Biodiversitetskonventionen

Danmark har sammen med 189 andre lande og EU (pr. oktober 2008) underskrevet FN’s Biodiversitetskonvention, der blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992. Formålet med denne konvention er at bevare den biologiske mangfoldighed, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer.

Biodiversitetskonventionens hjemmeside

Invasive arter

Da invasive arter truer den biologiske mangfoldighed, er der i konventionen også truffet bestemmelser omkring invasive arter. Af konventionens artikel 8(h) fremgår det således at landene ”skal så vidt muligt og alt efter omstændighederne… forhindre indførelse af, kontrollere eller udrydde fremmede arter, der truer økosystemer, levesteder eller arter”. Denne centrale artikel har på det 6. partsmøde resulteret i en fælles beslutning om invasive arter – beslutning VI/23 – om forebyggelse, introduktioner og reducering af effekterne af invasive arter.

Biodiversitetskonventionens beslutning VI/23 om invasive arter

Danmarks biodiversitetsportal

Danmark har tilsluttet sig den globale Biodiversitetskonvention. Dermed har Danmark forpligtet sig til at oprette en såkaldt Clearing House Mechanism, dvs. en informationsportal med adgang til information om, hvad der sker med vores økosystemer og arter og om den relevante lovgivning og overvågning, så brugerne får lettere adgang til viden og ekspertise.

Ordet Clearing House Mechanism (CHM) stammer oprindeligt fra en finansiel mekanisme, hvor banker udvekslede checks med hinanden, så at kun differencen skulle overføres mellem dem.

Danmarks Clearing House Portal (DK-CHM) 

Biosikkerhed - Cartagena Protokollen

I tillæg til Biodiversitets-konventionen er der vedtaget en protokol (tillægsaftale) om genetisk modificerede organismer (GMO'er). Ved GMO forstås en levende organisme, som besidder en ny kombination af genetisk materiale, som er skabt ved hjælp af moderne bioteknologi.

Formålet med Cartagena-protokollen er at sikre et passende beskyttelsesniveau ved grænseoverskridende handel, håndtering og brug af levende genetisk modificerede organismer, der kan have negative virkninger for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed. Det er centralt for protokollen, at importlande skal have mulighed for at kræve en risikovurdering og dermed træffe beslutning om import af GMO’er på et veloplyst grundlag.

Protokollen kaldes Cartagena-protokollen efter den by i Colombia, hvor nogle af de sidste forhandlinger om protokollen fandt sted.

Danmark og de øvrige EU-lande har underskrevet og ratificeret protokollen.

Cartagena-protokollen indeholder, ligesom Biodiversitetskonventionen et krav om, at parterne udarbejder en national "Clearing House" mekanisme – Clearingcenter for Biosikkerhed.

Danmarks Clearingcenter for Biosikkerhed