Regler og tiltag mod invasive arter

Invasive arter skal håndteres både nationalt og internationalt bl.a. igennem lovgivning og tiltag

Hvad er en invasiv art?

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. 

Invasive arters udbredelse begrænser sig som oftest ikke til en enkelt nation, derfor er der brug for en koordineret indsats imellem nationer for at mindske de invasive arters udbredelse. Globaliseringen har medført at vi rejser større afstande og åbner nye spredningsveje for arter, som tidligere har været begrænset af naturlige barrierer, såsom oceaner og bjergkæder.

Ved hjælp af samarbejde nationerne imellem og række forebyggenede tiltag mindskes den utilsigtede spredning mest muligt. EU-forordningen for invasive arter, handlingsplan mod invasive arter og Miljøstyrelsens modtageraftaler er blot nogle af de elementer, der anvendes til at forvalte de invasive arter i Danmark.

Grænseoverskridende problemstilling

Invasive arters udbredelse begrænser sig som oftest ikke til en enkelt nation, derfor er der brug for en koordineret indsats imellem nationer for at mindske de invasive arters udbredelse. Globaliseringen har medført at vi rejser større afstande og åbner nye spredningsveje for arter, som tidligere har været begrænset af naturlige barrierer, såsom oceaner og bjergkæder.

Ved hjælp af et samarbejde kan vi tage en lang række forebyggenede tiltag, nationerne imellem, som mindsker den utilsigtede spredning mest muligt. EU-forordningen, handlingsplan mod invasive arter og modtageraftaler er blot nogle af de elementer, der anvendes til at forvalte de invasive arter i Danmark.

Der er ens regler for håndtering af invasive arter i hele EU. De er fastlagt i EU-forordningen om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EU-fororodning nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014). EU-forordningen trådte i kraft d. 1. januar 2015.  

Fælles retningslinjer i EU

Da invasive arter bevæger sig på tværs af landegrænser, nytter det ikke, at et land bekæmper en art, hvis ikke nabolandet også gør noget ved problemet. Derfor er der er brug for fælles retningslinjer, som forpligter medlemslandene til at håndtere invasive arter.

EU-forordningen for invasive arter betyder at

– det er ulovligt at indføre, sælge, dyrke, anvende og udsætte invasive arter på EU-listen.
– alle EU-lande skal sørge for kontrol ved landegrænser for at opdage og bremse indførsel af invasive arter.
– alle EU-lande skal indføre et overvågningssystem, der kan opdage nye invasive arter.
– alle EU-lande er forpligtede til at  forhindre en invasiv art i at sprede sig, når den først er opdaget.
– alle EU-lande skal holde arter, der er vidt spredt, under kontrol.

De fleste af forordningens bestemmelser gælder arter, som vurderes at være problematiske på EU-niveau, og som derfor kræver handling fra alle medlemslande. Disse arter står på EU-listen over invasive arter.

EU-listen omfatter 66 arter og det er som hovedregel ulovligt at holde og handle arter på EU-listen

Du kan se hvilke arter der er omfattet her.

Spørgsmål om EU-forordningen om invasive arter

 

Ejere, der har haft et invasivt kæledyr, fra før arten kom på listen, må dyret beholdes indtil det dør. Man skal dog sikre, at dyret ikke formerer sig eller på nogen måde undslipper. Disse kæledyr skal ikke registreres, men ejeren har pligt til at sikre, at EU forordningens krav bliver overholdet. 

Kommissionen har i december 2015 tilkendegivet, at zoologiske haver mm. kan spille en rolle i udryddelses- og forvaltningsplanerne for arter omfattet af EU listen, og at zoologiske havers hold af arter på EU-listen som et led i en forvaltningsplan ikke kræver tilladelse. Det er på denne baggrund besluttet at oprette modtageraftaler med en række organisationer, som kan modtage arterne omfattet af EU-forordningen. På den måde kan borgere, som ikke længere ønsker at holde et invasivt kæledyr, indlevere dette til en af Miljøstyrelsens modtageraftale-partnere.  

I Artikel 32 beskrives overgangsbestemmelser for erhvervsmæssige bestande af dyre- og plantearter på EU-listen. Disse arter må indtil to år efter, at arten er opført på listen, holdes og transporteres til de forsknings- eller ex situ-bevaringsforetagender der har fået særlig tilladelse. Derudover må de sælges til ikke-erhvervsdrivende brugere i ét år efter opførelsen på EU-listen, forudsat at dyret eller planten holdes og transporteres i indesluttet opbevaring, og at alle nødvendige foranstaltninger er truffet for at sikre, at de ikke kan reproducere sig eller undslippe.

Invasive ikkehjemmehørende arter opføres kun på EU-listen, hvis de opfylder alle følgende kriterier (jf. artikel 4 stk. 3 i EU-forordningen):

a) Der skal være et videnskabeligt grundlag for at arten betegnes som ikkehjemmehørende.

b) Der skal være et videnskabeligt grundlag for at arten er i stand til at etablere sprede sig i miljøet

c) Der skal være et videnskabeligt grundlag for at arten med stor sandsynlighed har en betydelig skadelig indvirkning på biodiversiteten eller de relaterede økosystemtjenester, samt kan have skadelig indvirkning på menneskers sundhed eller økonomi.

d) Det er ved risikovurdering påvist, at en fælles indsats på EU-plan er nødvendig for at hindre artens introduktion, etablering eller spredning.

e) Det er sandsynligt, at opførelse på EU-listen effektivt vil forebygge, minimere eller begrænse artens skadelige indvirkning.

Det er muligt for medlemsstaterne at anmode Kommissionen om, at invasive ikkehjemmehørende arter opføres på EU-listen. Kommissionen tager EU-listen op til samlet revision mindst hvert sjette år og ajourfører den i den mellemliggende tid om nødvendigt.

På Kommissionens hjemmeside herom kommer der løbende ny information om arbejdet med invasive arter. 

For de 66 arter omfattet af EU-Forordningen gælder en række restriktioner, herunder import, transit, hold, avl, transport, anvendelse eller bytte og mulighed for reproduktion, dyrkning eller avl jf. artikel 7. Medlemslandene skal dog lave et tilladelsesystem, som giver mulighed for at udføre forskning eller ex situ bevaring af de invasive arter, omfattet af forordningen. En tilladelse af artikel 8 kan kun gives, såfremt alle betingelserne i forordningens artikel 8(2) er opfyldt. 

Hvis der ønskes at søges dispensation fra forordningens bestemmelser til enten forskning, ex-situ bevaring eller videnskabelig produktion og efterfølgende medicinsk anvendelse skal nedenstående skema benyttes og sendes udfyldt til Obfuscated Email.

Ansøgningsskema til fritagelse fra forordningens restriktioner 

Der er ingen aktuelle dispensationer fra EU forordningens artikel 8.

 

I Danmark har vi taget en lang række tiltag for at begrænse udbredelsen og spredningen af invasive arter. Disse tiltag dækker bl.a. over handlingsplaner, indsatsplaner og strategier.

Tiltag adskiller sig fra lovgiving ved ikke at være juridisk bindende men istedet at være retningslinjer i forvaltningen for de enkelte arter. De grunder ikke i en forpligtiende lovgiving, men i et ønske om en struktueret indsats mod nuværende og fremtidige problemstillinger.

Handlingsplanen mod invasive arter

På nationalt plan er der udarbejdet en handlingsplan, som beskriver de overordnede rammer for indsatsen mod invasive arter. Denne blev offentliggjort i juni 2017. Handlingsplan mod invasive arter (2017) består af 36 handlinger, der skal målrette indsatsen mod de invasive arter.

 

 

Faktaark for invasive arter

Faktaarkene, som bruges til at vurdere de invasive arter, er udarbejdet af COWI og IGN og er senere rettet til på baggrund af DCE's tekniske rapport for invasive arter.

I faktaarkene kan du læse baggrunden for, hvorfor de enkelte arter er vurderet til at være invasive. Da viden om arterne og de klimatiske forhold ændres over tid, bliver scoring revideret af forskere med jævne mellemrum.  

Dyr

Acartia tonsa

Amerikansk Hummer  (Homarus americanus)

Amerikansk nåletræ-frøtæge (Leptoglossus occidentalis)

Asiatisk askepragtbille (Agrilus planipennis)

Asiatisk citrustræbuk (Anoplophora chinensis)

Asiatisk træbuk (Anoplophora glabripennis)

Birkeborer  (Agrilus anxius)

Blåmuslingens krebsedyrsparasit (Mytilicola intestinalis)

Blå svømmekrabbe (Callinectes sapidus)

Camelia-skjoldlus (Pulvinaria floccifera)

Choristoneura fumiferana

Choristoneura occidentalis

Den invasive havemyre (Lasius neglectus)

Dendrolimus superans

Dolkhale (Limulus polyphemus)

Firepladet rur (Elminius modestus )

Gaffelmejer ( Dicranopalpus ramosus)

Galizisk sumpkrebs   (Astacus leptodactylus)

Harlekin mariehøne (Harmonia axyridis)

Ips hauseri

Ips subelongatus

Italiensk honningbi (Apis mellifera var. ligustica)

Japanese Skeleton Shrimp (Caprella mutica)

Kastanieminérmøl (Cameraria ohridella)

Kinesisk uldhåndskrabbe  (Eriocheir sinensis)

Kongeskjoldlus (Pulvinaria regalis)

Krainerbi (Apis mellifera carnica)

Kroghalet rovdafnie (Cercopagis pengoi)

Monstermejer (Odiellus spinosus)

Orange vægmejer (Opilio canestrinii)

Orgyia pseudotsugata

Otiorhynchus aurifer

Otiorhynchus salicicola

Pissodes nemorensis

Platorchestia platensis

Pissodes strobi

Saperda candida

Sibirisk nåletræ-spinder (Dendrolimus sibiricus)

Signalkrebs (Pacifastacus leniusculus)

Telmatogeton japonicus

Tetropium gracilicorne

Tjørnepragtbille (Agrilus sinuatus)

Troldkrabbe (Paralithodes camtschaticus)

Tropisk halvgræs-halvmøl (Diplopseustis perieresalis)

Varroamide (Varroa destructor)

Østamerikansk brakvandskrabbe (Rhithropanopeus harrisii)

Planter

Aks-bærmispel (Amelanchier spicata)

Alligator-urt (Alternanthera philoxeroides)

Almindelig bukketorn (Lycium barbarum)

Almindelig bærmispel (Amelanchier lamarckii)

Almindelig snebær (Symphoricarpos albus)

Almindelig vandpest (Elodea canadensis)

Bynke-ambrosie (Ambrosia artemisiifolia)

Canadisk balsamin (impatiens capensis)

Canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis)

Canadisk gyldenris (Solidago canadensis)

Carolina cabomba (Cabomba caroliniana)

Carpobrotus acinaciformis

Carpobrotus edulis

Engelsk vadegræs (Spartina anglica)

Farvegunnera (Gunnera tinctoria)

Fliget kartebolle (Dipsacus laciniatus)

Flydende vandnavle (Hydrocotyle ranunculoides)

Glansbladet hæg (Prunus serotina)

Gul kæmpekalla (Lysichiton americanus)

Have-guldnælde (Lamiastrum galeobdolon ssp. argentatum)

Hydrilla verticillata

Hæk-berberis (Berberis thunbergii)

Hårfrugtet bjørneklo (Heracleum persicum)

Japan-pileurt (Fallopia japonica)

Japan x Kæmpe-pileurt.pdf

Japansk styltegræs (Microstegium vimineum)

Kamtchatka-rose (Rosa rugosa var. kamtchatica)

Krybende kornel (Cornus sericea)

Kæmpe-balsamin (Impatiens glandulifera)

Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)

Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis)

Kæmpe-silkeplante (Asclepias syriaca)

Krybende ludwigia (Ludwigia peploides)

Lampepudsergræs (Pennisetum setaceum)

Lundgylden (Smyrnium perfoliatum)

Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus)

Myriophyllum aquaticum

Myriophyllum heterophyllum

Pastinak (Pastinaca sativa)

Pilebladet spiræa (Spiraea salicifolia)

Robinie (Robinia pseudoacacia)

Rynket Rose (Rosa rugosa)

Rød hestehov (Petasites hybridus)

Rævehale-spiræa (Spiraea douglasii)

Sildig gyldenris (Solidago gigantea)

Skyrækker (Ailanthus altissima)

Smalbladet brandbæger (Senecio inaequidens)

Småblomstret balsamin (Impatiens parviflora)

Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)

Smalbladet vandpest (Elodea nuttallii)

Stor tusindstråle (Telekia speciosa)

Spydbladet pileurt (Polygonum perfoliatum)

Storblomstret vandpest (Lagarosiphon major)

Søblad (Nymphoides peltata)

Tæt kæmpevandpest (Egeria densa)

Uruguay ludwigia (Ludwigia grandiflora)

Ørkenkorsord (Baccharis halimifolia)

Håndtering af spredningsveje for invasive arter

Efter EU-forordningens artikel 13 er medlemslandene forpligtet til at udarbejde handlingsplaner for de største spredningsveje for de invasive arter.

Københavns Universitet udarbejdede i 2014 en spredningsvejsanalyse for alle ikke-hjemmehørende arter i Danmark. En oversigt og analyse af introduktionsveje for de væsentligste ikke‐hjemmehørende arter i Danmark. Det har desuden været formålet med analysen, at vurdere de introducerede arters aktuelle og potentielle skadelige effekt under vore danske forhold. Resultatet af rapporten viste, at havebrug var den største kendte spredningsvej for ikke-hjemmehørende arter i Danmark og var desuden den spredningsvej, hvoraf flest af de mest skadelige invasive arter er blevet introduceret til landet. Find spredningsvejsanalysen her.

 

I 2018 blev der udarbejdet en opdateret spredningsvejsanalyse med fokus på de 49 arter, som var omfattet af EU-forordningen pr. november 2018. Havebrug blev ligeledes udpeget til at være en spredningsvej med høj prioritet. I rapporten blev der forslået en række tiltag til håndtering af spredningsvejen og har givet input til handlingsplanen for spredningsvejen havebrug.

Handlingerne går på 3 overordnede emner: information, forebyggelse og bekæmpelse

Der vil løbende iværksættes informationskampagner med særligt fokus på vejledning om bekæmpelse af invasive plantearter i haven og korrekt bortskaffelse af haveaffald. Som forebyggende tiltag vil der både ses på gode alternativer til de invasive haveplanter og foretages en horizonscan for at se, hvilke arter der kan være på vej til Danmark. Under bekæmpelseshandlinger har Miljøstyrelsen iværksat en bekæmpelse af ikke-vidt udbredte plantearter i Danmark, herunder gul kæmpekalla og rundlobet bjørneklo. 

Havebrug er en stor spredningsvej for invasive arter. Derfor har Miljøstyrelsen iværksat en handlingsplan for spredningsvejen havebrug. 

Nationale love og bekendtgørelser

Udover de uforpligtende tiltag, er der også udarbejdet forpligtende lovgivning, som omfatter naturbeskyttelsesloven, fiskeriloven og jagt- og vildtforvaltningsloven samt en række andre bekendtgørelser. 

Bekendtgørelse om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter på EU-listen og om en national liste med handelsforbud m.v. over for invasive arter fremgår den nationale liste over invasive arter. Disse arter er omfattet af en række forbud. Du kan se hvilke arter der er omfattet i bilag 4 og hvilke forbud der gør sig gældende for de enkelte arter i bekendtgørelsens i bilag 5.

I Danmark reguleres den bevidste introduktion af nye dyrearter til naturen af Naturbeskyttelseslovens § 31, stk. 1 (LBK nr 240 af 13/03/2019), som fastslår at dyr, der ikke er naturligt forekommende i Danmark, ikke må udsættes i naturen uden miljø- og fødevareministerens tilladelse. Dette gælder både for landjorden, søterritoriet og fiskeriterritoriet. Læs mere om ansøgning om udsætning af ikkehjemmehørende arter

Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommuner valgfrit udarbejder en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og kan pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten i overensstemmelse med planen. Bekendtgørelse nr. 871 af 23. juni 2017 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan læses her.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør og bestandene udryddes. I massive bestande og i bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, er det nødvendigt at bekæmpelsen foregå flere år i træk.  

Grundejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, dvs. planten må ikke sætte frø.

Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af Lovbekendtgørelse nr. 958 af 10. juli 2017 om drift af landbrugsjorde

Rundlobet bjørneklo og hårfrugtet bjørneklo er ikke omfattet af denne lovgivning.

For informationer og gældende regler om bekæmpelse af rotter, læs mere på siden om rottebekæmpelse 

Jagt og vildtforvaltningsloven (LBK nr 265 af 21/03/2019) regulerer udsætning af det jagtbare vildt. Ifølge §14 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (BEK nr 1652 af 19/12/2017) er det ikke tilladt at udsætte vildt, dvs. at det ikke er muligt at opformere og udsætte hjemmehørende vildtarter. Under visse forudsætninger er gråand og agerhøne, samt den introducerede art fasan dog undtaget fra disse bestemmelser. Læs loven her: Jagt og vildtforvaltningsloven

Udsætning af fisk kræver forudgående tilladelse efter Fiskeriloven (LBK nr 261 af 21/03/2019). Læs fiskeriloven her 

Hvis du ønsker at bruge fremmede eller lokalt fraværende arter i akvakultur, skal du være opmærksom på de særlige regler, der gælder.

Brug af fremmede eller lokalt fraværende arter i akvakultur, kræver som udgangspunkt en tilladelse i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 708/2007 af 11. juni 2007 om brug af fremmede eller lokalt fraværende arter i akvakultur. Akvakultur omfatter dambrug, havbrug, lineopdræt af muslinger og tang mm. Nogle fremmede arter er dog undtaget fra tilladelsespligt. Læs mere om akvakulturforordningen her.

Den øgede samhandel, færdsel og turisme er med til at sprede arter langt udenfor de områder, hvor de forekommer naturligt. Danmark er i henhold til flere internationale aftaler, bl.a. Konvention om den Biologiske Mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen) samt visse EU-regler, forpligtet til at forhindre indførsel af, kontrollere eller udrydde introducerede arter, der truer økosystemer, levesteder eller hjemmehørende arter. Danmark deltager desuden i reguleringen af handelen med dyr og planter gennem CITES konventionen om handel med truede dyr og planter. 

 

Danmark har sammen med 189 andre lande og EU (pr. oktober 2008) underskrevet FN’s Biodiversitetskonvention, der blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992. Formålet med denne konvention er at bevare den biologiske mangfoldighed, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer.

Da invasive arter truer den biologiske mangfoldighed, er der i konventionen også truffet bestemmelser omkring invasive arter. Af konventionens artikel 8(h) fremgår det således at landene ”  skal så vidt muligt og alt efter omstændighederne… forhindre indførelse af, kontrollere eller udrydde fremmede arter, der truer økosystemer, levesteder eller arter  ”. 

Biodiversitetskonventionens beslutning VI/23 om invasive arter

Læs mere om Biodiversitetskonventionen

International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen) er en global aftale under FN’s Søfartsorganisation IMO (International Maritime Organization). Danmark vedtog sammen med 73 andre lande konventionen, der skal være med til at forhindre, at skadelige marine organismer transporteres og spredes med skibes ballastvand og sedimenter.

Læs mere om Ballastvandkonvnetionen.

 

FN’s konvention om lov for havet (Havretskonventionen) fra 1982 er en global aftale under FN, der har til formål at regulere færdsel og økonomisk aktivitet på åbent hav samt kyststaters rettigheder i deres farvande. Endvidere fastsætter konventionen også en generel pligt for staterne til at bevare det marine miljø og beskytte det mod markante og skadelige forandringer. Dette betyder, at også introducerede arter er inddraget i konventionen. Det fremgår, at en stat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge, begrænse og kontrollere indførsel af fremmede eller nye arter, som kan forårsage betydelige skadelige forandringer i det marine miljø.

Havretskonventionens tekst

Havretskonventionens hjemmeside

Udenrigsministeriet: Havret

FN’s konvention om trækkende og vildtlevende arter (Bonn-konventionen) har til formål at beskytte trækkende arter af vilde dyr, der krydser landegrænser. Dette har også betydning for forvaltningen af introducerede arter, da konventionens artikel III 4c forpligter de deltagende lande, der ligger inden for udbredelsesområdet for de trækkende arter på bilag 1 til, så vidt det er muligt og hensigtsmæssigt at hindre, reducere eller kontrollere faktorer, der er eller kan være en trussel for arterne, herunder strengt at kontrollere introduktionen af eller kontrollere eller udrydde allerede indførte fremmede arter.

Læs mere om Bonn-konventionen

Konventionen om vådområder (Ramsarkonventionen) er en international aftale under FN om beskyttelse og bæredygtigt brug af vådområder med særlig betydning for fugle.

Under konventionen er vedtaget en resolution om invasive arter og vådområder (Resolution VII/14). Heri anmodes parterne bl.a. om at kortlægge fremmede arter i vådområder, identificere og prioritere arter, der udgør en trussel for vådområderne og de arter, der lever der, samt etablere kontrol- eller bekæmpelsesprogrammer for disse prioriterede arter. I Danmark er de udpegede Ramsar-områder omfattede eller sammenfaldende med udpegede EU-fuglebeskyttelsesområder.

Læs mere om Ramsarkonventionen

CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of the Wild Fauna and Flora) er en international konvention under FN, der regulerer handlen (over landegrænser) med vilde dyr og planter. CITES er implementeret i EU med EU  Kommissionen forordning. I EU forordningen har man optaget en række invasive arter på listerne over arter, der ikke må handles med fordi de udgør en trussel mod arter, der er naturligt hjemmehørende i EU. 

Læs mere om CITES

Modtageraftaler om arter på EU-listen for invasive arter

Med ikrafttrædelse af  Kommissionens gennemførselsordning (EU) 2016/1141 af 14. juli 2016 om vedtagelse af en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan , i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 er 66 arter blevet omfattet af restriktioner, herunder forbud mod indførsel, hold, avl, transport mm. jf. artikel 7.

Som en del af Miljøstyrelsens forvaltning af de 66 invasive arter, som er listet på EU-listen pr. d.d. kan institutioner mm. indgå aftaler om at modtage og opbevare disse arter. Dermed undgås situationer, hvor de udsættes i naturen, og individer, som indfanges fra naturen, kan afhændes. Organisationerne bestemmer selv, hvad de vil gøre med de indleverede dyr, når blot de overholder alle dyreetiske regler. I sjældne tilfælde kan aflivede dyr blive brugt som dyrefoder.

Hvis du finder et dyr i naturen, der står på EU's liste over invasive arter, kan du aflevere det gratis til de organisationer, som Miljøstyrelsen har indgået modtageraftaler med. Du kan også benytte denne service, hvis du selv ejer et af de invasive kæledyr, som du er nødt til at afhænde.

Guløret- og rødøret terrapin er på EU-listen over invasive arter. Har du derfor en terrapin du gerne vil af med, kan du aflevere den hos en af Miljøstyrelsens modtagerinstitutioner.

Ønsker om at indgå i modtageraftale-ordningen, kan du sende en mail til Obfuscated Email med titel "modtageraftale for invasive arter". 

Nogle institutioner tager imod alle arterne på EU's liste – andre kun nogle af dem.

Modtagerne af invasive arter på EU-listen kan ses nedenfor: