Baggrund for ABS-reguleringen

Momordica charantia. Nepal. Foto: Gry Errboe

Nagoya-protokollen

Nagoya-protokollen blev vedtaget i Nagoya i Japan i 2010. Protokollen udmønter Biodiversitetskonventionens 3. formål om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer. Alle lande i verden har suveræne rettigheder over deres genetiske ressourcer. Nagoya-protokollen er det instrument, der sikrer at der på tværs af landegrænser indgås udbytteretlige aftaler og samtykke-erklæringer mellem brugere af genetiske ressourcer og ophavslandet.

EU har vedtaget en forordning om Nagoya-protokollen, som trådte i kraft i 2014 og en gennemførelsesforordning der trådte i kraft i 2015.

Den danske lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer blev vedtaget i 2012. Den 15. juli 2017 trådte bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administrationen af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og straf for overtrædelse af forordningen i kraft.

ABS-Clearingcentret

For at skabe transparens og lette brugeres adgang til relevante oplysninger om landenes regler for adgang til genetiske ressourcer er der oprettet et international ABS-clearingscenter (ABS Clearing House), hvortil de lande der har underskrevet Nagoya-protokollen leverer information om nationale regler og oplysninger om de udbytteaftaler, der indgås på tværs af landene.

På ABS-clearingcentret fremgår kontaktinformationer om medlemsstaternes ABS-myndigheder, som skal sikre, at der etableres viden om det pågældende lands regler. Miljøstyrelsen er i Danmark den ansvarlige myndighed for administration og overholdelse af ABS-protokollen.