Hvad kan du selv gøre - invasive arter

Alle kan bidrage til indsatsen mod de invasive arter. F.eks. kan du som haveejer undgå at have invasive planter i din have.

Hvad er en invasiv art?

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. 

Alle må være med til at gøre en indsats, hvis vi skal holde de invasive arter i skak. Eksempelvis kræver det en fælles indsats at forhindre plettet voldsnegle i at sprede sig fra have til have, og det er nødvendigt, at vi ændrer adfærd og lærer at holde og bortskaffe eksotiske dyr og planter på forsvarlig vis. Det er bedre og mere effektivt at forebygge introduktion end at kontrollere og udrydde de invasive arter, når de først har spredt sig.

Du kan være med til at gøre en indsats mod invasive arter på flere måder:

  • Vær med til at bekæmpe invasive arter
  • Vær med til at forebygge introduktion og spredning
  • Indberet dine fund af invasive arter til Miljøstyrelsen, og bidrag derved til et bedre overblik over de invasive arter udbredelse
  • Del din viden og fortæl andre om, at det er vigtigt at undgå spredning af invasive arter

 

Forebyg introduktion af invasive arter i naturen

Der er forskellige måder, at forebygge uønsket introduktion af invasive arter på, alt afhængigt af arterne og introduktionsmåden.

Kontrollér dine planter

Kontrollér, at de planter du køber til din have, ikke er invasive. Hvis du bytter planter med andre, så vær opmærksom på, at du ikke får planter eller dyr med, som du ikke ønsker. 
Hvis du bor op til et naturområde, og nogle af dine planter spredes ud på den anden side af hegnet, vil det være en god ide at fjerne dem, inden de spreder sig yderligere. Hvis du gerne vil finde en anden plante, der ikke spreder sig uden for haven, vil din planteskole kunne hjælpe dig med at finde en der ikke har samme egenskab. I hæftet 40 danske træer og buske kan du finde en liste over arter, der kan plantes ud i det åbne land, og i hæftet "Beskyt den vilde flora langs kysterne" kan du finde eksempler på planter, der ikke har samme uheldige egenskaber som rynket rose.

Rengør din båd og fiskegrej

Hvis du sejler eller fisker i søer og åer, skal du være opmærksom på at du uforvarende kan være med til at sprede invasive arter. Det er derfor en god ide at rense din båd for begroning, inden du flytter den fra en sø eller å til en anden. 
Hvis du fisker i forskellige søer og åer, skal du også være opmærksom på, at der ikke sidder muslinger eller andre dyre- og plantearter på fiskegrejet.

Rengør sko og støvler

Rens dine sko eller støvler, inden du vandrer et nyt sted så eventuelle frø, svampesporer eller andre plantedele ikke spredes.

Vær opmærksom når du foretager længere rejser

Undgå at medbringe planter og dyr, når du rejser. Husk, at dyr kan gemme sig i frugt, grøntsager og planter, og frø fra planter kan hænge fast i tøj og sko. Sørg for at rengøre sko, støvler og tasker, inden du rejser, og vær opmærksom på, at f.eks. frugt, du medbringer, kan indeholde frø, som kan spire, der hvor du kommer frem.

Udsæt ikke levende dyr og planter i naturen

Undgå at udsætte akvariefisk og –planter, levende madding og andre ikkehjemmehørende dyr og planter i naturen. Hvis du ønsker at holde eksotiske dyr, så vær klar over, hvordan du kan skille dig af med dem, hvis du bliver træt af dem.  I Danmark kræver det Miljøministerens tilladelse at udsætte dyrearter, som ikke forekommer vildt i naturen, uden. Læs mere om Udsætning af ikkehjemmehørende dyrearter i naturen. 

Dump ikke haveaffald i naturen

Lad være med at smide haveaffald i naturen. Haveaffaldet kan indeholde både planter, dyr og mikroorganismer, der ikke er hjemmehørende i den danske natur. Det er ulovligt at dumpe haveaffald i naturen.

Informer andre

Hjælp med at videreformidle information om, hvordan spredning af introducerede arter kan forhindres.

Sælg ikke invasive arter til andre

Invasive arter kan spredes bl.a. via handel. På EU-listen finder du de invasive arter, der ikke må handles i EU, mens du på en nationale liste kan se de arter, der ikke må handles i Danmark.

Det sidste du tænker på, når du anskaffer et kæledyr er, at du på et tidspunkt måske bliver nødt til at skille dig af med det igen. Bliver det aktuelt, må du ikke sætte dyret ud i naturen.

Nogle fristes måske til at lukke deres kæledyr ud i naturen, fordi de tror, det vil give dyret et godt liv, eller fordi det er en let måde at skaffe sig af med det på. Faktisk ender mange kæledyr livet i naturen. Det gælder især dyr, der holdes i akvarier eller havedamme, men det hænder også, at større dyr som katte overlades til en uvis skæbne.

Når et kæledyr sættes ud i naturen, er det ikke kun i mange tilfælde uetisk og synd for dyret, men det er også direkte ulovligt. Ifølge naturbeskyttelseslovens §31 må dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, ikke sættes ud i naturen uden forudgående tilladelse.

Katte må ikke slippes ud i naturen. Katten kan have en negativ påvirkning på sårbare fugle og mindre pattedyr i beskyttede naturområder. 

Hvad gør man, hvis man ikke længere kan varetage sit kæledyr?

Hvis du er træt af dit kæledyr, er det din pligt at sørge for, at det får et nyt hjem eller bliver aflivet i henhold til dyreværnsloven. Du kan kontakte organisationer som Dyrenes Beskyttelse og Dyreværnet og få nærmere vejledning. Hvis dyret er under EU-forordningen for invasive arter, kan du aflevere det hos organisationer, som har indgået en modtageaftale med Miljøstyrelsen.

Guldfisk må ikke skylles ud i toilettet eller slippes ud i søer og damme. Guldfisken er ikke en hjemmehørende art i den danske natur.

Smid aldrig haveaffald i naturen. Bortskaf det på genbrugspladsen og informer, hvis der er invasive plantearter i haveaffaldet. 

Kan du genkende de invasive arter på plakaterne?

Du kan teste dit kendskab til de invasive arter ved at se på plakaterne nedenfor. Tryk på plakaterne for at se dem i stor format. Du kan også downloade eller printe dem. 

Bestemmelsesnøgler og guides

Er du i tvivl om du har fundet en invasiv eller en hjemmehørende art? Så er der hjælp at hente i Miljøstyrelsens guides. Find dem her: 

Kogebog med invasive arter

Miljøstyrelsen har i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen i København udviklet en kogebog opskrifter på retter med invasive arter. Bogen giver et indblik i hver arts skadelige virkning på den danske natur, og byder på et hav af gode opskrifter med invasive arter. Velbekomme.

Bekæmp de invasive arter

En række af de ikkehjemmehørende arter bliver invasive og skaber store problemer i den danske natur, for sundheden eller kan have store økonomiske konsekvenser. Derfor kan det være nødvendigt at bekæmpe, eller i hvert fald at forsøge at kontrollere, udbredelsen af de invasive arter.

For en del arter, vil målet være at holde bestanden nede på et acceptabelt niveau, hvor skadevirkningerne er begrænsede. En total udryddelse er ikke realistisk for veletablerede og vidt udbredte arter, f.eks. signalkrebs.

Dette fremhæver vigtigheden af at være hurtigt ude og iværksætte bekæmpelsestiltag, så snart nye invasive arter dukker op. Det er på dette tidspunkt, hvor der kun er relativt få individer af arten, at en total bekæmpelse er mulig. Vær opmærksom på, at hvis et arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, kræver det forudgående tilladelse fra kommunerne, at foretage bekæmpelse.

Japansk pileurt er særlig vanskelig at bekæmpe, når arten først har etableret en bestand.

Før du påbegynder bekæmpelse af invasive arter

Det er vigtigt at overveje, hvordan du griber bekæmpelsen af invasive arter an, inden du går i gang. Er området beskyttet, er der nogle særlige forholdsregler du skal tage inden bekæmpelse eller hvordan skaffer du dig af med planteresterne?

Pesticidfri bekæmpelse eller grøn bekæmpelse er bekæmpelse uden brug af sprøjtemidler (pesticider). Grøn bekæmpelse kan ske i form af mekanisk bekæmpelse, som f.eks. opgravning og slåning, biologisk bekæmpelse, naturpleje samt regulering ved jagt.

Grøn bekæmpelse er at foretrække ud fra miljømæssige hensyn. Bruger man pesticider, kan der opstå problemer for vores drikkevandskvalitet, rester af tungmetaller kan ophobes i naturens kredsløb, og pesticiderne kan udrydde andre plante- eller dyrearter end dem, der oprindeligt var målet. 

Der er udarbejdet en række tips til at undgå brugen af pesticider i din have. Ikke kun på de invasive arter, men også andre ukrudtplanter. Læs mere om færre pesticider i haven.

Grønne bekæmpelsesmetoder er angivet for hver enkelt art under bekæmpelsesvejledningen nederst på siden. 

Heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev over 2500 m2 er beskyttet mod ændringer i naturens tilstand, jf. naturbeskyttelseslovens §3. Man må f.eks. ikke opdyrke, grave, dræne, anlægge veje m.v. i et §3-beskyttet areal uden først at søge kommunen om tilladelse. Der skal gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser i hvert enkelt tilfælde.

Vil du i gang med at bekæmpe invasive arter på en hede eller en eng, er det altid en god idé at kontakte til din kommune først. De vil kunne fortælle dig, om arealet er beskyttet, og hvad der er tilladt at gøre på arealet af bekæmpelsestiltag - f.eks. opgravning af planter med rødder etc. F.eks. er der ikke tilladt uden videre at jordfræse et stykke §3-beskyttet strandeng for at bekæmpe rynket rose. Kontakt altid til kommunen, før du går i gang.

Ved bekæmpelse af invasive plantearter kan der være behov for efterfølgende naturpleje. F.eks. kan engangsindgreb som fældning af glansbladet hæg efterfølges af kontinuerlig pleje i form af græsning eller slåning en gang hvert år.

Hvis du vil læse mere om beskyttede naturtyper §3 eller naturpleje

Når du bekæmper de invasive arter

Her kan du finde beskrivelser af egnede metoder til at bekæmpe invasive plantearter og dyrearter.

Haveplantekampagnen

Miljøstyrelsens bekæmpelsesguides giver dig som haveejer et overblik over, hvordan du kan bekæmpe de invasive arter i haven. 
I bekæmpelsesguiden findes du gode råd og vejledning til bekæmpelsen af de invasive haveplanter. Efter at planterne er rykket op, skal plantematerialet bortskaffes på en forsvarlig måde. Du kan læse hvordan i bortskaffelsesguiden. 

Bekæmpelse af rynket rose/hybenrose

Rynket rose spreder sig invasivt langs mange af de danske kyster, hvor den fortrænger den naturlige flora. De tætte tornede krat hæmmer adgang og kan være et problem for den rekreative udnyttelse af kystområder.

Bekæmpelse af invasive gyldenrisarter

De to arter af invasive gyldenris danner tætte bestande. Planterne har en kraftig formeringsevne, og de spreder sig let gennem frø og rodskud. Desuden kan begge arter forringe de rekreative og landskabelige værdier.

Bekæmpelse af store pileurter

De store pileurter udgør et problem, fordi de har et vidt forgrenet rodnet og har en evne til at sprede sig hurtigt i landskabet. Spredningen til nye voksesteder sker især langs vandløb, veje og andre transportkorridorer.

Bekæmpelse af invasive bjørnekløer

I de seneste årtier har bjørneklo bredt sig voldsomt i naturen, hvor den fortrænger andre plantearter. Bjørnekloens saft gør huden ekstremt følsom over for sollys og kan give alvorlige forbrændinger.

Efter bekæmpelse af invasive arter

Husk også at bortskaffe det invasive plantemateriale forsvarligt. Ellers kan bekæmpelse bidrage til yderligere spredning af de invasive arter.

Smid aldrig dit haveaffald i naturen. Det ser ikke pænt ud, men endnu værre er det, at det kan indeholde både plante- og dyrearter, som ikke hører hjemme i dansk natur.

Lav lækker mad med invasive arter

Miljøstyrelsen har udgivet en kogebog, hvor du kan finde inspiration til at lave mad af invasive arter. På den måde kan du både være med til at beskytte de hjemmehørende arter og få noget lækkert at spise på samme tid. Du finder kogebogen her: Gå til kogebogen

 

Nedenfor kan du se, hvordan en kok griber sagerne an, og måske selv få lyst til at gå i krig med noget god mad.