Miljøstøtte til Arktis

Miljøstøtten til Arktis administreres af Miljø- og Fødevareministeriet (Miljøstyrelsen) og anvendes til en række forskellige aktiviteter med arktisk relevans og med særlig vægt på Rigsfællesskabets del af Arktisk.

Billedet viser isflager/isbjerg fra Arktis.

Nedenfor får du en kortfattet introduktion til ordningen.

Hvad er formålet med ordningen?

Miljøstøtte til Arktis er en tilskudsordning, der skal styrke indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø og natur. Formålet med bevillingen er at understøtte Danmarks tilslutning til den arktiske miljøbeskyttelsesstrategi (AEPS), og Danmarks nuværende deltagelse i Arktisk Råds arbejde og andet internationalt miljø- og naturarbejde med arktisk relevans.

Hvad kan der søges om tilskud til?

Bevillingen anvendes til en række forskellige aktiviteter med arktisk relevans og med særlig vægt på Rigsfællesskabets del af Arktis og administreres under hensyntagen til Kongeriget Danmarks deltagelse i Arktisk Råds arbejde, og indsatsen administreres i øvrigt under hensyntagen til den overordnede kompetencefordeling som følge af lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands selvstyre og Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis.

Projekterne skal falde indenfor finanslovens bestemmelser (§24.51.31.). Der kan herunder ydes tilskud til moniterings- og vurderingarbejde i Arktis samt videns-, kapacitets- og metodeudvikling, og grønlandske enkeltstående indsatser for bevarelse af biodiversitet og bæredygtig udnyttelse samt enkeltstående indsatser, der forbedrer og bevarer miljøforholdene. Det vil af den årlige annoncering af tilskudspuljen nærmere fremgå, hvilke typer af projekter, der vil blive prioriteret. Der er de seneste år afsat knap 30 mio. årligt på finansloven til Miljøstøtte til Arktis.

Ansøgningsrunder annonceres i udvalgte medier, her på Miljøstyrelsens hjemmeside og på Statens Tilskudspuljer (statens-tilskudspuljer.dk). Miljøstyrelsen kan vælge at have flere ansøgningsrunder, men hovedansøgningsrunden, hvor stort set hele ansøgningspuljen er til rådighed falder typisk fra medio oktober til medio november.  

Ordningen administreres efter Bekendtgørelse om Miljøstøtte til Arktis.

Hvem kan søge?

Tilskudsordningen er principielt åben for ansøgninger for alle projekter, der lever op til finanslovens formål for ordningen (som angivet ovenfor). Det er dog et krav, at tilsagn kan gives inden for rammerne af forordning (EU) 651/2014, artikel 25 om støtte til forsknings- og udviklingsprojekter ("gruppefritagelsesforordningen"), eller alternativt under iagttagelse af reglerne i forordning (EU) nr. 1407/2013 ("de minimis-forordningen").

At et projekt skal være omfattet af artikel 25 i gruppefritagelsesforordningen indebærer, at projektets hovedbestanddel skal falde ind under definitionen af forskning i artikel 25, stk. 2, som enten grundforskning, industriel forskning, eksperimentel udvikling eller gennemførlighedsundersøgelser. 

Private virksomheder og organisationer, der er omfattet af definitionen af forsknings- og videnformidlingsorganisationer i gruppefritagelsesforordningens artikel 2, nr. 83, vil kunne opnå tilsagn, såfremt det ansøgte projekt - ud over at falde ind under formålene i finansloven - samtidig opfylder kravene til grundforskning i artikel 2, nr. 84. Er virksomheden eller organisationen ikke omfattet af definitionen på en forsknings- og videnformidlingsorganisation, vil eventuel støtte i stedet skulle overholde reglerne i de minimis-forordningen. 

Yderligere uddybning af dette kan findes under punkt 7 "Statsstøtte – gruppefritagelse, de minimis og krydssubsidiering"  i Miljøstyrelsens høringsnotat om bekendtgørelse om tilskud til Miljøstøtte til Arktis (DANCEA) på høringsportalens hjemmeside - KLIK HER.

Hvor kan man få flere oplysninger om ordningerne? 

Mere information om Miljøstøtte til Arktis fås hos Miljøstyrelsen, Landskab og Skov, tlf. 72 54 40 00, e-mail:

Mere information om Miljøstøtte til Arktis fås hos Miljøstyrelsen

Landskab og Skov

Persondata

Miljøstyrelsen anvender dine afgivne oplysninger i sagsbehandlingen jf. databeskyttelsesloven og EU’s databeskyttelsesforordning.

Miljøstyrelsens persondatapolitik for Miljøstøtte til Arktis/DANCEA finder du her: persondata DANCEA