Gyldenris

Hvorfor skal gyldenris bekæmpes?

Canadisk gyldenris og sildig gyldenris er invasive planter, der fortrænger andre arter og derved påvirker biodiversiteten i negativ retning. Desuden forringer begge arter de rekreative og landskabelige værdier. 

Gyldenris er relativ let at bekæmpe og kan med flere metoder udryddes i løbet af en kort årrække. I det følgende gennemgås de mest effektive metoder.

Læs om gyldenris

Når gyldenris får lov at stå...

I de tætte bestande af gyldenris er der ikke plads til danske planter.

Sådan bekæmpes gyldenris - Generelle råd

Effektiv bekæmpelse starter med et godt kendskab til planten. Udryddelse kræver ofte en kombination af flere bekæmpelsesmetoder. Sidst i forløbet, når der kun er få overlevende planter tilbage, er opgravning uvurderlig i bekæmpelsen. På dette tidspunkt er planterne små og står spredt og skjult i den øvrige vegetation uden at blomstre, og det er derfor særligt vigtigt sidst i forløbet at have et godt kendskab til planten.

Inden man starter bekæmpelsen, er det vigtigt at vurdere bestanden. Er der mange små bestande med spredte planter, kan opgravning startes med det samme.
Ved opgravning kan man nå langt på en halv dag, men følger man ikke op på bekæmpelsen, kan resultatet ikke ses næste år. Laver man der imod et kontrolbesøg 14 dage senere og bruger en time på at tage de planter, man overså første gang, er området næsten sikkert frit for gyldenris fremover.

Hyppig overvågning og kontrol med bestandene kan spare en for mange ærgrelser.
Ved maskinel bekæmpelse er det særdeles vigtigt, at man stopper maskinen og til fods kommer ud i tilstødende krat, f.eks. med en spade i hånden.

Grundighed, systematik og vedholdenhed er kodeord, når det gælder bekæmpelse af gyldenris. Vær systematisk og sørg for at lave meget kontrol og opfølgning på det udførte arbejde. Det kan langt bedre svare sig at rydde et hjørne af en bestand fuldstændigt end at bekæmpe hele bestanden halvhjertet. Der må under ingen omstændigheder færdigmodnes frø i en bekæmpet bestand. Selvom en bestand synes udryddet, bør man tilse den mindst tre år efter, at sidste plante er set.

Følges anvisningerne her vil mange af bestandene hurtigt kunne udryddes.

Sådan genkender du gyldenris

De invasive arter af gyldenris kan forveksles med den hjemmehørende plante alm. gyldenris, som også vokser på lysåbne tørre arealer. Almindelig gyldenris bliver dog maksimalt 1 m høj, har stilkede, savtakkede blade og større blomster (6-12 mm i diameter) end sildig og canadisk gyldenris. Alm. gyldenris laver aldrig tætte, sammenhængende bestande.

Endvidere kan gyldenris forveksles med gederams, som er en almindelig dansk art på tør bund, som også er bestandsdannende, men kan dog let skelnes fra denne, når den blomstrer, da den har rødviolette blomster.

Valg af bekæmpelsesmetode

Vælg herunder, hvilken type areal bekæmpelsen skal foregå på. Derefter kan du aflæse, hvilken metode der egner sig til hhv. små, store og meget store bestande af gyldenris.

Vurderingen af metoder er baseret på en afvejning af tidsforbrug, effektivitet, arbejdsmiljø og påvirkning på natur og miljø. Angivelserne er vejledende.

Opgravning

Gyldenris har typisk rødder ned til 10 cm´s dybde, og enkelte planter er derfor relativ nemme at grave op med spade. Når først gyldenris er veletableret og dækker flere kvadratmeter, er rodnettet tæt og svært at grave op med håndkraft. Metoden er derfor kun velegnet til enkeltstående planter og mindre grupper.
Rodstykkerne kan skyde igen. Blot 1 cm lange rodstykker kan genskyde, og det er derfor vigtigt at få alle rødder med op og sikre, at de opgravede rødder ikke får jordkontakt.

Som det fremgår af billedet går gyldenris rødder ca 10cm i dybden.

Slåning

Gyldenris kan udryddes via slåning. Det er dog endnu ikke klart, hvornår og hvor mange gange gyldenris skal slås for at udrydde den mest effektivt. Slås der årligt, peger forskning på, at det optimale tidspunkt er omkring Sankt Hans, for det nedsætter både skudtætheden af gyldenris i bestanden og forhindrer blomstring og dermed frøproduktion. Praktisk erfaring understøtter dette, men der er også eksempler på, at slåning, mens gyldenris blomstrer, er endnu mere effektiv. Endvidere synes slåning i maj og august at kunne udrydde gyldenris på blot et par sæsoner.

Maskinel slåning af gyldenris.

Husk at buskrydde efter maskinel slåning, så alle planter slås.

Jordbehandling

Jordbehandling som fræsning, pløjning og harvning er meget effektive metoder til bekæmpelse af gyldenris. Jordbehandling skal foregå to gange årligt, i april/maj og igen i august/september. Oftest vil jordbehandling over et par år udrydde de fleste bestande, og typisk kan man i anden sæson nøjes med at trække de enkelte nye skud op med hånden.

Inden jordbehandling påbegyndes, skal det sikres, at det er tilladt i det pågældende område. Således må jordbehandling ikke foregå i naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens beskyttelsesbestemmelser, på braklagte marker omfattet af driftsbetingede støtteordninger og ved vandløb. Ved omfattende jordbehandling skal området efterfølgende reetableres, klik her.

Genopdyrkning

Genopdyrkning er generelt kun relevant på landbrugsarealer, fx braklagte arealer, men kan være en meget effektiv måde at udrydde store bestande af gyldenris. Gyldenris er ikke et markukrudt og forsvinder hurtigt (2 år) på arealer med konventionel drift. På økologiske marker kan det være nødvendigt med 1 års forudgående intensiv pløjning inden dyrkning, da der ikke sprøjtes her. Vær opmærksom på at der gælder særlige regler for braklagte arealer og kontakt din kommune, hvis du er i tvivl, om metoden må benyttes på dine arealer.

Græsning

Græsning kan være en særdeles effektiv måde at bekæmpe gyldenris på, men succesen afhænger meget af udbindingstidspunktet, racen og dyreholderen. Hverken får eller kvæg er begejstret for at spise planten, så det er vigtigt, at de er velnærede, når de sættes ud, da de vil tabe sig i starten, indtil de får smag for planten. Oftest begynder dyrene først at spise gyldenris, når al anden vegetation er spist.

Mange dyreholdere har dårlige erfaringer med at afgræsse gyldenris. Der er dog eksempler på vellykket udryddelse af gyldenris på Vestamager, hvor der blev brugt en krydsning af Gotlandsk får og Texel får. I Rudersdal Kommune er der gode erfaringer med robuste kvægracer, som Galloway, Skotsk Højland og Dexter.

Dyrene skal sættes tidligt ud i stort antal (20-30 får eller 8-10 kvæg pr. ha), så kan selv enorme bestande hurtigt decimeres. Når gyldenrisens grokraft svækkes først på sommeren, sænkes græsningstrykket til 5-10 får pr. ha (2-3 kvæg).
Græsning er en effektiv bekæmpelsesmetode, hvor der skal bekæmpes store bestande. Er bestandene under 10.000 m2, bliver etableringsudgifterne for høje i forhold til udryddelse ved f.eks. jordbehandling eller slåning. Som en sidegevinst til bekæmpelse af gyldenris er græsning god naturpleje, så på steder med bevaringsværdig natur kan græsning med fordel anvendes, uanset antallet af gyldenris.

Selvom græsning er en effektiv måde at bekæmpe gyldenris på, bør man være opmærksom på, at planterne kan overleve i mange år, hvis der er utilstrækkeligt højt græsningstryk. Ligeledes skal græsning suppleres af manuel bekæmpelse, idet der næsten altid står planter lige uden for hegnet, og da gyldenris kan blomstre i tætte eller tornede krat i indhegningen.
Det vil være en fordel, hvis græsning sker med hjælp fra erfarne dyreholdere, der har erfaring med denne type afgræsning.

Metoder der ikke kan anbefales

Gyldenris kan afdækkes med UV-uigennemtrængelig plastfolie eller med ukrudtsdug, men planterne dør først efter mindst 2 hele sæsoner, og med den hyppige kontrol der skal være med afdækninger, kan det oftest bedre betale sig at slå bestandene eller foretage jordbehandling.

Reetablering af området efter bekæmpelse

Når gyldenris har stået i et område gennem en årrække, er der ophobet store mængder næringsstoffer, og forudsætningerne for den oprindelige danske vegetation på stedet er ændret radikalt. Dette bevirker ofte, at en udryddelse af gyldenris fører til et højtvoksende samfund af grove planter som f.eks. tidsler og brændenælder. Det er derfor af stor betydning at fjerne så meget af biomassen af gyldenris som mulig, for at sikre retablering af et område.

Ønskes den oprindelige danske vegetation tilbage er det som regel nødvendigt gennem et par år at udpine området. Dette kan ske enten ved at tage høslæt gennem flere år eller ved at etablere græsning.

Det kan også anbefales at så lokale frøblandinger for at mindske risikoen for re-invasion. Optimalt kan det ske ved at sprede hø fra nærtliggende blomsterrige naturområder i dialog med DN eller kommunen.

Planlægning af indsatsen

Forud for hver vækstsæson opfordres hver enkelt grundejer til at danne sig et overblik over, hvor mange bestande af gyldenris, der er tale om, samt hvor store de er. Et godt tidspunkt at skabe sig et overblik er under blomstringen i august-oktober, hvor de gule toppe er synlige på lang afstand. Alternativt er vinterhalvåret også godt, da de røde stængler og den hvide ’frøuld’ er meget karakteristiske og iøjefaldende i det åbne vinterlandskab.

Derefter bør det vurderes, hvilke metoder der er mest velegnede til at bekæmpe de pågældende bestande, og der bør laves en plan for bekæmpelsen af hver enkelt bestand.
I vækstsæsonen skal der være en håndfast og konsekvent 100% bekæmpelses-indsats suppleret af kontrol og opfølgning.
Sidst på sæsonen er det rigtige tidspunkt at gøre status over bekæmpelsen, så man kan planlægge det følgende års indsats optimalt. Her præsenteres de opgaver, der kan være relevante i forbindelse med den årlige bekæmpelse af gyldenris.

Og når målet et tæt på er det vigtigt at huske at planlægge retablering. Hvad skal der ske med område fremover og hvordan hindres re-invasion.