne blandt retternes medlemmer, og fire lægmedlemmer, der udpeges af Folketinget.

Kommuner 

Kommunen kan tage initiativ til en ny fredning, og kommunen kan nedlægge et foreløbigt 1-årigt forbud mod anvendelse af en ejendom eller forhold, der strider mod en påtænkt fredning.

I forbindelse med nye fredningssager skal kommunen udtale sig om budgetoverslag for fredningsforslaget samt vurdere om fredningsforslag, som indeholder naturgenopretning, kan anbefales.

Kommunen kan desuden fremsætte udtalelse om verserende fredningssager eller ansøgninger om dispensationer fra en fredning. Kommunen afholder en mindre del af de fredningserstatninger, som tilkendes ved en ny fredning - normalt 25 % af erstatningen.

Kommunen vil også i mange tilfælde vurdere sagen i forhold til egne myndighedsopgaver, så som EU's naturbeskyttelsesdirektivernaturbeskyttelseslovens § 3 m.fl.

Kommunen er desuden plejemyndighed for privatejede, fredede arealer, og er også den myndighed, der fører tilsyn med alle fredede arealer bortset fra arealer ejet af Miljøministeriet, hvor Naturstyrelsen fører tilsyn.

Miljøministeriet ved Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen kan tage initiativ til en ny fredning og kan nedlægge forbud mod anvendelse af en ejendom eller forhold, der strider mod en påtænkt fredning.

I forbindelse med nye fredningssager skal styrelsen - ligesom kommunen - udtale sig om budgetoverslag for fredningsforslaget samt vurdere om fredningsforslag, som indeholder naturgenopretning, kan anbefales.

Styrelsen kan desuden afgive udtalelser om verserende fredningssager. Styrelsen udbetaler størstedelen af de fredningserstatninger, som tilkendes ved en ny fredning - normalt 75 % af erstatningen. Endvidere rådgiver styrelsen kommuner og borgere om overordnede fredningsspørgsmål. 

Styrelsen yder teknisk bistand til fredningsnævn og Miljø- og Fødevareklagenævnet efter anmodning.

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen

Naturstyrelsen forvalter og driver Miljøministeriets arealer. 

Styrelsen er plejemyndighed for egne arealer og er også den myndighed, der fører tilsyn med egne arealer.

Taksationskommissionen

Erstatningsspørgsmål i fredninger kan påklages til Taksationskommissionen. Der er tale om en særlig kommission, der alene behandler forhold knyttet til naturbeskyttelsesloven.

Taksationskommissionen består af en formand, som er landsdommer og to medlemmer udpeget af ministeren. Taksationskommissionen ydes efter anmodning teknisk bistand af styrelsen.

Taksationskommissionen har følgende adresse: Taksationskommissionen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C, taksationskommissionen@mim.dk