Udnyttelse af genetiske ressourcer og Nagoya-protokollen

Hibiscus sabdariffa. Tanzania. Foto: Gry Errboe

Nagoya-protokollen og ABS-forordningerne handler om adgang til genetiske ressourcer og rimelig og retfærdig deling af udbyttet, der opstår ved udnyttelsen af de genetiske ressourcer

 

Nagoya-protokollen

Den internationalt bindende aftale om Nagoya-protokollen blev indgået i Nagoya i Japan. ABS står for Access and Benefit Sharing. Princippet er forankret i Biodiversitetskonventionen (CBD) og Nagoya-protokollen.

ABS handler om, at skabe sikkerhed for, at der sker en udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer og traditionel viden knyttet hertil. Sikkerheden består i, at udnyttelsen af genetiske ressourcer sker med forudgående samtykkeaftale (PIC) og med en privatretlig udbytteaftale (MAT) mellem modtageren og leverandøren af de genetiske ressourcer.

Nagoya-protokollen består af 3 elementer:

  1. Adgang til genetiske ressourcer: Protokollen bygger på, at ethvert land har suveræne rettigheder til at regulere adgangen til landets genetiske ressourcer. Danske virksomheder eller forskere, der henter genetiske ressourcer skal overholde adgangsreglerne i det land, hvor de genetiske ressourcer hentes. Hvis et ophavsland er part i Nagoya-protokollen, skal virksomheder og forskere overholde landets særlige adgangsregler.

    Lande der har etableret adgangsregler (ABS-CH)

Danmark ratificerede Nagoya-protokollen da den trådte i kraft d. 12. oktober 2014 men vedtog national lovgivning om udnyttelse af genetiske ressourcer allerede d. 23. december 2012. Ifølge den danske lovgivning er der ikke vedtaget adgangsregler for indsamling og udnyttelse af genetiske ressourcer i Danmark. 

Det er vigtigt at bemærke, at Danmarks ratificering af Nagoya-protokollen ikke omfatter Grønland og Færøerne. Hvis der indsamles genetiske ressourcer i Grønland eller på Færøerne, skal den pågældende kompetente myndighed kontaktes, for at afklare adgangsregler om genetiske ressourcer samt tilknyttet traditionel viden. 

Informtion om adgangsregler for indsamling af genetiske ressourcer i Grønland kan findes på den grønlandske erhvervsportal

  1. Udbyttedeling ved udnyttelse af genetiske ressourcer: Udbyttedeling skal sikres ved regler, som fastsættes af lande, som vælger at have adgangsregler.
    Udbyttedeling kan være monetær eller ikke monetær så som deling af viden og institutionel kapacitetsopbygning, overførsel af teknologi eller deltagelse i produktudviklingen. En uddybende liste over mulige elementer i udbyttedeling findes i annekset til Nagoya-protokollen.
  1. Overholdelsesregler: EU har valgt i 2014 at fastsætte ensartede regler for overholdelse af protokollen i EU. Når genetiske ressourcer hentes i et andet land skal virksomheder og forskere overfor de danske myndigheder kunne godtgøre at have overholdt lovgivningen i det land, hvor ressourcerne stammer fra. Dette kan du læse mere om i EU forordning nr. 511/2014 og EU gennemførelsesforordning nr. 2015/1866 (ABS-forordningerne).

EU forordning nr. 511/2014

EU gennemførelsesforordning nr. 2015/1866

Genetiske ressourcer og definitioner

Hvad er omfattet? 

Genetiske ressourcer, traditionel viden knyttet til udnyttelse af genetiske ressourcer og samlinger af genetiske ressourcer er omfattet af Nagoya-protokollen og ABS-forordningen. Menneskelige genetiske ressourcer er ikke omfattet.

Hvad er genetiske ressourcer?

Genetiske ressourcer omfatter hele eller dele af dyr, fisk, dyrkede planter, træer, svampe, mikroorganismer og alle vildtlevende arter. Genetiske ressourcer, der er omfattet af forordningen skal indeholde funktionsdygtige arveenheder dvs. gener. 

Hvad er traditionel viden?

Traditionel viden om, hvordan man anvender genetiske ressourcer er også omfattet af Nagoya-protokollen. Det kan fx være, at man i regnskoven traditionelt har brugt en plante på en bestemt måde, hvilket gør et aktivt stof  tilgængeligt i planten. Denne praksis og viden om, hvordan man gør det aktive stof tilgængeligt er traditionel viden.

Hvad er en samling?

Samlinger der indeholder genetisk materiale er omfattet af ABS-forordningen. En samling er et sæt indsamlede prøver af genetiske ressourcer og tilknyttede oplysninger, som er akkumulereret og opbevaret. En samling kan indehaves af offentlige eller private institutioner, så som; museer, botaniske haver eller af private samlere eller virksomheder. Ejere eller indehavere af en samling kan ansøge om at få anerkendt en samling eller en del heraf som en registreret samling.

Brugere og udnyttelse af genetiske ressourcer

Hvem bruger og udnytter genetiske ressourcer og traditionel viden? 

Mange dagligdags produkter indeholder genetiske ressourcer. Længe før en vare når ud til forbrugerne, er der virksomheder og forskere, som ved hjælp af genetiske ressourcer, og evt. traditionel viden, har udviklet varen til markedet. Det gælder fx for en meget stor del af vores medicinalvarer, kosmetik, industrienzymer og fødevarer. Brugere af genetiske ressourcer er fysiske eller juridiske personer, som udnytter genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer. Ejere eller indehavere af en samling der indeholdende genetisk materiale er også brugere. 

Hvornår er man omfattet af ABS-forordningen?

Det er kun forskning og udvikling i genetiske ressourcer fra lande, der har underskrevet Nagoya-protokollen og som har valgt at regulere adgangen til genetiske ressourcer der er omfattet af ABS-forordningen. Ligeledes skal de genetiske ressourcer eller traditionel viden være erhvervet ved protokollens ikrafttræden den 12. oktober 2014 eller senere.

Når der foretages forskning og udvikling i genetiske ressourcer skal følgende betingelser være opfyldt for, at en virksomhed eller organisations aktiviteter hører under ABS-forordningen:

  •        Leverandørlandet skal have underskrevet Nagoya-protokollen

  •        Leverandørlandet skal have etableret regler for erhvervelse
           af landets genetiske ressourcer

  •        Den genetiske ressource skal være erhvervet
           den 12. oktober 2014 eller senere

Hvis ovenstående betingelser er gældende, er kernespørgsmålet for at afgøre om en bruger af genetiske ressourcer er omfattet af EUs ABS-forordning, hvorvidt det genetiske materiale, eller den traditionelle viden, anvendes med henblik på udvikling af et produkt eller med henblik på forskning (også uden at have et specifikt produkt som mål for forskningen), eller med henblik på opbevaring af det genetiske materiale i en samling (fx museum, botanisk have eller en privat samling).

Hvem er ikke brugere af genetiske ressourcer?

Man er ikke omfattet af ABS-forordningerne som bruger, når man videresælger, leverer eller forarbejder råvarer, hvor de biokemiske egenskaber i den genetiske ressource allerede er kendte, og hvor der ikke udføres forskning og udvikling. Fx er levering af, anvendelse og forarbejdning af allerede kendte råvarer som fx er Aloe vera, Sheanødder eller kendte æteriske olier til fremstilling af et kosmetisk produkt ikke omfattet af ABS-forordningen – så længe der ikke foretages ny forskning og produktudvikling. Udvikles der derimod nye produkter eller ønsker man at foretage forskning, skal producenten eller forskeren være opmærksom på leverandørlandets ABS-regler.

Hvad skal du gøre for at overholde lovgivningen som bruger af genetiske ressourcer?

Hvis du allerede bruger eller påtænker at erhverve genetiske ressourcer fra andre lande eller ønsker at bruge traditionel viden, associeret til udnyttelsen af genetiske ressourcer fra andre lande, bør du orientere dig om dine forpligtigelser. Ligeledes, hvis du påtænker at indsamle eller erhverve genetiske ressourcer fra andre lande til en samling, bør du orientere dig om dine forpligtelser.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af ABS-lovgivningen

I Danmark er Miljøstyrelsen den ansvarlige myndighed for administrationen af ABS-forordningerne og skal, i henhold til Bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administrationen af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer, føre tilsyn med at ABS-reglerne overholdes i Danmark.

Hvis du er bruger af genetiske ressourcer

Spørg Miljøstyrelsen hvis du er i tvivl

Har du spørgsmål til ABS-lovgivningen, kan du kontakte Miljøstyrelsen på 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Hvis du vil vide mere om ABS-reguleringen

Nagoya-protokollen (ABS-protokollen)
Mere om Nagoya-protokollen   
Parter i Nagoya-protokollen
ABS–clearingscentret

EU har vedtaget en forordning om Nagoya-protokollen. Forordningen trådte i kraft 12. oktober 2014. Omdrejningspunktet for EU forordningen er at sikre, at brugere af genetiske ressourcer i EU overholder kravet i Nagoya protokollen om at vise rettidig omhu. 

ABS-forordningen 511/2014 (fuld tekst) DANSK
ABS-forordningen 511/2014(fuld tekst) ENGELSK 

EU har desuden vedtaget en gennemførelsesforordning, der fastlægger de nærmere retningslinjer om registrering af samlinger og bedste praksis samt brugernes overholdelse af at have udvist rettidig omhu, som trådte i kraft den 9. november 2015. 

Gennemførelsesforordning 2015/1866 DANSK
Gennemførelsesforordning 2015/1866 ENGELSK

Til gennemførelsesforordningen er der tilknyttet bilag, der indeholder skemaer med oplysninger som brugere af genetiske ressourcer skal anmelde.

Bilag til gennemførelsesforordning DANSK
Bilag til gennemførelsesforordning ENGELSK

National ABS-lovgivning

Folketinget vedtog den 23. december 2012 lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer. Loven trådte i kraft den 12. oktober 2014. Loven indeholder ikke krav om forudgående samtykke (PIC-aftale) til indsamling af danske genetiske ressourcer i Danmark. Bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administration af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og straf for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014, trådte i kraft den 15. juli 2017.  

Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer
Bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administration af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og straf for overtrædelse

Læs mere om baggrund for ABS-reguleringen her