Særligt for jægere om invasive arter

Som jæger kan du hjælpe med at regulere de invasive pattedyr og -fugle. Her på siden finder du vigtige informationer om artsgenkendelse samt regler for regulering af de invasive arter.    

Hvad er en invasiv art?

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. 

Regulering af invasive arter med lysforstærkende natsigte

Fra d. 1. juli 2020 gælder nye regler for brug af lysforstærkende natsigte. Man kan således regulere mårhund og vaskebjørn med natsigte uden forudgående dispensation fra Miljøstyrelsen. Yderligere information kan findes i Vildtskadebekendtgørelsen

De jagtbare invasive arter

I Danmark forekommer tre invasive rovpattedyr: Mink, mårhund og vaskebjørn. Mårhund og vaskebjørn er optaget på EU-listen over ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan under EU-forordning om ikkehjemmehørende invasive arter. Derudover nedlægges der enkelte andre arter f.eks.: nilgås, muntjak, skarveand, sumpbæver, bisamrotte, der alle er på EU-listen over invasive arter.

National forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn

Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn fastlægger mål og rammer for den fremtidige forvaltning af de invasive rovdyr mink, mårhund og vaskebjørn gennem foranstaltninger, som kan begrænse arternes skadelige påvirkning af naturen. Forvaltningsplanen skal sikre målrettet og effektiv bekæmpelse, begrænse yderligere spredning og understøtte frivilliges indsats i bekæmpelsen.

Læs forvaltningsplan for invasive rovdyr

 

Mårhunden stammer fra Østasien. I Danmark blev den første mårhund registreret ved Vejle i 1980, og først fra 1995 blev der igen registreret mårhunde. DNA-analyser af den danske bestand af mårhunde har vist, at den består af afkom fra undslupne danske pelsdyr og indvandrede individer fra Tyskland.

Bestanden af mårhund i Danmark

Mårhunden er i dag vidt udbredt i Jylland og enkelte øer tæt ved den jyske kyst, men der er ikke etableret en fast bestand øst for Lillebælt. Der findes ikke en præcis opgørelse over bestanden af mårhunde i Danmark. Fra 2016 er vildtudbyttet steget væsentligt, hvilket tyder på en tilsvarende udvikling i bestanden. I 2019 blev der nedlagt 7.863 mårhunde.

Påvirkning på naturen

Mårhunden er altædende, og væsentlige fødekilder er smågnavere, fugle, fugleæg, ådsler, padder og insekter, samt frugter og korn (især majs). Mårhunden er udpræget nataktiv og foretrækker at opholde sig nær vådområder. 

Reproduktion

Han og hun danner par og parringen finder sted i perioden februar til marts. Mårhunden er drægtig i 60 dage. Hvalpene fødes fra april til juni. Inden for de første seks uger efter hvalpenes fødsel opholder hannen sig ved graven eller lige i nærheden, mens hunnen søger føde. Når hvalpene kan følge med øger hannen sin daglige aktionsradius fra graven. De fleste hvalpe i et kuld overlever under danske forhold. I Danmark er kuldstørrelsen på gennemsnitlig 11 hvalpe pr. fødende tæve, og andelen af reproducerende hunner er 73 pct. Både kuldstørrelse og andelen af reproducerende hunner stiger med hunnernes alder.

  • Mårhund er omfattet af bekendtgørelse af vildtskader
  • Mårhund må reguleres døgnet rundt og året rundt
  • Mårhund må fanges i fælder af alle, men må kun aflives af en jæger med gyldigt jagttegn jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om vildtskader §32
  • Mårhund må reguleres fra skydestiger og skydetårne med både riffel og glatløbet jagtgevær, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber
  • Mårhund må ikke reguleres fra køretøj uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen
  • Ved regulering bør man regulere unger før moderdyr
  • For udvidede reguleringsmuligheder som opsætning af rørfælde eller brug af bait skal Miljøstyrelsen kontaktes med henblik på registrering. 

Undlad at skyde mårhunde med halsbånd. Det er GPS-dyr, der via GPS fortæller Miljøstyrelsen, hvor mårhundene opholder sig.

Reguleringen må foretages med fælder hele døgnet. Følgende typer bait kan anvendes:

Uden registrering ved Miljøstyrelsen 

  • Hunde- og kattefoder
  • Vegetabilske emner (frugt og grønt)

Med registrering ved Miljøstyrelsen

  • Hårde ost, der er lavet af pasteuriseret mælk, og modnet i mindst 21 dage, indkøbt fra danske mejerier.
  • Konsum-æg fra dansk registrerede virksomheder
  • Trafikdræbt vildt, opsamlet inden for en radius af 10 km fra baitplads.
  • Hjortevildt, nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra baitplads eller inden for samme habitat på samme ejendom.
  • Vildkaniner, nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra baitplads eller inden for samme habitat på samme ejendom.
  • Foderpiller godkendt til brug i danske aquakulturbrug

Ansøgning om baittilladelser og opstilling af rørfælder skal indeholde følgende informationer på den ansvarlige bruger 

  • Fulde navn og adresse
  • Telefonnummer
  • Koordinater på placering af enheden (tydelig markering på landkort kan accepteres)

Oplysningerne sendes til Obfuscated Email.

Eftersyn af fælden

Eftersyn morgen og aften kan erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Fra beskeden er sendt, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Kommunikationsenheden skal foretage et elektronisk fældeopsyn morgen og aften, således at det sikres, at kommunikationsenheden virker efter hensigten og fælden ikke er udløst (statusbesked). Såfremt en statusbesked udebliver eller melder om fejl, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Ved opsætning af en fælde med elektronisk kommunikationsenhed skal fælden tilses fysisk minimum en gang dagligt de første tre dage med henblik på at sikre, at kommunikationsenheden er aktiv og fungerer korrekt.

Miljøstyrelsen vil gerne have en indberetning, hvis du ser en mårhund eller sporene efter den. Ser du en mårhund eller dens spor, må du meget gerne dokumentere det med et billede. Læg gerne en referencegenstand ved siden af sporet, så man kan se størrelsesforholdet. Det er også vigtigt, at vi får at vide præcis hvor og hvornår, du har set mårhunden. 

Steriliserede mårhunde bevæger sig i den danske natur med GPS-sendere for at opspore og afsløre deres artsfæller.

Det er Naturstyrelsen, der har mærket mårhundene. Når en GPS-mærket mårhund viser tegn på at have fundet en mage, bliver parret fanget. Når de er fanget, bliver magen aflivet og GPS-dyret sendt af sted igen.

GPS-mærkede mårhunde giver stor viden om mårhundenes biologi. Igennem de GPS-mærkede mårhunde får vi viden om, hvordan danske mårhunde bevæger sig.

Naturstyrelsen følger de GPS-mærkede dyrs bevægelser, og bruger dyrenes bevægelsesmønstre til at finde den GPS-mærkede mårhund og den nye mage.

Må man have mårhund som kæledyr?

Nej, det er forbudt.

Amerikansk mink stammer fra Nordamerika. Mink blev indført som husdyr i Danmark i 1930’erne, hvor arten blev opdrættet på minkfarme til pelsproduktion.

Mink er undsluppet fra minkfarme og har etableret fritlevende bestande i Danmark og findes i det meste af landet. Der findes ikke en præcis opgørelse over bestanden af mink i Danmark. Vildtudbyttet er de senere år faldet. I 2019 blev der nedlagt 1.748 mink.

Påvirkning på naturen

Minken har typisk territorie langs vandløb og æder små pattedyr, fisk, fugle, frøer og krebsdyr. Mink kan gøre stor skade på fiskebestanden i vandløb og på jordrugende ynglefugle - særligt på øer, hvor der tidligere har været ingen eller få rovdyr.

Reproduktion

Mink parrer sig i det tidlige forår, og fødslen finder sted i april eller maj. Den gennemsnitlige kuldstørrelse er 6,5 hvalpe pr. fødende tæve, og andelen af reproducerende hunner er 52 pct. Hvalpene passes af hunnen.

  • Mink er omfattet af bekendtgørelse af vildtskader
  • Mink må reguleres døgnet rundt og året rundt
  • Mink må fanges i fælder af alle, men må kun aflives af en jæger med gyldigt jagttegn jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om vildtskaders §32
  • Ved regulering bør man tilstræbe at regulere unger før moderdyr

Mink kan fanges i fælder. Der findes overordnet to slags fælder, trådfælder og slå-ihjel-fælder. I trådfælden fanges minken levende hvorimod slå-ihjel-fælden placeres ude i vandet og afliver minken med det samme. 

Hvis du ønsker at låne udstyr, med henblik på regulere mink, kan du henvende dig til Miljøstyrelsen eller Naturstyrelsen. 

Eftersyn af fælden

Eftersyn morgen og aften kan erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Fra beskeden er sendt, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Kommunikationsenheden skal foretage et elektronisk fældeopsyn morgen og aften, således at det sikres, at kommunikationsenheden virker efter hensigten og fælden ikke er udløst (statusbesked). Såfremt en statusbesked udebliver eller melder om fejl, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Ved opsætning af en fælde med elektronisk kommunikationsenhed skal fælden tilses fysisk minimum en gang dagligt de første tre dage med henblik på at sikre, at kommunikationsenheden er aktiv og fungerer korrekt.

 

Miljøstyrelsen vil gerne have en indberetning, hvis du ser en mink eller sporene efter den. Ser du en mårhund eller dens spor, må du meget gerne dokumentere det med et billede. Læg gerne en referencegenstand ved siden af sporet, så man kan se størrelsesforholdet. Det er også vigtigt, at vi får at vide præcis hvor og hvornår, du har set minken. 

Vaskebjørnen stammer fra Nordamerika. Der har i perioden 1993-2005 været enkelte fund af vaskebjørne i hele Danmark. Disse vurderes til at være undsluppet fra privat hold eller fra dyreparker. I Tyskland er der en fast bestand af vaskebjørne, der breder sig op gennem Slesvig-Holsten og der er risiko for at vaskebjørne kan etablere sig i Danmark efter indvandring af vaskebjørne fra Tyskland. Dette støttes af flere nedlagte vaskebjørne tæt ved den dansk-tyske grænse i de seneste år.

Bestanden af vaskebjørne i Danmark

I 2012/13 blev vaskebjørne taget med i den danske vildtudbyttestatistik. Der er årligt indrapporteret mellem 5-30 vaskebjørne til vildtudbyttestatistikken i de seneste 6 år.

Påvirkning på naturen

Vaskebjørnen foretrækker vådområder og gamle løvtræsskove med hule træer nær vand. Vaskebjørnen er dog i stand til at tilpasse sig mange forskellige habitater og trives også i dyrkede områder og byområder. Arten er altædende, og væsentlige fødekilder er bl.a. muslinger, krebsdyr, fisk, padder, småpattedyr, fugle, fugleæg, frugt, ådsler og husholdningsaffald. Vaskebjørn kan påvirke bestande af fugle og padder og udkonkurrere hjemmehørende rovdyr. Vaskebjørnens spolorm Baylisascaris procyonis er en alvorlig sundhedsrisiko for mennesker. Parasitten spredes ved indtagelse af uvaskede bær eller ved kontakt med afføring.

Reproduktion

Vaskebjørne lever i familiegrupper og der kan opholde sig flere sammen i ét bo. Parring sker sen vinter og er drægtig i 63-65 dage. De får fra 2 til 6 unger afhængig af hunnens vægt. Hunnen føder ungerne i et hult træ og passer dem selv.

  • Vaskebjørn er omfattet af bekendtgørelse af vildtskader
  • Vaskebjørn må reguleres døgnet rundt og året rundt
  • Vaskebjørn må fanges i fælder af alle, men må kun aflives af en jæger med gyldigt jagttegn jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om vildtskader §32
  • Vaskebjørn må ikke reguleres fra køretøj uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen
  • Ved regulering bør man tilstræbe at regulere unger før moderdyr
  • For udvidede reguleringsmuligheder som opsætning af rørfælde eller brug af bait skal Miljøstyrelsen kontaktes med henblik på registrering

Reguleringen må foretages med fælder hele døgnet. Som bait er det tilladt at bruge følgende typer:

Uden registrering ved Miljøstyrelsen 

  • Hunde- og kattefoder
  • Vegetabilske emner (frugt og grønt)

Med registrering ved Miljøstyrelsen

  • Hårde ost, der er lavet af pasteuriseret mælk, og modnet i mindst 21 dage, indkøbt fra danske mejerier.
  • Konsum-æg fra dansk registrerede virksomheder
  • Trafikdræbt vildt, opsamlet inden for en radius af 10 km fra baitplads.
  • Hjortevildt, nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra baitplads eller inden for samme habitat på samme ejendom.
  • Vildkaniner, nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra baitplads eller inden for samme habitat på samme ejendom.
  • Foderpiller godkendt til brug i danske aquakulturbrug

Ansøgning om baittilladelser og opstilling af rørfælder skal indeholde følgende informationer på den ansvarlige bruger 

  • Fulde navn og adresse
  • Telefonnummer
  • Koordinater på placering af enheden (tydelig markering på landkort kan accepteres)

Oplysningerne sendes til Obfuscated Email.

Eftersyn af fælden

Eftersyn morgen og aften kan erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Fra beskeden er sendt, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Kommunikationsenheden skal foretage et elektronisk fældeopsyn morgen og aften, således at det sikres, at kommunikationsenheden virker efter hensigten og fælden ikke er udløst (statusbesked). Såfremt en statusbesked udebliver eller melder om fejl, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Ved opsætning af en fælde med elektronisk kommunikationsenhed skal fælden tilses fysisk minimum en gang dagligt de første tre dage med henblik på at sikre, at kommunikationsenheden er aktiv og fungerer korrekt.

 

Miljøstyrelsen vil gerne have en indberetning, hvis du ser en vaskebjørn eller sporene efter den. Ser du en vaskebjørn eller dens spor, må du meget gerne dokumentere det med et billede. Læg gerne en referencegenstand ved siden af sporet, så man kan se størrelsesforholdet. Det er også vigtigt, at vi får at vide præcis hvor og hvornår, du har set vaskebjørnen. 

Må man have vaskebjørn som kæledyr?

Nej, det er forbudt.

Andre jagtbare invasive arter

Udover de invasive rovdyr er der også andre jagtbare invasive arter. Nogle af arterne findes regelmæssigt i den danske natur (f.eks. nilgås) mens andre er sjældne gæster (amerikansk skarveand). 

 

Nilgås

Nilgås er på EU-listen over invasive arter og må derfor reguleres året rundt.

Amerikansk skarveand

Amerikansk skarevand er på EU-listen over invasive arter, og må derfor reguleres året rundt. Foto: GBNNSS

Hellig ibis

Hellig ibis er på EU-listen over invasive arter, og må derfor reguleres året rundt. Foto: GBNNSS

Muntjak

Muntjak er på EU-listen over invasive arter, og må derfor reguleres året rundt. 

Bisamrotte

Bisamrotte er på EU-listen over invasive arter, og må derfor reguleres året rundt. 

Sumpbæver

Sumpbæver er på EU-listen over invasive arter, og må derfor reguleres året rundt.

Specifikke regler vedrørende regulering af andre invasive dyr

Bekendtgørelse om vildtskaders § 8 fastsætter bestemmelser for regulering af invasive arter, herunder nilgås, amerikansk skarveand, muntjak, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund og mink, der alle må reguleres hele året. Der må reguleres fra køretøj efter tilladelse fra Naturstyrelsen.

Læs bekendtgørelse om vildtskader

I perioden april - september bør den udøvende reguleringsjæger sikre sig, at eventuelt afkom reguleres før moderdyr. Sker det, at en moderdyr reguleres før afkom, skal afkommet opspores og aflives i umiddelbar tilslutning.