Administrationspraksis af Naturbeskyttelseslovens § 3

Miljøstyrelsen har opgjort kommunernes administrationspraksis af § 3-beskyttede natur for 2016.

I 2016 var det samlede antal dispensationssager vedrørende tilstandsændringer i § 3-beskyttede natur 1466 sager. Til sammenligning var der i 2006 og 2008 hhv. 1391 og 1085 sager vedrørende § 3-beskyttede natur.

Der er udarbejdet separate opgørelser for sager vedrørende henholdsvis § 3-vandløb og § 3-erstatningsnatur, mens der for de resterende naturtyper, er der lavet en stikprøvebaseret opgørelse af det samlet antal dispensationssager i 2016, som følger nedenfor.

Fordeling af afgørelser og ansøgere

Der blev i 2016 givet dispensation i 92 % af de opgjorte sager, heraf var 4 % lovliggørende dispensationer. I de resterende 8 % af sagerne blev der givet afslag eller påbud. Lodsejere står bag halvdelen af dispensationsansøgningerne, mens myndigheder og private virksomheder/organisationer hver står for ca. en fjerdel af ansøgningerne.

Figur 1. Til venstre, fordelingen af afgørelser på dispensationsansøgninger til tilstandsændringer i § 3. Til højre, fordelingen af ansøgere til tilstandsændringer i § 3-natur.

Ansøgte tilstandsændringer

Den hyppigst ansøgte tilstandsændring i 2016, er tilladelse til at oprense vandhul/sø, som udgør ca. 31 % af dispensationsansøgningerne, efterfulgt af tilladelse til at udgrave eller udvide en sø, som udgør 17 % af ansøgningerne. Andre hyppigt ansøgte tilstandsændringer er etablering af tekniske anlæg, etablering af vejanlæg (herunder både veje, stier og broer), etablering af bebyggelse, og naturpleje tiltag såsom rydning/slåning/beskæring.

Figur 2. Fordelingen af ansøgte tilstandsændringer i § 3-natur. 

I flere af de ansøgte tilstandsændringer er der givet dispensation i 100 % af sagerne (se figur 3). Afslag og påbud er oftest givet i sager, hvor der ansøges om tilladelse til opfyldning af sø eller etablering af beplantning.

Figur 3. Ansøgte tilstandsændringer fordelt på afgørelse.

Når de ansøgte tilstandsændringer fordeles på ansøgertype, ses det at de fleste typer tilstandsændringer ansøges af både myndigheder, lodsejere og private virksomheder/organisationer (se figur 4). Tilladelse til at etablere faunapassage og indvinde råstoffer ansøges dog kun af lodsejere, mens tilladelse til etablering/genåbning af vandløb på § 3-beskyttede arealer, kun ansøges af myndigheder.

Figur 4. Ansøgte tilstandsændringer fordelt på ansøgere. 

Dispensationsvilkår

Når der gives dispensation til en tilstandsændring på et § 3-beskyttet område, vil dispensationen oftest gives på betingelse af en række vilkår. De vilkår der stilles er overvejende individuelle vilkår, der bærer præg af at være målrettet de specifikke tilstandsændringers påvirkninger. Opgøres vilkårene i mere overordnede kategorier, ses det at de hyppigst fastsatte vilkår vedrører udformning og fysiske forhold, som indgår i ca. 73 % af sagerne. Vilkår der stiller krav til selve udførelsesperioden, indgår i ca. halvdelen af sagerne, ligesom krav om at kommunen skal orienteres i forbindelse med tilstandsændringen også stilles i næsten 50 % af sagerne. Krav om ingen fodring eller udsættelse dyr, og krav om at fjerne opgravet materiale fra § 3-område indgår også i en væsentlig del af sagerne.

Figur 5. Kategorier af vilkår der stilles i sager, hvor der gives dispensation.

I sager hvor der tildeles dispensation, gives også en begrundelse for hvorfor, der i den givne sag, kan gives tilladelse til at udføre en tilstandsændring på det § 3-beskyttede område. I langt de fleste tilfælde begrundes dispensationen med at den ansøgte tilstandsændring vurderes at have en naturforbedrende karakter. I næsten 50 % af sagerne er dispensationen begrundet med at den ansøgte tilstandsændring vil forbedre den naturmæssige eller biologiske værdi. Begrundelser som større samfundsmæssig interesse eller ingen alternativ placering, ligger derimod kun til grund for en meget lille andel af de tildelte dispensationer i 2016.

Den fulde rapport af den stikprøvebaseret opgørelse kommunernes administrationspraksis i 2016 kan læses her.  

Tidligere års administrationspraksis af § 3

Overordnet set har administrationspraksis af § 3 ikke ændret sig hverken fra 2006 til 2008, eller fra 2008 til 2016. Mindre forskelle kan dog ses årene i mellem. 

Der blev i 2006 og 2008 givet dispensation i hhv. 86 og 85 % af sagerne, hvoraf 4-6 % var lovliggørende dispensation. Afslag blev for begge år givet i ca. 8 % af sagerne, mens lovliggørende påbud/afslag fandt sted i 6-7 % af sagerne.

Fra 2006 til 2008 steg andelen af ansøgninger fra lodsejere, og samtidigt faldt andelen af ansøgere fra myndigheder og virksomheder/organisationer. Fra 2008 til 2016 er fordelingen af ansøgere stort set ens.

Det er generelt de samme tilstandsændringer der ansøges om i 2006 og 2008, som i 2016. Tidligere udgjorde tilstandsændringerne opfyldning/sløjfning af sø og genopdyrkning/omlægning dog væsentlige større andel af ansøgninger end i 2016.

Kategorierne for vilkår der stilles ved tildelte dispensationer er overvejende ens, men hyppigheden af de forskellige typer vilkår varierer lidt årene i mellem. Vilkår der omhandler krav til beplantning, blev eksempelvis hyppigere stillet i 2006 og 2008, hvorimod krav til bræmme uden gødskning/sprøjtning optrådte oftere i 2006 og 2008 end det gør i 2016.

Overordnet set, begrundes de fleste tildelte dispensationer i alle tre år med, at indgrebene vurderes at have en naturforbedrende karakter. 

Se mere om kommunernes administrationsspraksis for 2006 og 2008 her.