Beskyttelse og dispensation
Alle overdrev, der har et samlet areal på 2500m2 eller derover, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Nuværende og tidligere tiders kystskrænter er omfattet af beskyttelsen. Kalkbakker, græsset grøn og grå klit og indsander er omfattet, hvis de har overdrevspræg.
Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede overdrev. Overdrev må således ikke omlægges, gødskes, kalkes, tilplantes eller sprøjtes. Et islæt af krat og træer er typisk for overdrev og øger deres naturindhold.
Det er normalt ikke nødvendigt at søge om dispensation fra naturbeskyttelsesloven til løbende at rydde opvækst af træer og buske, men har arealet været ugræsset i mange år, kan det kræve en dispensation at genindføre græsning eller høslet. Hvis man f.eks. ønsker at foretage mere gennemgribende indgreb skal kommunen spørges først.
En række overdrevstyper er også beskyttede af Natura 2000, se danske naturtyper omfattet af Natura 2000.
Overdrevets historie
De oprindelige overdrev var de gamle landsbyers fælles græsningsarealer. Overdrevene havde tidligere en langt større udbredelse end nu. De fleste af de tilbageværende overdrev findes på steder, hvor enten adgangsforholdene eller terrænforholdene har umuliggjort dyrkning.
I dag er naturtypen overdrev mange steder en driftsbetinget naturtype, dvs. at naturtypen er afhængig af at blive græsset af kreaturer, heste eller får for ikke at gro til i højtvoksende planter og træer.
Plantelivet på overdrevet
Vegetationen på et overdrev er i reglen tæt og danner en sammenhængende grønsvær. På overdrev findes en lang række særlige blomsterplanter og græsser. Nogle af disse er meget sjældne her i landet. Der findes endvidere et naturligt islæt af træer og buske, som tåler nogen græsning, f.eks. tjørn og rose.
De fleste planter på overdrevet er flerårige. Nogle flerårige planter har blade hele året. Det gælder f.eks. græsserne fåre-svingel, alm. hvene og alm. hundegræs. Andre visner bort om sommeren, hvor det er tørt og overlever ved deres knolde i jorden. Eksempler på planter, som har denne strategi, er knold-ranunkel og kornet stenbræk. Nogle planter kræver flere års vækst, før de har kræfter til at blomstre. Det gælder bakke-tidsel, vild gulerod og arter af ensian.
Selvom de fleste planter på overdrevet er flerårige, findes der også enårige planter – det er planter som spirer frem fra et frø, blomstrer, kaster sine frø for derefter at dø bort igen – det hele inden for ét år. Sådan gør f.eks. femhannet hønsetarm, tidlig dværg-bunke, bakke-forglemmigej, liden skjaller og arter af øjentrøst.
Dyrelivet på overdrevet
Der findes mange forskellige dyregrupper på overdrevene. Fælles for dem alle er, at de er tilpasset livet på land uden direkte kontakt med vand. Dog vil mange dyr være afhængige af ferskvand i nærheden af overdrevet: padderne skal bruge ynglevandhuller, pattedyr og fugle skal bruge drikkevand. Overdrevet er ofte kun ét af flere landskabselementer som dyrene bruger til fouragering, skjul m.m. Især insekterne er knyttet til bestemte plantearter. Andre dyr er knyttet til overdrevsnaturen som helhed, og er afhængige af f.eks. græssets højde og tæthed, samt fordelingen af krat.
Påvirkninger og sårbarhed
Overdrevene er sårbare over for omlægning, gødskning og tilgroning. Hvis overdrevene ikke bliver græsset, vil de med tiden gro til, og de mange særegne planter vil forsvinde. Vegetationen på overdrev tåler ikke gødskning, og indirekte gødskning, hermed menes gødskning af omkringliggende marker, spild, udsivende vand eller deposition fra luften, påvirker overdrevet negativt. Gødskning af overdrevene på den ene eller anden måde kan betyde en øget vækst og en forskydning i vegetationen mod nogle få hurtigtvoksende, almindeligt forekommende arter.
Pleje af overdrev
På overdrev vil den mest almindelige naturpleje bestå i at fælde opvoksede træer og buske og genindføre græsning uden at gøde, tilskudsfodre og sprøjte. Man opnår det bedste resultat, hvis områderne afgræsses af kreaturer. Fåregræsning giver en mere ensartet vegetation, men er generelt bedre end slet ingen græsning. Græsningssæsonen vil typisk være fra maj til og med oktober, men forekomst af specielle arter kan betyde en forskydning af den optimale sæson.
Hvis der ikke er mulighed for afgræsning, kan man i stedet slå hø på overdrevene. Slåningen bør ske omkring 1. august, og det er meget vigtigt, at det afslåede hø fjernes fra området, og at der ikke tilføres gødning.