Udnyttelse af genetiske ressourcer og ABS-protokollen

Hibiscus sabdariffa. Tanzania. Foto: Gry Errboe

ABS-regulering handler om adgang til genetiske ressourcer og rimelig og retfærdig deling af udbyttet, der opstår ved udnyttelsen af de genetiske ressourcer

ABS-protokollen

ABS-protokollen kaldes også for Nagoya-protokollen – fordi aftalen blev indgået i Nagoya i Japan.  ABS står for Access and Benefit Sharing. Protokollen er en international bindende aftale, der handler om at skabe sikkerhed for at der sker en udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, og traditionel viden knyttet hertil. Sikkerheden består i, at udnyttelsen af genetiske ressourcer sker med forudgående samtykkeaftale (PIC) og med en privatretlig udbytteaftale (MAT) mellem modtageren og leverandøren af de genetiske ressourcer.

Protokollen består af 3 elementer:

  1. Adgang til genetiske ressourcer: Protokollen bygger på, at ethvert land har suveræne rettigheder til at regulere adgangen til landets genetiske ressourcer. Danske virksomheder eller forskere, der henter genetiske ressourcer skal overholde adgangsreglerne i det land, hvor de genetiske ressourcer hentes. Hvis et ophavsland er part i Nagoya protokollen skal virksomheder og forskere overholde landets særlige adgangsregler. I Danmark er adgang til genetiske ressourcer ikke underlagt ABS-lovgivningen. Det betyder at indsamling og udnyttelse af genetiske ressourcer i Danmark alene er underlagt de generelle begrænsninger i nationale love og privatretlige regler.

           Du kan se, hvilke lande der har etableret adgangsregler her 

  1. Udbyttedeling ved udnyttelse af genetiske ressourcer: Udbyttedeling skal sikres ved regler, som fastsættes af lande, som vælger at have adgangsregler.
    Udbyttedeling kan være monetær eller ikke monetær så som deling af viden og institutionel kapacitetsopbygning, overførsel af teknologi eller deltagelse i produktudviklingen. En uddybende liste over mulige elementer i udbyttedeling findes i annekset til ABS-protokollen.
  1. Overholdelsesregler: EU har valgt at fastsætte ensartede regler for overholdelse af protokollen i EU.  Når genetiske ressourcer hentes i et andet land skal virksomheder og forskere overfor de danske myndigheder kunne godtgøre at have overholdt lovgivningen i det land, hvor ressourcerne stammer fra. Dette kan du læse mere om i EU forordninger 511/2014 og EU gennemførelsesforordning 2015/1866

EU forordning 511/2014

EU gennemførelsesforordning 2015/1866

Hvad er omfattet? 

Genetiske ressourcer, traditionel viden knyttet til udnyttelse af genetiske ressourcer og samlinger af genetiske ressourcer er omfattet af ABS-protokollen. Menneskelige gener er ikke omfattet.

Hvad er genetiske ressourcer?

Genetiske ressourcer omfatter hele eller dele af dyr, fisk, dyrkede planter, træer, svampe, mikroorganismer og alle vildtlevende arter. Genetiske resourcer, der er omfattet af forordningen skal indeholde funktionsdygtige arveenheder. Menneskeligt genetisk materiale er ikke omfattet af ABS-protokollen.

Hvad er traditionel viden?

Traditionel viden om, hvordan man anvender genetiske ressourcer er også omfattet af ABS-forordningerne. Det kan fx være, at man i regnskoven traditionelt har brugt en plante på en bestemt måde, hvilket gør et aktivt stof i planten tilgængeligt. Denne praksis og viden om, hvordan man gør det aktive stof tilgængeligt er traditionel viden.

Hvad er en samling?

Samlinger indeholdende genetisk materiale er omfattet. En samling er et sæt indsamlede prøver af genetiske ressourcer og tilknyttede oplysninger, som er akkumulereret og opbevaret. En samling kan indehaves af offentlige eller private institutioner, så som; museer, botaniske haver eller af private samlere eller virksomheder. Ejere eller indehavere af en samling kan ansøge om at få anerkendt en samling eller en del heraf som en registreret samling.

Hvem bruger og udnytter genetiske ressourcer og traditionel viden? 

Mange dagligdags produkter indeholder genetiske ressourcer. Længe før en vare når ud til forbrugerne, er der virksomheder og forskere, som ved hjælp af genetiske ressourcer, og evt. traditionel viden, har udviklet varen til markedet. Det gælder fx for en meget stor del af vores medicinalvarer, kosmetik, industrienzymer og fødevarer. Brugere af genetiske ressourcer er fysiske eller juridiske personer, som udnytter genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer. Ejere eller indehavere af en samling der indeholdende genetisk materiale er også brugere. 

Hvornår er man omfattet af ABS-forordningen?

Det er kun forskning og udvikling i genetiske ressourcer fra lande, der har underskrevet Nagoya-protokollen og som har valgt at regulere adgangen til genetiske ressourcer der er omfattet af ABS-forordningen. Ligeledes skal de genetiske ressourcer eller traditionel viden være erhvervet ved protokollens ikrafttræden den 12. oktober 2014 eller senere.

Når der foretages forskning og udvikling i genetiske ressourcer skal følgende betingelser være opfyldt for, at en virksomhed eller organisations aktiviteter hører under ABS-forordningen:

  •        Leverandørlandet skal have underskrevet Nagoya-protokollen
           (du kan se her hvilke lande der har underskrevet)

  •        Leverandørlandet skal have etableret regler for erhvervelse
           af landets genetiske ressourcer

  •        Den genetiske ressource skal være erhvervet
           den 12. oktober 2014 eller senere

Hvis ovenstående betingelser er gældende er kernespørgsmålet for at afgøre om en bruger af genetiske resourcer er omfattet af EUs ABS-forordning, hvorvidt det genetiske materiale, eller den traditionelle viden, anvendes med henblik på udvikling af et produkt eller med henblik på forskning (også uden at have et specifikt produkt som mål for forskningen), eller med henblik på opbevaring af det genetiske materiale i en samling (fx museum, botanisk have eller en privat samling).

Hvem er ikke brugere af genetiske ressourcer?

Man er ikke omfattet af ABS-forordningerne som bruger, når man videresælger, leverer eller forarbejder råvarer, hvor de biokemiske egenskaber i den genetiske ressource allerede er kendte, og hvor der ikke udføres forskning og udvikling. Fx er levering af, anvendelse og forarbejdning af allerede kendte råvarer som fx Aloe vera, Sheanødder eller kendte æteriske olier til fremstilling af et kosmetisk produkt ikke omfattet af ABS-forordningen – så længe der ikke foretages ny forskning og produktudvikling. Udvikles der derimod nye produkter eller ønsker man at foretage forskning, skal producenten eller forskeren være opmærksom på leverandørlandets ABS-regler.

Indsamling af traditionel viden er omfattet af ABS-lovgivningen. Foto: Gry Errboe
Indsamling af traditionel viden er omfattet af ABS-lovgivningen. Foto: Gry Errboe
 

Hvad skal du gøre for at overholde lovgivningen som bruger af genetiske ressourcer?

Hvis du allerede bruger eller påtænker at erhverve genetiske ressourcer fra andre lande eller ønsker at bruge traditionel viden, associeret til udnyttelsen af genetiske ressourcer fra andre lande, bør du orientere dig om dine forpligtigelser. Ligeledes, hvis du påtænker at indsamle eller erhverve genetiske ressourcer fra andre lande til en samling, bør du orientere dig om dine forpligtelser.

Læs mere her hvis du er bruger af genetiske ressourcer

Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af ABS-lovgivningen

I Danmark er Miljøstyrelsen den ansvarlige myndighed for administrationen af ABS-forordningen og skal, i henhold til Bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administrationen af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer føre tilsyn med, at ABS-reglerne overholdes i Danmark.

Hvis du vil vide mere om ABS-reguleringen

Læs mere om baggrund for ABS-reguleringen her

Du kan også læse mere her: 

Nagoya-protokollen (ABS-protokollen)
Mere om Nagoya-protokollen   
Parter i Nagoya-protokollen
ABS–clearingscentret

EU har vedtaget en forordning om Nagoya-protokollen. Forordningen trådte i kraft 12. oktober 2014. Omdrejningspunktet for EU forordningen er at sikre, at brugere af genetiske ressourcer i EU overholder kravet i Nagoya protokollen om at vise rettidig omhu. 

ABS-forordningen 511/2014 (fuld tekst) dansk version
ABS-forordningen 511/2014(fuld tekst) engelsk version

EU har desuden vedtaget en gennemførelsesforordning, der fastlægger de nærmere retningslinjer om registrering af samlinger og bedste praksis samt brugernes overholdelse af at have udvist rettidig omhu, som trådte i kraft den 9. november 2015. 

Gennemførelsesforordning 2015/1866 DANSK
Gennemførelsesforordning 2015/1866 ENGELSK

Til gennemførelsesforordningen er der tilknyttet bilag, der indeholder skemaer med oplysninger som brugere af genetiske ressourcer skal anmelde.

Bilag til gennemførelsesforordning DANSK
Bilag til gennemførelsesforordning ENGELSK

National ABS-lovgivning

Folketinget vedtog den 23. december 2012 lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer. Loven trådte i kraft den 12. oktober 2014. Loven indeholder ikke krav om forudgående samtykke (PIC-aftale) til indsamling af danske genetiske ressourcer i Danmark. Bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administration af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og straf for overtrædelse af af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014, trådte i kraft den 15. juli 2017.  

Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer
Bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administration af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og straf for overtrædelse