Glansbladet hæg

Hvorfor uønsket

Glansbladet hæg invaderer især heder, overdrev og plantager og tåler stærk vind og tørke. Den truer således disse naturtyper samt skovbruget. Glansbladet hæg etablerer sig let i skygge under andre træer. Her kan den vegetere i mange år som en dværgform, indtil den kommer frem i lyset og skyder i vejret.

Arten er næsten fast inventar i de moderne flerrækkede løvtræshegn. Fugle er glade for frugterne, som så kan spredes til nye lokaliteter, bl.a. hedeområder på lette jorder, hvor opvækst af glansbladet hæg giver store problemer for hedelyng, revling og andre hedeplanter.

De første år efter introduktion til Danmark spirede frøene ikke i naturen. Men senere har glansbladet hæg dannet en race, der kan sprede frø under danske vækstbetingelser.

Status for bekæmpelse

Arten bør bekæmpes. Oprykning af småplanter ved håndkraft er arbejdskrævende og dyrt, men effektiv. 

Vejledning til bekæmpelse af glansbladet hæg

Glansbladet hæg ( Prunus serotina ) er blevet plantet ud i læhegn og vildtremiser. Dette bør absolut undgås da planten herfra kan sprede sig ud i naturområder. Det anbefales i stedet for at anvende hjemmehørende og egnskarakteristiske træer og buske. Sådanne arter optræder ikke invasivt, og er desuden værter for mange forskellige dyr – fugle, insekter mv. I hæftet ”40 danske træer og buske” findes en liste over arter det anbefales at plante ud i det åbne land i stedet for glansbladet hæg.

• 40 danske træer og buske

Sådan genkender du glansbladet hæg 

Glansbladet hæg er et 2-6 m højt, løvfældende træ. Unge træer er brede og buskagtige, mens ældre træer har en uregelmæssig opstigende vækst. Barkens lysside er rødbrun, mens dens skyggeside er grøn. Barken bliver senere mørk gråviolet og begynder at skalle af i smalle strimler. Ældre bark er rødbrun med furer.

De læderagtige blade er ægformede, fint savtakkede, med fremadrettede tænder og har ofte 15 utydelige sidestrenge. Bladenes overside er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er bleggrøn og midtstrengen ved grunden er tæt håret.

Træet blomstrer i maj-juni med hvide blomster der sidder i en opret klase. Blomsternes kronblade er kredsrunde. Blomsterne udvikler sig til rødbrune, 8-10 mm store stenfrugter.

Forvekslingsmuligheder

Glansbladet hæg kan forveksles med almindelig hæg (Prunus padus), som er oprindeligt hjemmehørende i Danmark. Almindelig hæg har mere matte og rynkede blade end glansbladet hæg. Frugten hos almindelig hæg er sort modsat rødbrun hos glansbladet hæg.

Bekæmpelsesmetoder

Vær opmærksom på, at hvis arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, kræver det forudgående tilladelse fra kommunen, at foretage bekæmpelse.

• Bekæmpelsesvejledning til glansbladet hæg

Slåning
Ved slåning skyder hægen igen ret hurtigt fra stødene. Fældede stammer og afsavede grene kan slå rod og gro igen, hvis de efterlades på jorden.
På Rømø har man gode erfaringer med at putte salt på de små nye skud. Hvis man fræser planterne i stedet for at skære dem over, dør de ofte, formodentlig som følge af udtørring. Ved gentagne slåninger i løbet af vækstsæsonen forsvinder planten også.

Engangsindgreb som f.eks. fældning af glansbladet hæg kan efterfølges af kontinuerlig pleje i form af græsning eller slåning en gang hvert år.

Oprykning
Oprykning af småplanter ved håndkraft er arbejdskrævende og dyrt, men meget effektivt. Denne metode er mest velegnet til spredte bestande. For at sikre at oprykningen får en langsigtet effekt, er det vigtigt at sikre at der ikke er frøkilder i nærheden.

Opgravning
Opgravning er ligesom oprykning dyrt og arbejdskrævende på grund af plantens meget kraftige rodnet. Efter opgravning vil der ofte være rodstumper tilbage, der kan skyde på ny. Herudover kan der også ske nyspiring. Det er derfor nødvendigt at fortsætte bekæmpelsen til der hverken kommer nye rodskud eller nyspirede planter.

Fræsning
En anden metode kunne være at fræse stykket hvert 5. år, men dette vil også fjerne den øvrige vegetation – dette er derfor ikke en god metode på værdifulde naturtyper som heder og overdrev. Glansbladet hæg dør ofte hvis de fræses, formentlig på grund af udtørring.

Græsning
Kvæg, kronvildt og får æder tilsyneladende gerne glansbladet hæg. Effekten af græsning er dog lidt uvis, da hægen kan skyde igen fra stødene. Græsning med stude har dog vist sig at kunne holde glansbladet hæg i skak i Ål plantage. Skov- og naturstyrelsen, Vestjylland anvender kvæg og får enkelte steder i plantagerne og her forsvinder glansbladet hæg lige så stille. På hede og engarealer kan græsning tilsyneladende holde planten i skak, men ikke udrydde den.
Glansbladet hæg indeholder mindre mængder af blåsyre og internationalt er der rapporter om forgiftning af kvæg - det er især de visne blade, der er giftige.

Kemisk bekæmpelse
Unge planter kan bekæmpes med herbicid.

Kemisk bekæmpelse kan også kombineres med slåning, ved at stødene påføres herbicidet. Dette forhindrer genvækst fra stødene.

Det er ikke tilladt at bekæmpe Glansbladet hæg med kemiske bekæmpelsesmidler på offentlige arealer.