Rynket rose

Manuel optrækning af enkelte planter er velegnet til bekæmpelse af små, nyetablerede forekomster og som efterbehandling efter maskinel oprykning og opgravning. Metoden er meget skånsom, men tidskrævende. Den kræver mange behandlinger i løbet af vækstsæsonen for at være effektiv og give hurtige resultater. Den kan anvendes på alle naturtyper, og anbefales i sårbare områder og i områder med et særligt naturindhold.

Maskinel optrækning af rynket rose er især velegnet, hvor der er tale om en spredt bevoksning af enkeltstående buske. Metoden giver mindre forstyrrelser af jordbunden end opgravning. Ved optrækning fjernes en større eller mindre del af rodmassen, således at der sker en mere omfattende udpining af roserne end ved slåning, men der må forventes en del genvækst fra den tilbageværende del af rodnettet. Optrækning påbegyndes i juni og gentages evt. 1-2 gange senere på året. Der bør følges op med håndoptrækning af nye individer de kommende år eller etableres græsning eller anden form for pleje, indtil der ikke længere kan observeres rodskud. Nyborg Kommune har gode erfaringer med optrækning af roser på stenede strande, hvor der er foretaget en efterbehandling med harvning.

Oprykning med minigravemaskine med sløv saks

Naturstyrelsen Vestsjælland har afprøvet oprykning af rynket rose ved hjælp af en overdimensioneret sløv saks monteret på minigravemaskine. Saksen griber om tykke bundter af de meterhøje roser og hiver dem direkte op af jorden.

Optrækning med sløv saks i Saltbækvig, og i Hyllekrogen, hvor optrækning er sket i februar måned. Foto Palle Graubæk Marie-Louise Olsen.

Afprøvning er foretaget på det fredede overdrev Store Vrøj ved Saltbækvig i Vestsjælland som led i EU-Life BaltCoast projektet. Opfølgning på optrækningen sker ved hjælp af græsning med får og kvæg. Oprykningen efterlader langt mindre stikkende materiale end slåning, hvilket gør det nemmere for dyrene at græsse nye skud.

Fuglevenlig rydning med ”sløv saksemetoden”

På baggrund af de foreløbige resultater fra LIFE BaltCoast projektet afprøves metoden bl.a. på Fugleværnsfondens areal ved Hyllekrogen. Her blev alle rosenbuske trukket op i løbet af februar 2012, samlet sammen og afbrændt (det tidlige tidspunkt for optrækning var fastsat af hensyn til ynglesæson). I 2013 og 2014 er områder med genvækst slået med slagleklipper efter ynglesæsonen i august. Hele Hyllekrogen, på ca. 80 ha strandeng, klit og strand, har årligt været græsset ved lavt græsningstryk af hensyn til fuglene; 40 stk. angus ammekvæg i perioden fra april til december fra 2011. I 2014 er roserne meget tydeligt svækkede og har ikke sat blomst. I september 2014 var gennemsnitshøjden ca. 10 cm og mange steder bidt helt ned. Græsningsplejen fortsætter og suppleres af slåning med slagleklipper de næste par år.

Oprykning med planteløfter

På Læsø afprøves oprykning af rynket rose ved hjælp af en traktormonteret planteløfter, der ligesom den sløve saks rykker en del af rodnettet med op, og som ryster rødderne fri for sand og jord. Der har været meget lidt genvækst det første år efter oprykningen. Planteløfteren er mest effektiv på rosenbuske, der ikke tidligere har været slået og som har udviklet et tæt og udstrakt rodnet. Rydning af rynket rose indgår i et EU-Life projekt, der afsluttes i 2017.

Den umiddelbare effekt af slåning er en foryngelse af busken med en øget skudsætning. Der er forskellige opfattelser af hvor hyppige slåninger der er nødvendige for at bekæmpe rosen, og om slåning alene i det hele taget er effektiv. Sønderborg Kommune har i 2 år anvendt slåning af strandenge 4 gange i løbet af sæsonen med stor effekt og forventer, at slåningen vil udrydde tilgroningen med rynket rose i løbet af en kortere årrække. Forsøg i Thy tyder på, at tidlig slåning (start i april) er mere effektivt en sen slåning, men forsøget giver ikke svar på, om slåning alene kan udrydde rynket rose, og hvor mange år det i givet fald vil tage.

Gentagne slåninger kan skabe en åben, lav bevoksning af rynket rose med plads til tjærenelliker og andre af strandens karakteristiske planter. Foto Rita Merete Buttenschøn

Forsøg med slåning og anvendelse af herbicider i Thy

Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune har gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse af rynket rose i perioden 2010-2013. I forsøget i Thy er der anvendt 4 gange slåning om året med hhv. tidlig start i april/maj og sen start i juni. Slåningerne er foretaget med kratrydder, og det afslåede materiale er revet sammen og fjernet. Behandlingen med glyphosat er foretaget med Roundup Bio i en koncentration på 2 % tilsat 0,1 % ammoniumsulfat samt 0,1 % standard additiv påført med rygsprøjte.

Behandlingerne er gentaget årligt i perioden 2010-2013. Slåningen havde ingen eller kun en lille effekt på antallet af rosenskud. Tidlig slåning var det mest effektive. Men vurderet ud fra et vitalitetsindeks (skudhøjde, antal skud samt bladdække) er der ikke tydelige forskelle på effekten af slåning i forhold til effekten af behandling hhv. 1 og 2 gange årligt med glyphosat eller i forhold til en kombination af slåning og behandling med glyphosat.

Effekt af behandling med kombinationer af slåning og sprøjtning med roundup hhv. beregnet på baggrund af frekvens af skud af rynket rose og på baggrund af et indeks, der omfatter antal og højde af skud og bladdække. Behandlingerne blev foretaget årligt i perioden 2010 til 2013.

Der indgik 7 forskellige behandlinger:

• Tidlig nedskæring (april/maj) efterfulgt af 3 gange slåning
• Tidlig nedskæring efterfulgt af behandling med glyphosat
• Sen nedskæring (juni) efterfulgt af 3 gange slåning,
• Sen nedskæring efterfulgt af behandling med glyphosat,
• Behandling med glyphosat uden nedskæring
• Behandling to gange med glyphosat uden nedskæring
• Ubehandlet kontrol

Effekt af hhv. slåning (behandling 1) og behandling med glyphosat (behandling 4) ved afslutning af blokforsøget i 2013. Foto Rita Merete Buttenschøn.

Forsøgene med kombinationer af slåning og roundup foregik i en stor rynket rose bevoksning. De enkelte behandlinger var adskilt af ubehandlede bræmmer, hvilket formentlig har påvirket evnen til regeneration. At det tager flere år at udrydde rynket rose ved hjælp af en kombination af behandling med glyphosat og slåning bekræftes at norske undersøgelser samt af praktiske erfaringer fra bekæmpelse af rynket rose i kystområder på Bornholm, hvor regionskommunen har fået dispensation til at anvende herbicider til bekæmpelse af rynket rose.

Forsøgene er gennemført som led i et EU-LIFE-projekt ”LIFE08NAT/DK/000464 Dry Grassland in Denmark – Restoration and Conservation”

Naturstyrelsen Sønderjylland har gode erfaringer med at anvende harvning til udpining af rynket rose i et kystområde ved Trillen på Als. Her er tale om nogle få, mindre krat i en smal strandzone, der er blevet harvet efter en forudgående slåning, hvilket har reduceret genvæksten af rynket rose væsentligt og giver plads til retablering af en del af den oprindelige plantevækst. Harvning er en væsentlig mere overfladisk og skånsom metode end opgravning. Dog skal man være varsom i sårbare områder med rester af værdifuld plantevækst.

Opgravning af større rosenkrat med gravemaskine er meget ressourcekrævende på grund af rosernes forgrenede og vidt udbredte rodsystem. Rødderne kan nå en dybde på op til 2 m, specielt i klitterræn, hvor der sker en løbende sandaflejring. Den opgravede jord skal sigtes for rod- eller stængeldele inden den lægges tilbage. Det opgravede plantemateriale brændes af eller køres væk. Ved opgravning bør jorden i en zone på 1 m omkring de opgravede rosenbuske undersøges for rod- og rhizomstykker. Det er vigtigt, at disse dele fjernes fuldstændigt for at undgå genvækst, da selv små fragmenter er i stand til at spire igen.

I stedet for at sigte jorden og fjerne plantematerialet kan bevoksningerne graves ned og dækkes med et lag jord på min. 0,5 m. Forsøg med nedgravning af rynket rose bestande i klitterræn ved Tisvildeleje viste, at der skete fortsat fremspiring af nye planter 18 måneder efter nedgravningen, selvom der blev foretaget en efterbehandling med hhv. 2 og 3 gange harvning. På baggrund af forsøgene anbefales det:

• At der sker en opgravning både i kanten af og i en bufferzone på ca. 1 meter omkring bevoksningen
• At plantedelene nedgraves i mindst ½ m’s dybde
• At nedgravning sker i større dybde, hvor der kan ske en fjernelse af sedimentet med vind, vand eller gennem menneskelig aktivitet, samt at der evt. etableres sandakkumulerende strukturer
• At der følges op på behandlingen med optrækning og harvning i det mindste en gang årligt, indtil der ikke er ny regeneration af rosen.

Opgravning er et voldsomt indgreb, der ødelægger de originale klitstrukturer og lagdeling, og som derfor ikke kan anbefales i sårbare områder. Plantelivet i klitterne er dog tilpasset meget voldsomme ændringer grundet vind og sandflugt og er derfor i stand til at reetablere sig. En fordel ved opgravningen er, at der ikke efterlades store mængder organisk materiale i terrænet, således som det er tilfældet ved behandling med f.eks. herbicider.

Afprøvning af opgravning, knusning og rodfræsning foretaget af HedeDanmark 2010

Forsøg med forskellige former for maskinel behandling foretaget på strandarealer ved Køge i 2010 viste, at opgravning gav et bedre resultat end knusning og rodfræsning.

Opgravning med en 22 tons gravemaskine med sold gav et bedre resultatet end opgravning med gravemaskine med hhv. skovl og rysteskovl. Efter frasigtning af plantematerialet blev det begravet i 1,5 m’s dybde og tildækket med det rensede sand. Området fremtrådte som en åben, jævn sandflade uden planterester efter behandlingen. Tidsforbruget til behandling af 600-700 m ² var omkring 8 timer.

Gravemaskine

Gravemaskine med sold. Gennemgravet klit viser, at rødderne fra rynket rose når en dybde på 1½ meter. Foto Torsten Andersen.

I forsøget indgik ligeledes behandling med lille og stor knuser samt rodfræser, der er egnede på små arealer. Behandlingerne gav ikke en effektiv rydning fordi maskinerne er meget følsomme overfor sten, ujævnt terræn mv. og derfor ikke nåede rundt til alle rosenbuskene. Selv efter 3 behandlinger med knusning i løbet af vækstsæsonen var der stadig stubbe og en del materiale tilbage på overfladen. Rodfræseren gav heller ikke en effektiv rydning i ujævnt terræn og efterlod ligeledes en del stubbe og andet materiale. Tænderne på knuseren og på rodfræseren er meget følsomme overfor sten og gav sammen med rester af fiskegarn og andet affald problemer under behandlingen.

Stor knuser er mere effektiv end den lille knuser og rodfræser, men der var stadig en del genvækst efter tre behandlinger. Ujævnt terræn betød, at maskinen ikke kunne knuse alle roserne. Foto Torsten Andersen.

Effekten af de forskellige behandlinger er ikke nærmere undersøgt, men det generelle indtryk er, at rynket rose bevoksningen er tydeligt svækket. Der er efterfølgende foretaget supplerende rydninger ca. 1 gang om året.

Græsning kan hindre rynket rose i at etablere sig på de græssede arealer og græsning med geder og får kan udrydde etablerede bestande at rynket rose. De første 1-2 år efter der er etableret græsning, sker der oftest en øgning i antallet af rosenskud. Forsøg i Thy med sommergræsning med hhv. kvæg, får og geder bekræfter, at geder græsser meget hårdt på rynket rose, men også får kan græsse så hårdt på roserne, at de ofte vil være i stand til at udrydde dem. Det bekræftes af en lang række praktiske forsøg med fåregræsning bl.a. på Samsø, hvor der anvendes gutefår og på Gjellerodde ved Lemvig, hvor der bl.a. er anvendt spelsau får. På Ølsemagle Revle sættes får ud tidligt forår og fjernes i sommerperioden fra 1. juni til 1. september af hensyn til blomstring, insekter og publikum. Kvæg kan holde genvækst af rynket rose nede, eksempelvis efter oprykning af roserne, men kan have svært ved at bekæmpe allerede etablerede bevoksninger. Der foreligger dog enkelte eksempler med effektiv bekæmpelse af rynket rose ved hjælp af kvæggræsning (galloway) fra Tyskland.

Hårdføre fåre-racer som gute, spelsau og lüneburger og kvæg-racer som galloway, skotsk højlandskvæg og dexter er egnede til at klare sig på arealer, hvor grov plantevækst udgør en større del af fødegrundlaget. Heste synes ikke at være egnede, de æder gerne modne hyben, men bider ikke hårdt på blade og kviste.

Der er generelt stor forskel på forskellige dyreflokkes lyst til at browse – ikke blot afhængig af race, men også afhængig af, hvad den enkelte flok er vænnet til at æde. Dyrenes erfaring spiller en stor rolle for deres evne til at græsse de stærkt stikkende vækster. Det er derfor vigtigt, at det er de samme dyr, der kommer på græs hvert år, eller at der sættes nogle erfarne dyr fra tidligere års græsning på græs sammen med en ny flok, således at de erfarne dyr kan lære de nye at æde rynket rose. Dyrene kan ikke leve af rynket rose alene. Det er derfor vigtigt, at græsgangen indeholder en andel på mindst 50 % af anden vegetation. Robuste racer af kvæg, får og geder, der er vænnet til at æde vedplanter som en del af deres føde, skal ikke sultes for at bide rynket rose. Generelt er dyr, der sulter og afmagres, ikke gode naturplejere.

Forsøg med kvæg

Som led i de kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse af rynket rose i perioden 2010-2013 omtalt under slåning, blev der fra august 2010 etableret årlig sommergræsning med kvæg og får og med geder fra 2011.

Resultaterne fra græsning blev påvirket af, at der periodisk var for lidt tilgængeligt foder i indhegningerne på grund af deres størrelse (1,77 ha, 1,51 ha og 1,69 ha) samt længerevarende perioder med tørke, specielt i 2013, hvor dyrene først kom på græs sidst på sommeren. Græsningstrykket var sat til hhv. 2 - 3 stk. skotsk højlandskvæg, 10-12 får af nordisk race og 8-10 geder. Dyrene blev flyttet til og fra afhængigt af, hvor meget føde der var.

I løbet af de 3 år forsøget løb, havde gederne reduceret rosernes vitalitet væsentligt. Der var en mindre, men tydelig effekt af fåregræsningen, mens græsningen med kvæg kun havde en lille effekt. Effekten af græsning var størst på de små rosenbuske og aftog med voksende størrelse på buskene.

Effekt af græsning med hhv. kvæg, geder og får på rosen-indeks

De 3 græsningsfolde; 1 kvæg, 2 geder og 3 får med fordeling af rynket rose ved græsnings start

Kvæget angreb rosenbuskene fra randen af busken og åbnede gradvis bevoksningen. Kvæg græsser rynket rose som en integreret del af deres fødesøgning – og ikke som en foretrukken art. Den lidt frodigere plantevækst omkring og inden i rosenkrattene, hvor der sker en tilførsel af næringsstoffer fra nedbrydning af førnelaget, medførte dog et lidt øget græsningstryk på bevoksningen.

Fårene angreb ligeledes rosenbuskene fra kanten, men de trængte dybere ind i krattene end kvæget gjorde. Fårene udvælger sig bladene på rynket rose som en foretrukken art. En del af rosenbuskene var højere end fårenes rækkevidde og disse var derfor i stand til at blomstre.

Fårene græssede hårdt på roserne, men høje rosenbuske og manglende græsning sommeren 2013 gav roserne mulighed for skududvikling og blomstring. Foto Rita Merete Buttenschøn.

Gederne var hurtige til at nå ind til midten af buskene. De har en meget tydelig præference for bladene af rynket rose. De kan græsse stående på bagbenene og dermed nå de højeste skud. Til forskel fra kvæg og får græssede gederne også hårdt på havtorn. Bidtrykket på rynket rose varierede med arten af græsningsdyr. Kvægets bid på rynket rose var lavt først på sæsonen, men steg gradvist til et medium til højt bidtryk sidst på sæsonen, men lå lavere end bidtrykket fra hhv. får og geder. Får og geder nåede et højt bidtryk efter 1 til 1½ måneds græsning og vedligeholdt et højt bidtryk sæsonen igennem, med et lidt højere bidtryk hos gederne end hos fårene.

Tildækning med fibertex eller andet geotekstil efter nedskæring har et vist sig at udrydde rynket rose efter min. 2 år med tildækning i forsøg ved Geltinger Birk i Tyskland. Foreløbige undersøgelser viste, at omsætning af stubbe og rodmasse gav en midlertidig tilførsel af næringsstoffer til arealet. Fibertex kan genanvendes på andre lokaliteter. Der regnes med en holdbarhed på 5 år ved anvendelse uden tildækning.

Forsøg med tildækning af rynket rose med fibertex ved Gelting Birk i Nordtyskland. Græs og urter er ved at indfinde sig efter Tildækningen er fjernet. Foto Nils Kobarg.

Forsøg med tildækning med plastfolie på en lille forekomst af rynket rose på et overdrev ved Tisvilde i Nordsjælland viste, at en enkelt vækstsæson med tildækning her var tilstrækkeligt til at aflive roserne. Området groede i stedet til med birk efter at tildækningen blev fjernet.

Forsøg i Japan med afbrænding og praktiske erfaringer fra Danmark tyder på at afbrænding forynger rynket rose og øger dens vitalitet. Aske fra afbrænding af afslåede buske bør ikke efterlades på voksestedet. For regler vedr. afbrænding i forbindelse med naturpleje henvises til Baaner og Andreasen (2013).

Rynket rose har en række specifikke insektarter og svampe mv. der svækker den, hvor den er hjemhørende, men der er ingen godkendte biologiske bekæmpelsesmetoder af rynket rose i Europa.