Pastinak

Hvorfor skal pastinakken bekæmpes?

Pastinak er en invasiv plante, der fortrænger andre arter og derved påvirker biodiversiteten i negativ retning. Desuden forringer den de rekreative og landskabelige værdier. Pastinak er også uønsket, fordi den indeholder en giftig plantesaft, som kan forårsage forbrændinger.

Læs mere om pastinak

Bekæmpelse af pastinak - generelle råd

Effektiv bekæmpelse starter med et godt kendskab til planten. Kimplanterne og rosetterne er meget forskellige fra den blomstrende plante og er vigtige at kende inden bekæmpelsen starter. Engangsindgreb er nytteløse, idet udryddelse af pastinak kræver en vedholdende flerårig indsats, hvor ingen planter må sætte spiredygtige frø.

Sådan genkender du en pastinak

Pastinakken er meget karakteristisk og svær at forveksle med andre planter. Den kan kendes på sine gulgrønne blomster og gulgrønne, fjersnitdelte blade. Den har en svag lighed med andre store skærmplanter. Men de gror enten mere fugtigt (f.eks. smalbladet mærke) eller er hårede på stænglen (alm. bjørneklo, grønblomstret bjørneklo).

Valg af bekæmpelsesmetode

Vælg herunder, hvilken type areal bekæmpelsen skal foregå på. Derefter kan du aflæse, hvilken metode der egner sig til hhv. små, store og meget store bestande af pastinak.

Vurderingen af metoder er baseret på en afvejning af tidsforbrug, effektivitet, arbejdsmiljø og påvirkning på natur og miljø. Angivelserne er vejledende.

Rodstikning

Rodstikning foregår med en almindelig spade, som bør skærpes undervejs for at lette arbejdet. Ved at skære plantens rod over under vækstpunktet, dør den.. Vækstpunktet sidder i toppen af roden, der hvor bladene udspringer, så det er tilstrækkeligt at stikke roden over lige under bladene. 

Rodstumpen med bladet på kan gro videre, hvis den lægges på fugtig, bar jord. Det anbefales derfor at lægge de opgravede rodstykker i bunker, så der ikke er jordkontakt. 

Rodstikning kan foregå i hele vækstsæsonen. Rodstikning er en meget effektiv metode, som muliggør en ret hurtig udryddelse af planten, hvis det gøres systematisk. Når metoden er indøvet, kan der rodstikkes op mod 300 planter i timen. Denne intensitet kan dog næppe opretholdes over flere timer. Rodstikning er hårdt fysisk arbejde, men effektiviteten på lang sigt gør den til en højst anbefalet metode i selv store bestande.

Typisk størrelse på pastinak  rødder. Overskæres de et par cm under overfladen, dør planten. 

Optrækning

Optrækning anbefales i flere lande. Roden og bladene er ret seje, og har der været godt med regn i en periode, kan de blomstrende planter plukkes som gulerødder. Ligedes kan planterne trækkes op under tørke, da rødderne her skrumper, men de knækker lettere. Under gunstige betingelser er det en god og hurtig metode, som effektivt forhindrer frøsætning. 

Afdækning

Der har ikke været foretaget systematisk bekæmpelse af pastinak med afdækning, men erfaring fra Danmark med afdækning af kæmpe-bjørneklo viser, at metoden også er velegnet til pastinak, der ligesom bjørneklo også forsvinder næsten fuldstændigt efter afdækning. 

Velafgrænsede bestande i åbent land kan med fordel afdækkes, enten med presenning, ukrudtsdug eller med UV-uigennemtrængeligt plast. Når pastinak dækkes til, visner den ned, og afdækning kan i bedste tilfælde udrydde 98-99% af planterne. Metoden er yderst anbefalelsesværdig, da den er meget effektiv, og da der kun er lille kontakt med planten. Året efter ses meget lille overlevelse og næsten ingen fremspiring fra frøbanken. 

Arealet, der afdækkes, bliver helt barjordet, men fjernes afdækningen i løbet af august måned, vil mange danske planter overleve eller indfinde sig, og ofte vil meget af den omgivende vegetation indfinde sig i løbet af efteråret, således at erosionsriskoen mindskes. 

Afdækning er forbundet med en meget stor overvågningsindsats, idet planterne kan bryde igennnem, eller afdækningen kan blæse af. 

Jordbehandling

Jordbehandling som fræsning, pløjning og harvning er meget effektive metoder til bekæmpelse af pastinak. Jordbehandling skal foregå med jævne mellemrum tre-fire gange fra april til september. Oftest vil jordbehandling over et par år udrydde de fleste bestande.

Inden jordbehandling påbegyndes, skal det sikres, at det er tilladt i det pågældende område. Således må jordbehandling ikke foregå i naturområder omfattet af naturbeskyttelsesloven, på braklagte marker omfattet af driftsbetingede støtteordninger og i vandløbsbræmmer ved vandløb. 

Græsning

Kvæg angives som velegnede til at græsse pastinak, men der er kun ringe erfaring. Da pastinak typisk er sjælden i indhegninger, må græsning anses for at være en effektiv bekæmpelse. De racer af får (nordiske fåreracer: Gute, Spelsau, Lüneburger, Såne) og racer af kvæg (Galloway, Skotsk Højland og Dexter) som benyttes mod kæmpe-bjørneklo, er sandsynligvis også velegnet til græsning mod pastinak. 

Bemærk at succes ofte kræver en erfaren dyreholder, et erfarent voksen dyr, der kan oplære flokken i at spise planten, samt anvendelse af de rigtige racer. 

Reetablering af området efter bekæmpelse

Når pastinak har stået i et område gennem en årrække, er der ophobet store mængder næringsstoffer, og forudsætningerne for den oprindelige danske vegetation på stedet er ændret radikalt. Dette bevirker ofte, at en udryddelse af pastinak fører til et højtvoksende samfund af grove planter som f.eks. tidsler og brændenælder.

Ønskes den oprindelige danske vegetation tilbage er det som regel nødvendigt gennem et par år at udpine området. Dette kan ske enten ved at tage høslæt gennem flere år eller ved at etablere græsning.