Regler og tiltag mod invasive arter

Ejere, der har haft et invasivt kæledyr, fra før arten kom på listen, må dyret beholdes indtil det dør. Man skal dog sikre, at dyret ikke formerer sig eller på nogen måde undslipper. Disse kæledyr skal ikke registreres, men ejeren har pligt til at sikre, at EU forordningens krav bliver overholdet. 

Kommissionen har i december 2015 tilkendegivet, at zoologiske haver mm. kan spille en rolle i udryddelses- og forvaltningsplanerne for arter omfattet af EU listen, og at zoologiske havers hold af arter på EU-listen som et led i en forvaltningsplan ikke kræver tilladelse. Det er på denne baggrund besluttet at oprette modtageraftaler med en række organisationer, som kan modtage arterne omfattet af EU-forordningen. På den måde kan borgere, som ikke længere ønsker at holde et invasivt kæledyr, indlevere dette til en af Miljøstyrelsens modtageraftale-partnere.  

I Artikel 32 beskrives overgangsbestemmelser for erhvervsmæssige bestande af dyre- og plantearter på EU-listen. Disse arter må indtil to år efter, at arten er opført på listen, holdes og transporteres til de forsknings- eller ex situ-bevaringsforetagender der har fået særlig tilladelse. Derudover må de sælges til ikke-erhvervsdrivende brugere i ét år efter opførelsen på EU-listen, forudsat at dyret eller planten holdes og transporteres i indesluttet opbevaring, og at alle nødvendige foranstaltninger er truffet for at sikre, at de ikke kan reproducere sig eller undslippe.

Invasive ikkehjemmehørende arter opføres kun på EU-listen, hvis de opfylder alle følgende kriterier (jf. artikel 4 stk. 3 i EU-forordningen):

a) Der skal være et videnskabeligt grundlag for at arten betegnes som ikkehjemmehørende.

b) Der skal være et videnskabeligt grundlag for at arten er i stand til at etablere sprede sig i miljøet

c) Der skal være et videnskabeligt grundlag for at arten med stor sandsynlighed har en betydelig skadelig indvirkning på biodiversiteten eller de relaterede økosystemtjenester, samt kan have skadelig indvirkning på menneskers sundhed eller økonomi.

d) Det er ved risikovurdering påvist, at en fælles indsats på EU-plan er nødvendig for at hindre artens introduktion, etablering eller spredning.

e) Det er sandsynligt, at opførelse på EU-listen effektivt vil forebygge, minimere eller begrænse artens skadelige indvirkning.

Det er muligt for medlemsstaterne at anmode Kommissionen om, at invasive ikkehjemmehørende arter opføres på EU-listen. Kommissionen tager EU-listen op til samlet revision mindst hvert sjette år og ajourfører den i den mellemliggende tid om nødvendigt.

På Kommissionens hjemmeside herom kommer der løbende ny information om arbejdet med invasive arter. 

I Bekendtgørelse om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter på EU-listen og om en national liste med handelsforbud m.v. over for invasive arter fremgår den nationale liste over invasive arter. Disse arter er omfattet af en række forbud.Du kan se hvilke arter der er omfattet i bilag 4 og hvilke forbud der gør sig gældende for de enkelte arter i bekendtgørelsens i bilag 5.

I Danmark reguleres den bevidste introduktion af nye dyrearter til naturen af Naturbeskyttelsesloven, som fastslår at dyr, der ikke er naturligt forekommende i Danmark, ikke må udsættes i naturen uden miljø- og fødevareministerens tilladelse. Dette gælder både for landjorden, søterritoriet og fiskeriterritoriet. Læs mere om ansøgning om udsætning af ikkehjemmehørende arter

Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommuner valgfrit udarbejder en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og kan pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten i overensstemmelse med planen. Bekendtgørelse nr. 871 af 23. juni 2017 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan læses her.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør og bestandene udryddes. I massive bestande og i bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, er det nødvendigt at bekæmpelsen foregå flere år i træk.  

Grundejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, dvs. planten må ikke sætte frø.

Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af Lovbekendtgørelse nr. 103 af 03. februar 2020 om drift af landbrugsjorde

Rundlobet bjørneklo og hårfrugtet bjørneklo er ikke omfattet af denne lovgivning.

For informationer og gældende regler om bekæmpelse af rotter, læs mere på siden om rottebekæmpelse 

Jagt og vildtforvaltningsloven (LBK nr 265 af 21/03/2019) regulerer udsætning af det jagtbare vildt. Ifølge §14 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (BEK nr 1652 af 19/12/2017) er det ikke tilladt at udsætte vildt, dvs. at det ikke er muligt at opformere og udsætte hjemmehørende vildtarter. Under visse forudsætninger er gråand og agerhøne, samt den introducerede art fasan dog undtaget fra disse bestemmelser. Læs loven her: Jagt og vildtforvaltningsloven

Udsætning af fisk kræver forudgående tilladelse efter Fiskeriloven (LBK nr 261 af 21/03/2019). Læs fiskeriloven her 

Hvis du ønsker at bruge fremmede eller lokalt fraværende arter i akvakultur, skal du være opmærksom på de særlige regler, der gælder.

Brug af fremmede eller lokalt fraværende arter i akvakultur, kræver som udgangspunkt en tilladelse i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 708/2007 af 11. juni 2007 om brug af fremmede eller lokalt fraværende arter i akvakultur. Akvakultur omfatter dambrug, havbrug, lineopdræt af muslinger og tang mm. Nogle fremmede arter er dog undtaget fra tilladelsespligt. Læs mere om akvakulturforordningen her.

Danmark har sammen med 189 andre lande og EU (pr. oktober 2008) underskrevet FN’s Biodiversitetskonvention, der blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992. Formålet med denne konvention er at bevare den biologiske mangfoldighed, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer.

Da invasive arter truer den biologiske mangfoldighed, er der i konventionen også truffet bestemmelser omkring invasive arter. Af konventionens artikel 8(h) fremgår det således at landene ”  skal så vidt muligt og alt efter omstændighederne… forhindre indførelse af, kontrollere eller udrydde fremmede arter, der truer økosystemer, levesteder eller arter  ”. 

Biodiversitetskonventionens beslutning VI/23 om invasive arter

Læs mere om Biodiversitetskonventionen

International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen) er en global aftale under FN’s Søfartsorganisation IMO (International Maritime Organization). Danmark vedtog sammen med 73 andre lande konventionen, der skal være med til at forhindre, at skadelige marine organismer transporteres og spredes med skibes ballastvand og sedimenter.

Læs mere om Ballastvandkonvnetionen.

FN’s konvention om lov for havet (Havretskonventionen) fra 1982 er en global aftale under FN, der har til formål at regulere færdsel og økonomisk aktivitet på åbent hav samt kyststaters rettigheder i deres farvande. Endvidere fastsætter konventionen også en generel pligt for staterne til at bevare det marine miljø og beskytte det mod markante og skadelige forandringer. Dette betyder, at også introducerede arter er inddraget i konventionen. Det fremgår, at en stat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge, begrænse og kontrollere indførsel af fremmede eller nye arter, som kan forårsage betydelige skadelige forandringer i det marine miljø.

Havretskonventionens tekst

Havretskonventionens hjemmeside

Udenrigsministeriet: Havret

FN’s konvention om trækkende og vildtlevende arter (Bonn-konventionen) har til formål at beskytte trækkende arter af vilde dyr, der krydser landegrænser. Dette har også betydning for forvaltningen af introducerede arter, da konventionens artikel III 4c forpligter de deltagende lande, der ligger inden for udbredelsesområdet for de trækkende arter på bilag 1 til, så vidt det er muligt og hensigtsmæssigt at hindre, reducere eller kontrollere faktorer, der er eller kan være en trussel for arterne, herunder strengt at kontrollere introduktionen af eller kontrollere eller udrydde allerede indførte fremmede arter.

Læs mere om Bonn-konventionen

Konventionen om vådområder (Ramsarkonventionen) er en international aftale under FN om beskyttelse og bæredygtigt brug af vådområder med særlig betydning for fugle.

Under konventionen er vedtaget en resolution om invasive arter og vådområder (Resolution VII/14). Heri anmodes parterne bl.a. om at kortlægge fremmede arter i vådområder, identificere og prioritere arter, der udgør en trussel for vådområderne og de arter, der lever der, samt etablere kontrol- eller bekæmpelsesprogrammer for disse prioriterede arter. I Danmark er de udpegede Ramsar-områder omfattede eller sammenfaldende med udpegede EU-fuglebeskyttelsesområder.

Læs mere om Ramsarkonventionen

CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of the Wild Fauna and Flora) er en international konvention under FN, der regulerer handlen (over landegrænser) med vilde dyr og planter. CITES er implementeret i EU med EU  Kommissionen forordning. I EU forordningen har man optaget en række invasive arter på listerne over arter, der ikke må handles med fordi de udgør en trussel mod arter, der er naturligt hjemmehørende i EU. 

Læs mere om CITES