Baggrund for ABS-reguleringen

Momordica charantia. Nepal. Foto: Gry Errboe

ABS-protokollen kaldes også Nagoya-protokollen

ABS-protokollen kaldes også for Nagoya protokollen, da protokollen blev vedtaget i Nagoya i Japan i 2010. Protokollen udmønter Biodiversitetskonventionens 3. formål om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer. Alle lande i verden har suveræne rettigheder over deres genetiske ressourcer. ABS-protokollen er det instrument der sikrer at der på tværs af landegrænser indgås udbytteretlige aftaler og samtykke-erklæringer mellem brugere af genetiske ressourcer og oprindelseslandet.

I EU har vedtaget en forordning om Nagoya-protokollen, som trådte i kraft i 2014 og en gennemførelsesforordning i 2015.

Den danske lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer blev vedtaget i 2012. Den 15. juli 2017 trådte bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administrationen af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og straf for overtrædelse af forordningen i kraft.

ABS-Clearingcentret

For at skabe transparens og lette brugeres adgang til relevante oplysninger om landenes regler for adgang til genetiske ressourcer er der oprettet et international ABS-clearingscenter (ABS Clearing House), hvortil de lande der har underskrevet ABS-protokollen leverer information om nationale regler og oplysninger om de udbytteaftaler, der indgås på tværs af landene. På ABS-clearingcentret fremgår kontaktinformationer om medlemsstaternes ABS-myndigheder, som skal sikre, at der etableres viden om det pågældende lands regler. Miljøstyrelsen er i Danmark den ansvarlige myndighed for administration og overholdelse af ABS-protokollen.