De invasive arter
I Danmark findes en liste over ikke-hjemmehørende arter som opfører sig invasivt. Listen indeholder 77 arter, hvoraf mange af dem findes vidt udbredt i landet.
Læs mere om de invasive lister her.
Miljøstyrelsen har udarbejdet materiale til forebyggelse og bekæmpelse af udvalgte arter. På denne side finder du informationer om, hvad du selv kan gøre for at bekæmpe invasive arter.
Bekæmp de invasive arter
En række af de ikkehjemmehørende arter bliver invasive og skaber store problemer i den danske natur, for sundheden eller kan have store økonomiske konsekvenser. Derfor kan det være nødvendigt at bekæmpe, eller i hvert fald at forsøge at kontrollere, udbredelsen af de invasive arter.
For en del arter, vil målet være at holde bestanden nede på et acceptabelt niveau, hvor skadevirkningerne er begrænsede. En total udryddelse er ikke realistisk for veletablerede og vidt udbredte arter, f.eks. signalkrebs.
Dette fremhæver vigtigheden af at være hurtigt ude og iværksætte bekæmpelsestiltag, så snart nye invasive arter dukker op. Det er på dette tidspunkt, hvor der kun er relativt få individer af arten, at en total bekæmpelse er mulig. Vær opmærksom på, at hvis et arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, kræver det forudgående tilladelse fra kommunerne, at foretage bekæmpelse.
Før du begynder bekæmpelsen
Det er vigtigt at overveje, hvordan du griber bekæmpelsen af invasive arter an, inden du går i gang. Er området beskyttet, er der nogle særlige forholdsregler du skal tage inden bekæmpelse eller hvordan skaffer du dig af med planteresterne?
Pesticidfri bekæmpelse
Pesticidfri bekæmpelse eller grøn bekæmpelse er bekæmpelse uden brug af sprøjtemidler (pesticider). Grøn bekæmpelse kan ske i form af mekanisk bekæmpelse, som f.eks. opgravning og slåning, biologisk bekæmpelse, naturpleje samt regulering ved jagt.
Grøn bekæmpelse er at foretrække ud fra miljømæssige hensyn. Bruger man pesticider, kan der opstå problemer for vores drikkevandskvalitet, rester af tungmetaller kan ophobes i naturens kredsløb, og pesticiderne kan udrydde andre plante- eller dyrearter end dem, der oprindeligt var målet.
Der er udarbejdet en række tips til at undgå brugen af pesticider i din have. Ikke kun på de invasive arter, men også andre ukrudtplanter. Læs mere om færre pesticider i haven.
Grønne bekæmpelsesmetoder er angivet for hver enkelt art under bekæmpelsesvejledningen nederst på siden.
Hvad må du ifølge naturbeskyttelsesloven?
Heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev over 2500 m2 er beskyttet mod ændringer i naturens tilstand, jf. naturbeskyttelseslovens §3. Man må f.eks. ikke opdyrke, grave, dræne, anlægge veje m.v. i et §3-beskyttet areal uden først at søge kommunen om tilladelse. Der skal gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser i hvert enkelt tilfælde.
Vil du i gang med at bekæmpe invasive arter på en hede eller en eng, er det altid en god idé at kontakte til din kommune først. De vil kunne fortælle dig, om arealet er beskyttet, og hvad der er tilladt at gøre på arealet af bekæmpelsestiltag - f.eks. opgravning af planter med rødder etc. F.eks. er der ikke tilladt uden videre at jordfræse et stykke §3-beskyttet strandeng for at bekæmpe rynket rose. Kontakt altid til kommunen, før du går i gang.
Ved bekæmpelse af invasive plantearter kan der være behov for efterfølgende naturpleje. F.eks. kan engangsindgreb som fældning af glansbladet hæg efterfølges af kontinuerlig pleje i form af græsning eller slåning en gang hvert år.
Bekæmpelse af invasive pattedyr og fugle
Reglerne for regulering af invasive arter af pattedyr og fugle er fastlag i vildtskadebekendtgørelsen. Det gælder nilgås, amerikansk skarveand, muntjak, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund og mink, der alle må reguleres hele året.
Miljøstyrelsens Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af invasive arter
Miljøstyrelsen har udgivet en handlingsplan mod invasive arter. Bekæmpelse af invasive arter koster et samfund rigtig mange penge, men det kan blive endnu dyrere hvis man lader de invasive arter være.
I Handlingsplanen kan bl.a. læses om konsekvensen ved introduktion og spredning af invasive arter, og hvordan forebyggelse og hurtig udrykning er gode redskaber til effektiv bekæmpelse.
Rapport om fugle som spredningskorridorer med fokus på invasive arter
Fugle kan agere frøspredere både via deres gylp og via ekskrementer. Nogle frø får ligefrem højere spiringsevne, når de har været igennem fordøjelseskanalen på et pattedyr eller en fugl. Hensigten med projektet var, at tilvejebringe viden om, hvorvidt havens fugle kan fungerer som spredningsvej for kulturplanter og invasive arter mellem haver og natur.
Undersøgelsen viste, at frøblandingernes indhold af frø fra uønskede arter ikke er så stort, som det har været tidligere, og at fuglene ikke i særlig høj grad spreder spiringsdygtige frø med fugleklatter. Læs mere i rapporten.
Projektet blev udført af Aalborg universitet.