Særligt for jægere om invasive arter

Som jæger kan du hjælpe med at regulere de invasive pattedyr og -fugle. Her på siden finder du vigtige informationer om artsgenkendelse samt regler for regulering af de invasive arter.    

Hvad er en invasiv art?

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. 

Regulering af invasive arter med lysforstærkende natsigte

Fra d. 1. juli 2020 gælder nye regler for brug af lysforstærkende natsigte. Man kan således regulere mårhund og vaskebjørn med natsigte uden forudgående dispensation fra Miljøstyrelsen. Yderligere information kan findes i Vildtskadebekendtgørelsen

De jagtbare invasive arter

I Danmark forekommer tre invasive rovpattedyr: Mink, mårhund og vaskebjørn. Mårhund og vaskebjørn er optaget på EU-listen over ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan under EU-forordning om ikkehjemmehørende invasive arter. Derudover nedlægges der enkelte andre arter f.eks.: nilgås, muntjak, skarveand, sumpbæver, bisamrotte, der alle er på EU-listen over invasive arter.

National forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn

Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn fastlægger mål og rammer for den fremtidige forvaltning af de invasive rovdyr mink, mårhund og vaskebjørn gennem foranstaltninger, som kan begrænse arternes skadelige påvirkning af naturen. Forvaltningsplanen skal sikre målrettet og effektiv bekæmpelse, begrænse yderligere spredning og understøtte frivilliges indsats i bekæmpelsen.

Læs forvaltningsplan for invasive rovdyr

 

Mårhunden stammer fra Østasien. I Danmark blev den første mårhund registreret ved Vejle i 1980, og først fra 1995 blev der igen registreret mårhunde. DNA-analyser af den danske bestand af mårhunde har vist, at den består af afkom fra undslupne danske pelsdyr og indvandrede individer fra Tyskland.

Bestanden af mårhund i Danmark

Mårhunden er i dag vidt udbredt i Jylland og enkelte øer tæt ved den jyske kyst, men der er ikke etableret en fast bestand øst for Lillebælt. Der findes ikke en præcis opgørelse over bestanden af mårhunde i Danmark. Fra 2016 er vildtudbyttet steget væsentligt, hvilket tyder på en tilsvarende udvikling i bestanden. I 2020 blev der nedlagt 10.939 mårhunde.

Påvirkning på naturen

Mårhunden er altædende, og væsentlige fødekilder er smågnavere, fugle, fugleæg, ådsler, padder og insekter, samt frugter og korn (især majs). Mårhunden er udpræget nataktiv og foretrækker at opholde sig nær vådområder. 

Reproduktion

Han og hun danner par og parringen finder sted i perioden februar til marts. Mårhunden er drægtig i 60 dage. Hvalpene fødes fra april til juni. Inden for de første seks uger efter hvalpenes fødsel opholder hannen sig ved graven eller lige i nærheden, mens hunnen søger føde. Når hvalpene kan følge med øger hannen sin daglige aktionsradius fra graven. De fleste hvalpe i et kuld overlever under danske forhold. I Danmark er kuldstørrelsen på gennemsnitlig 11 hvalpe pr. fødende tæve, og andelen af reproducerende hunner er 73 pct. Både kuldstørrelse og andelen af reproducerende hunner stiger med hunnernes alder.

  • Mårhund er omfattet af Bekendtgørelse af vildtskader
  • Mårhund må reguleres døgnet rundt og året rundt uden forudgående tilladelse
  • Mårhund må fanges i fælder af alle, men må kun aflives af en jæger med gyldigt jagttegn.
  • Mårhund må reguleres fra skydestiger og skydetårne med både riffel og glatløbet jagtgevær, jf. bestemmelserne i Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber
  • Regulering af mårhund fra køretøj kræver tilladelse fra Naturstyrelsen
  • Ved regulering bør man aflive unger før moderdyr
  • Brug af rørfælder og brug af visse former for lokkemad (bait) kræver registrering hos Miljøstyrelsen. 

Undlad at skyde mårhunde med halsbånd. Det er GPS-dyr, der via GPS fortæller Miljøstyrelsen, hvor mårhundene opholder sig.

Baitpladser med lokkemad kan oprettes uden registrering eller særlig tilladelse. Brug af visse typer bait kræver dog registrering hos Miljøstyrelsen. 

Bait uden registrering 

  • Hunde- og kattefoder
  • Vegetabilske emner (frugt og grønt)

Bait med registrering hos Miljøstyrelsen

  • Hårde ost, der er lavet af pasteuriseret mælk, og modnet i mindst 21 dage, indkøbt fra danske mejerier
  • Konsum-æg fra dansk registrerede virksomheder
  • Trafikdræbt vildt, opsamlet inden for en radius af 10 km fra baitplads
  • Hjortevildt nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra baitpladsen eller inden for samme habitat på samme ejendom
  • Vildkaniner nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra baitpladsen eller inden for samme habitat på samme ejendom
  • Foderpiller godkendt til brug i dansk akvakultur

Registrering af brug af bait og opstilling af rørfælder sker via mail til Miljøstyrelsen. Mail skal indeholde følgende informationer på den ansvarlige bruger: 

  • Fulde navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Koordinater for placering af enheden (tydelig markering på landkort kan accepteres)

Oplysningerne sendes til: Obfuscated EmailObfuscated Email

Regulering med rørfælder

Det kræver tilladelse fra Miljøstyrelsen at regulere mårhund med rørfælder. Ansøgning sendes til Obfuscated Email

Eftersyn af fælden

Fælder skal tilses morgen og aften. Det fysiske eftersyn kan dog erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms-sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Når man har opsat en fælder med elektronisk kommunikationsenhed, skal man tilse den fysisk mindst én gang dagligt de første tre dage for at sikre, at enheden er aktiv. Kommunikationsenheden skal indstilles, så den foretager et elektronisk fældeopsyn og sender en statusbesked morgen og aften. Derved sikrer man, at enheden virker, og at fælden ikke er udløst. 

Man skal tilse fælden fysisk senest 12 timer efter, at kommunikationsenheden har sendt besked, uanset om det er en meddelelse om, at fælden er udløst, en statusbesked eller en fejlmelding. Det samme gælder, hvis en statusbesked udebliver. 

Indberetning af vildtudbytte

Nedlagte mårhunde skal indberettes som vildtudbytte af jægeren, der foretager reguleringen. 

Miljøstyrelsen vil gerne have en indberetning, hvis du ser en mårhund eller sporene efter den. Ser du en mårhund eller dens spor, må du meget gerne dokumentere det med et billede. Læg gerne en referencegenstand ved siden af sporet, så man kan se størrelsesforholdet. Det er også vigtigt, at vi får at vide præcis hvor og hvornår, du har set mårhunden. 

Steriliserede mårhunde bevæger sig i den danske natur med GPS-sendere for at opspore og afsløre deres artsfæller.

Det er Naturstyrelsen, der har mærket mårhundene. Når en GPS-mærket mårhund viser tegn på at have fundet en mage, bliver parret fanget. Derefter bliver magen aflivet, og GPS-dyret genudsat.

GPS-mærkede mårhunde giver stor viden om mårhundenes biologi. Igennem de GPS-mærkede mårhunde får vi viden om, hvordan danske mårhunde bevæger sig.

Naturstyrelsen følger de GPS-mærkede dyrs bevægelser, og bruger dyrenes bevægelsesmønstre til at finde den GPS-mærkede mårhund og den nye mage.

Må man have mårhund som kæledyr?

Nej, det er forbudt.

Amerikansk mink stammer fra Nordamerika. Mink blev indført som husdyr i Danmark i 1930’erne til pelsproduktion.

Mink er undsluppet fra minkfarme og har etableret fritlevende bestande i det meste af landet. Der findes ikke en præcis opgørelse over bestanden af mink i Danmark, vildtudbyttet er de senere år faldet. I 2020 blev der nedlagt 1.466 mink.

Påvirkning på naturen

Minken har typisk territorie langs vandløb og æder små pattedyr, fisk, fugle, frøer og krebsdyr. Mink kan gøre stor skade på fiskebestanden i vandløb og på jordrugende ynglefugle - særligt på øer, hvor der tidligere har været ingen eller få rovdyr.

Reproduktion

Mink parrer sig i det tidlige forår og får hvalpe i april eller maj. Den gennemsnitlige kuldstørrelse er 6,5 hvalpe pr. fødende tæve, og andelen af reproducerende hunner er 52 pct. Hvalpene passes af hunnen.

  • Mink er omfattet af Bekendtgørelse af vildtskader
  • Mink må reguleres hele døgnet og året rundt uden forudgående tilladelse
  • Mink må fanges i fælder af alle, men må kun aflives af en jæger med gyldigt jagttegn.
  • Ved regulering bør man tilstræbe at aflive unger før moderdyr

Mink kan fanges i to forskellige typer fælder: trådfælder og slå-ihjel-fælder. I trådfælden fanges minken levende, hvorimod slå-ihjel-fælden placeres ude i vandet og afliver minken med det samme. 

Du kan låne fælder hos Naturstyrelsen. Kontakt den lokale enhed i Naturstyrelsen. 

Eftersyn af fælden

Fælder skal tilses morgen og aften. Det fysiske opsyn kan dog erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms-sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. 

Når man har opsat en fælde med elektronisk kommunikationsenhed, skal man tilse den fysisk mindst én gang dagligt de første tre dage for at sikre, at enheden er aktiv og fungerer korrekt. 

Kommunikationsenheden skal indstilles, så den foretager et elektronisk fældeopsyn og sender en statusbesked morgen og aften. Derved sikrer man, at den virker, og at fælden ikke er udløst. 

Man skal tilse fælden fysisk senest 12 timer efter at kommunikationsenheden har sendt besked, uanset om det er en meddelelse om, at fælden er udløst, en statusbesked eller en fejlmelding. Det samme gælder, hvis en statusbesked udebliver. 

Indberetning af vildtudbytte

Hvis mink fanget i fælder bliver aflivet ved skydning, skal det indberettes som vildtudbytte af jægeren, der foretager reguleringen. 

 

 

Miljøstyrelsen vil gerne have en indberetning, hvis du ser en mink eller sporene efter den. Du må meget gerne dokumentere det med et billede. Læg gerne en referencegenstand ved siden af sporet, så man kan se størrelsesforholdet. Det er også vigtigt, at du beskriver præcis hvor og hvornår, du har set minken. 

Vaskebjørnen stammer fra Nordamerika. Der har i perioden 1993-2005 været enkelte fund af vaskebjørne i hele Danmark. Disse vurderes til at være undsluppet fra privat hold eller fra dyreparker. I Tyskland er der en fast bestand af vaskebjørne, der breder sig op gennem Slesvig-Holsten. Der er flere gange blevet nedlagt vaskebjørne tæt på den dansk-tyske grænse, og dermed er der risiko for at vaskebjørne kan etablere sig i Danmark.

Bestanden af vaskebjørne i Danmark

I 2012/13 blev vaskebjørne taget med i den danske vildtudbyttestatistik. Der er årligt indrapporteret mellem 5-30 vaskebjørne til vildtudbyttestatistikken i de seneste 6 år.

Påvirkning på naturen

Vaskebjørnen foretrækker vådområder og gamle løvtræsskove med hule træer nær vand. Vaskebjørnen er dog i stand til at tilpasse sig mange forskellige habitater og trives også i dyrkede områder og byområder. Arten er altædende, og væsentlige fødekilder er bl.a. muslinger, krebsdyr, fisk, padder, småpattedyr, fugle, fugleæg, frugt, ådsler og husholdningsaffald. Vaskebjørn kan påvirke bestande af fugle og padder og udkonkurrere hjemmehørende rovdyr. Vaskebjørnens spoleorm Baylisascaris procyonis er en alvorlig sundhedsrisiko for mennesker. Man kan blive inficeret ved at spise  uvaskede bær eller ved kontakt med vaskebjørnens afføring.

Reproduktion

Vaskebjørne lever i familiegrupper og der kan opholde sig flere sammen i ét bo. De parrer sig sent på vinteren og hunnen er drægtig i 63-65 dage. De får fra 2 til 6 unger afhængig af hunnens vægt. Hunnen føder ungerne i et hult træ og passer dem selv.

  • Vaskebjørn er omfattet af Bekendtgørelse af vildtskader
  • Vaskebjørn må reguleres hele døgnet og året rundt uden forudgående tilladelse 
  • Vaskebjørn må fanges i fælder af alle, men må kun aflives af en jæger med gyldigt jagttegn
  • Regulering fra køretøj kræver tilladelse fra Naturstyrelsen
  • Ved regulering bør man tilstræbe at aflive unger før moderdyr
  • Regulering med rørfælder eller brug af visse former for lokkemad (bait) kræver registrering hos Miljøstyrelsen.

Reguleringen må foretages med fælder hele døgnet. Som bait er det tilladt at bruge følgende typer:

Uden registrering ved Miljøstyrelsen 

  • Hunde- og kattefoder
  • Vegetabilske emner (frugt og grønt)

Med registrering ved Miljøstyrelsen

  • Hårde ost, der er lavet af pasteuriseret mælk, og modnet i mindst 21 dage, indkøbt fra danske mejerier.
  • Konsum-æg fra dansk registrerede virksomheder
  • Trafikdræbt vildt, opsamlet inden for en radius af 10 km fra baitpladsen.
  • Hjortevildt, nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra baitpladsen eller inden for samme habitat på samme ejendom.
  • Vildkaniner, nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra baitpladsen eller inden for samme habitat på samme ejendom.
  • Foderpiller godkendt til brug i danske akvakultur

Registrering af brug af bait og opstilling af rørfælder sker ved at sende en mail til Miljøstyrelsen med følgende oplysninger om den ansvarlige bruger 

  • Fulde navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Koordinater for placering af enheden (tydelig markering på landkort kan accepteres)

Oplysningerne sendes til Obfuscated Email.

Eftersyn af fælden

Fælder skal tilses morgen og aften. Det fysiske opsyn kan dog erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms-sender), der giver besked, så snart fælden er udløst.

Når man har opsat en fælde med elektronisk kommunikationsenhed, skal man tilse den fysisk mindst én gang dagligt de første tre dage for at sikre, at enheden er aktiv og fungerer korrekt.

Kommunikationsenheden skal indstilles, så den foretager et elektronisk fældeopsyn og sender en statusbesked morgen og aften. Derved sikrer man, at den virker, og at fælden ikke er udløst.

Man skal tilse fælden fysisk senest 12 timer efter, at kommunikationsenheden har sendt besked, uanset om det er en meddelelse om, at fælden er udløst, en statusbesked eller en fejlmelding. Det samme gælder, hvis en statusbesked udebliver.

Indberetning af vildtudbytte

Hvis vaskebjørn fanget i fælder bliver aflivet ved skydning, skal det indberettes som vildtudbytte af jægeren, der foretager reguleringen. 

 

Miljøstyrelsen vil gerne have en indberetning, hvis du ser en vaskebjørn eller sporene efter den. Ser du en vaskebjørn eller dens spor, må du meget gerne dokumentere det med et billede. Læg gerne en referencegenstand ved siden af sporet, så man kan se størrelsesforholdet. Det er også vigtigt, at vi får at vide præcis hvor og hvornår, du har set vaskebjørnen. 

Må man have vaskebjørn som kæledyr?

Nej, det er forbudt.

Andre jagtbare invasive arter

Udover de invasive rovdyr er der også andre jagtbare invasive arter. Nogle af arterne findes regelmæssigt i den danske natur (f.eks. nilgås) mens andre er sjældne gæster (amerikansk skarveand). 

 

Nilgås

Nilgås er på EU-listen over invasive arter og må derfor reguleres året rundt.

Amerikansk skarveand

Amerikansk skarevand er på EU-listen over invasive arter, og må derfor reguleres året rundt. Foto: GBNNSS

Hellig ibis

Hellig ibis er på EU-listen over invasive arter, og må derfor reguleres året rundt. Foto: GBNNSS

Muntjak

Muntjak er på EU-listen over invasive arter, og må derfor reguleres året rundt. 

Bisamrotte

Bisamrotte er på EU-listen over invasive arter, og må derfor reguleres året rundt. 

Sumpbæver

Sumpbæver er på EU-listen over invasive arter, og må derfor reguleres året rundt.

Specifikke regler vedrørende regulering af andre invasive dyr

Bekendtgørelse om vildtskaders § 8 fastsætter bestemmelser for regulering af invasive arter, herunder nilgås, amerikansk skarveand, muntjak, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund og mink, der alle må reguleres hele året. Der må reguleres fra køretøj efter tilladelse fra Naturstyrelsen.

Læs bekendtgørelse om vildtskader

I perioden april - september bør den udøvende reguleringsjæger sikre sig, at eventuelt afkom reguleres før moderdyr. Sker det, at en moderdyr reguleres før afkom, skal afkommet opspores og aflives i umiddelbar tilslutning.