Armensk brombær

Vejledning til bekæmpelse af armensk brombær

Kontrol og bekæmpelse af armensk brombær er vanskelig fordi planten har en høj vækstrate og har hurtig genvækst efter forstyrrelser, i form af genskydning med højere densitet af førsteårsskud, højere rate af rodsætning fra skudspidser, nye skud fra blomsterskud og høj rate af nye spirer fra frø i jorden, som har plads og lys til at spire.

Fordi armensk brombær er så vanskelig at bekæmpe, anbefales det at vælge en kombination af bekæmpelsesmetoder og bekæmpelsen kræver, at man er forberedt på en langvarig indsats som ikke nødvendigvis ender ud i en total udryddelse af planten, men nærmere kontrol over bestanden.

Læs om armensk brombær

Inden valg af bekæmpelsesmetode

Effektiv bekæmpelse starter med et godt kendskab til planten. Udryddelse kræver ofte en kombination af flere bekæmpelsesmetoder, og ved at sikre en langtidsplan for bekæmpelsen, da det kommer til at tage lang. Start bekæmpelse i de mindst tilvoksede områder.

Hyppig overvågning og kontrol med bestandene kan sikre en vedvarende bekæmpelse og bespare ekstra arbejde.

Ved maskinel bekæmpelse er det særdeles vigtigt, at man stopper maskinen og til fods kommer ud i tilstødende krat, f.eks. med en spade i hånden.

Grundighed, systematik og vedholdenhed er kodeord, når det gælder bekæmpelse af armensk brombær. Vær systematisk og sørg for at udføre kontrol og opfølgning af bekæmpelsen. Det kan langt bedre svare sig at rydde et hjørne af en bestand fuldstændigt end at bekæmpe hele bestanden halvhjertet. Der må under ingen omstændigheder færdigmodnes frø i en bekæmpet bestand. Selvom en bestand synes udryddet, bør man tilse den mindst tre år efter, at sidste plante er set.

Herunder er listet de anbefalede bekæmpelsesmetoder

Optrækning gøres i hånden. Når man trækker armensk brombær op, skal man tage fat så langt nede på stænglen, nær jorden, som muligt og trække i et jævnt roligt træk for at få så meget rod med som muligt. Optrækning egner sig til helt små planter og nye spire og gøres nemmest efter regn eller i områder hvor jorden er blød eller sandet.

 

Anvendelse

Til nye spirer og unge isolerede bestande på under 1 m i højden

Fordel/ulempe

Kræver ingen redskaber/bekæmpelse skal ske tidligt i plantens levealder og fortsættes hele året

Hvornår

Hele vækstsæsonen med start fra slutningen af maj

Udryddelse efter

10 år

Krav til plantens størrelse

Nye skud og unge planter under 1 m i højden

 

Faldgruber

Hvis skuddet knækker og roden ikke kommer med op, vil den hurtigt skyde igen.

Materialer

Ingen

Tilsyn af området i indledende bekæmpelsesår

Hver 14. dag i vækstsæson. Muligvis oftere hvis væksten er kraftig

Tilsyn af bekæmpelsesområdet efterfølgende år

Hver 14 dag til opvæksten aftager, herefter en gang hver måned

Slåning er normalt det første trin i bekæmpelse af invasive arter for at få adgang til området der skal bekæmpes. Slåning er effektiv både som indledende bekæmpelse, men også inden et område skal bruges til græsning, eller græsplæne. Kontinuerlig slåning er nok til langtidshåndtering af armensk brombær.

Armensk brombær kræver flere slåninger for at udpine rodnettet og de oplagrede energireserver. Det anbefales at der slås mindst 6 gange om året. Første gang i starten af deres vækstsæson. Hvis der kun kan foretages én slåning på området pr. år, bør slåning ske lige når planten sætter blomster (kingcounty-Blackberry_factsheet). På dette tidspunkt har planten brugt en stor del af energireserverne i rodnettet på at sætte blomster. Det afklippede materiale kan efterlades på stedet. Her vil det tørre ind/rådne eller man kan brænde det på området.

Slåning er effektivt til at mindske biomassen af armensk brombær men ulempen er at det fremmer plantens vækst som betyder, at der efter slåning kommer en øget densitet af førsteårsskud og frø får gode forhold til at spire (Ingham. 2008). Desuden bør slåning kombineres med anden bekæmpelse, som for eksempel opgravning af rodkronerne.

Slåning har også den ulempe at man ikke kun slår brombær ned men også alt den omkringliggende flora og mindsker dermed chancen for konkurrence fra oprindelige planter, og giver plads til andre uønskede arter. Derfor bør slåning som bekæmpelsesmetode kombineres med anden bekæmpelse, f.eks. tæt genplantning med hjemmehørende arter for at udkonkurrere og skygge for armensk brombær.

 

Anvendelse

Bestande mindre end 10.000 m2

Fordel/ulempe

Nem metode/Vokser kraftigere frem efter slåning

Hvornår

Første gang i starten af vækstsæsonen

Udryddelse efter

5 år

Krav til plantens størrelse

Ingen 

Faldgruber

Spredes med stængel og rodstykker

Materialer

Maskinel klipning hvor det er muligt, ellers håndholdt redskaber som buskrydder, hæksaks, ørnenæb osv.

Tilsyn af området i indledende bekæmpelsesår

Minimum 6 x slåning om året

Tilsyn af bekæmpelsesområdet efterfølgende år

6 x slåning om året

Opgravning kan gøres efter en forudgående slåning af området. Da rødderne på armensk brombær går ca. 1 m ned i jorden og kan være 10 m lange er det en næsten umulig opgave at grave hele rodnettet op. Det er dog meget omfangsrigt og den mindste lille oversete rod kan skyde på ny. Man bør derfor mere målrettet grave efter deres meget markante rodkroner, som kan være 20 cm i diameter. Dette skal muligvis gøres igen hvis planten genskyder.

På mindre bestande og mindre planter kan opgravningen gøres manuelt ved at bruge en ryddehakke til at løsne jorden omkring rodkronen og derefter trække den op.

Hvis det er muligt i området, bør der opgraves maskinelt for at spare tid og kræfter. Man bør ikke opgrave i områder på mere end 10.000 m2 fordi opgravning er arbejdstungt, upraktisk, og dyrt.

 

Anvendelse

Bestande mindre end 10.000 m2

Fordel/ulempe

Effektiv til at holde bestanden nede i mindre bestande/arbejdstung og dyr

Hvornår

Hele året

Udryddelse efter

3 år

Krav til plantens størrelse

 Ingen

Faldgruber

Spredes med stængel og rodstykker

Materialer

Maskinel eller manuelt med skarpsleben spade

Tilsyn af området i indledende bekæmpelsesår

Hver 14. dag i vækstsæson muligvis oftere hvis væksten er kraftig

Tilsyn af bekæmpelsesområdet efterfølgende år

Hver 14 dag til opvæksten aftager herefter en gang hver måned

Græsning af robuste får, kvæg, heste eller geder, der egner sig til naturpleje, er en mulig metode til at holde armensk brombær nede, men udrydder ikke planten. Der er ikke lavet studier på bekæmpelse af velegnede racer, men geder har vist sig specielt gode til at spise armensk brombær. For at få mest ud af græsningen skal det tilrettelægges, så græsningen sker på det rigtige tidspunkt og af tilpas varighed i tid. Det rigtige tidspunkt for græsning af brombær er når den står i blomst. Armensk brombær blomstrer fra juni til slut september.

Græsningen kan være både sommer- eller helårs-græsning, men skal som minimum opretholdes i to sæsoner, for at det har en synlig effekt. Da armensk brombær står med grønne blade selv om vinteren bidrager den til føde om vinteren til dyr på helårsgræsning. 

Græsning er en mulig bekæmpelsesmetode, hvor der skal bekæmpes store bestande. Er bestandene under 10.000 m2, bliver etableringsudgifterne for høje i forhold til udryddelse ved f.eks. slåning. Som en sidegevinst til bekæmpelse af armensk brombær er græsning med robuste racer, med et passende græsningstryk, god naturpleje, så på steder med bevaringsværdig natur kan græsning med fordel anvendes, uanset antallet af brombær.

Selvom græsning er en mulig bekæmpelsesmetode, bør man være opmærksom på, at planterne kan overleve i mange år, hvis der er utilstrækkeligt græsningstryk og at man bør have mindst et erfarent dyr i gruppen eller selv oplære dyrene til at spise armensk brombær i starten. Ligeledes skal græsning suppleres af manuel bekæmpelse, idet der næsten altid står planter lige uden for hegnet, og da græssende dyr kun med sikkerhed spiser af de nye skud, som kommer efter nedklipning. Græsning kan bruges til at holde en bestand nede, men så snart græsningen stopper vokser planten frem igen.

Anvendelse

Bestande over 10.000 m2

Fordel/ulempe

Kan være en nem metode hvis man har dyr og hegn/græsningen skal blive ved, med højt græsningstryk over mange sæsoner

Hvornår

Hele året

Udryddelse efter

10 år

Krav til plantens størrelse

 Ingen

Faldgruber

Forkerte racer, uerfarne dyr, for lavt græsningstryk

Materialer

Hegnsmaterialer, maskiner og dyr

Tidsforbrug

Afhængig af terræn og bevoksning

Tilsyn af området

Kontinuerlig opfølgning på bestanden af dyr, indhegning og området, for at sikre bekæmpelsen

Sådan genkender du armensk brombær

Armensk Brombær spottes oftest let på de kraftigt hvidfiltede bladundersider og den kraftige vækst. Nærliggende forvekslingsmuligheder, som også har tydeligt hvid- eller gråfiltede bladundersider er:

  • R. grabowskii (Duskblomstret Brombær): Buede, svagere torne på blomsterskuddet og korte kronblade. 
  • R. ulmifolius (Elmebladet Brombær): Har tydeligt voksklædte skud, kun med korte filtlag.  
  • R. cardiophyllus (Hjertebladet Brombær): ægformet endeblade som er tydeligt hårede på oversiden og har meget tæt, skarpt spidstakket bladkanter.

Brombær kan kun bestemmes sikkert i blomstringsperioden. Typisk vil kombinationen af de 3 karakter 1) kraftig 5-kantet stængel (ses let ved at klippe stænglen over), 2) hvidfiltet underside 3) ende-småbladet på det 5-koblede skud er langstilket, være nok til sikkert at bestemme arten som armensk brombær. 

Valg af bekæmpelsesmetode

Hvis bekæmpelse af armensk brombær skal lykkes, skal flere metoder kombineres og muligvis skal bekæmpelsestaktikken ændres efter et stykke tid, da planten tilpasser sig omgivelserne og de stressfaktorer den bliver udsat for, hvilket gør den aldeles svær at bekæmpe.

Valg af metode kan inddeles i tre kategorier; metoder velegnet til små bestande (op til 1.000 m2), metoder velegnet til store bestande (fra 1.000 til 10.000 m2) og metoder velegnet til meget store bestande (over 10.000 m2). Skemaet tager ikke højde for kombination af forskellige bekæmpelsesmetoder, men det viser, at det kan betale sig at skifte metode, når antallet af planter falder. Ofte skal flere metoder kombineres for at opnå et godt resultat, og generelt vil der næsten altid være behov for at supplere en bekæmpelse med manuel opgravning og optrækning af enkelte overlevne skud - bekæmpelse alene med maskinkraft er sjældent vellykket.

Sådan bruges skemaet
Første skema viser hvilke bekæmpelsesmetoder, der er bedst at anvende i mindre bestande af armensk brombær. Andet skema omhandler bekæmpelse af store bestande. Tredje skema omhandler de meget store bestande. Kig på smiley’erne under de enkelte metoder, og se hvilke metoder, der kan anbefales, kan bruges; eller ikke anbefales i Danmark. 

Smiley’en i skemaet angiver en afvejning af metodens tidsforbrug, effektivitet, arbejdsmiljø og påvirkning på natur og miljø. Skemaet er vejledende.

Metoder der ikke kan anbefales

  • Afbrænding kan ikke anbefales, da det sjældent opnår tilpas høj temperatur. Afbrænding vil medføre ny frøspiring, og de brombærbuske der er brændt ned, hurtigt skyder med nye skud.
  • Pløjning kan i få tilfælde være en mulighed, men for det meste spreder pløjning armensk brombær mere. Derudover trives armensk brombær på forstyrrede områder og er hurtig til at genetablere en ny bestand.
  • Afdækning med plastik, da armensk brombærs vækst er så kraftig at den blot løfter dugen. 
  • Oversvømmelse, planten har vist, at den kan overleve at være fuldt oversvømmet i over 40 dage og stadig skyde med nye skud, når vandet forsvinder. Derimod har armensk brombær vist, at hvis den bliver slået ned til rodkronen, kan den ikke klare iltfrie forhold, og dermed ikke overleve at have rødderne i vand.
  • Overskygning, bør overvejes grundigt da voksne planter af armensk brombær skal bruge <1% af fuldt sollys til vækst. Nye planter fra frø skal dog bruge mere end 44% sollys for at spire, og her kan metoden med skygge planter være effektiv.
  • Der findes mange sprøjtemidler som i udlandet bruges i bekæmpelsen af armensk brombær og som mange steder bliver anbefalet som den mest brugbare bekæmpelse. Men det er vigtigt at bemærke at offentlige arealer i Danmark er omfattet af en aftale om udfasning af brugen af pesticider Det er dog op til den enkelte kommune, region eller statslige institution, at træffe beslutning om bekæmpelsesmetode