Hvordan bevarer vi biodiversiteten?

Nationale og internationale tiltag bidrager til at bevare biodiversiteten.

En lang række værktøjer bidrager til at beskytte de vilde dyr og planter og deres levesteder. Det omfatter både internationale målsætninger, EU direktiver og dansk lovgivning og forvaltning for enkeltarter og naturtyper.

Gå til Natura 2000

Natura 2000

Natura 2000 er et naturnetværk på tværs af landegrænser i EU. I Danmark er der udpeget en række Natura 2000-områder både til lands og til vands.  

Gå til Udnyttelse af genetiske ressourcer og retfærdig deling af goder

Udnyttelse af genetiske ressourcer og retfærdig deling af goder

EU-reglerne om udnyttelse af genetiske ressourcer (ABS-forordningen) sikrer retfærdig udbyttedeling mellem parter. 

Gå til Nationale naturbeskyttelsestiltag

Nationale naturbeskyttelsestiltag

Nationale naturbeskyttelsestiltag omfatter bl.a. §3-naturbeskyttelsen, fredede arter, fredninger og indsatser mod de invasive arter.

I Danmark udgør Naturbeskyttelsesloven, Jagt- og vildtforvaltningsloven, Miljøbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Skovloven og Nationalparkloven nogle af de væsentlige love, der sætter rammerne og bidrager til beskyttelsen af den danske biodiversitet. 

Danmark er som part til biodiversitetskonventionen forpligtet til have en national biodiversitetsstrategi. Det følger af konventionens artikel 6. Endvidere har Danmark tilsluttet sig FN's og EU’s mål om at standse tilbagegangen af biodiversiteten og dens økosystemer inden 2020. Danmark arbejder med Aichi-målene gennem EU’s biodiversitetsstrategi.

Ifølge Aichi-mål 17 skulle parterne til biodiversitetskonventionen inden 2015 have udarbejdet, vedtaget og påbegyndt implementering af en national biodiversitetsstrategi.

Rammerne for den danske indsats

Grundlaget for den danske indsats på naturområdet og i f.t. at nå 2020-biodiversitetsmålene findes i den eksisterende lovgivning – som i vidt omfang bygger på EU-lovgivning. Indsatsen for naturen i Natura 2000-områderne er rygraden i den nationale naturindsats. Derudover bidrager en række love på naturområdet og administrationen heraf til Danmarks biodiversitetsindsats. Det drejer sig særligt om naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, vandløbsloven, husdyrbrugloven, skovloven, planloven og lov om nationalparker.

Kommunerne spiller en central rolle i forhold til arbejdet med at nå 2020-biodiversitetsmålet i kraft af deres ansvar for naturbeskyttelse og naturpleje og opgaven med at planlægge for det åbne land.

Den danske naturindsats understøttes og finansieres i vidt omfang af EU’s landdistriktsprogrammidler. Det gælder f.eks. finansiering af naturpleje af Natura 2000-områder samt sikring af skovnatur.

Overvågning og evaluering

Danmark indrapporterer løbende status for sit arbejde med målsætningerne til såvel EU som til biodiversitetskonventionens sekretariat under FN. Miljø- og Fødevareministeriet har den 11. januar 2019 sendt Danmarks 6. landerapport og landeprofil til FN's Biodiversitetskonvention.

De vigtigste levesteder for rødlistede arter i Danmark

DCE har udarbejdet en rapport som omhandler levesteder for de arter, som bør have højst prioritering i forvaltningen af den danske natur, hvis tilbagegangen i biodiversiteten skal bremses.

EU har på baggrund af Biodiversitetskonventionen og konventionen om at sikre de vilde dyr og planter i hele Europa (Bern konventionen) vedtaget habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Disse naturdirektiver skal sikre bevarelse og fremgang for medlemslandenes truede og sjældne dyr og planter. Ved at vedtage direktiver i EU sikres en ensartet naturbeskyttelse i medlemslandene.

De to naturdirektiver udgør sammen med vandrammedirektivet, direktivet vedrørende miljøvurdering af planer og projekter samt direktivet om strategiske miljøvurderinger vigtige EU instrumenter.

EUs biodiversitetsstrategi 2030

Målet med EUs biodiversitetsstrategi 2030 er at forbedre biodiversiteten i Europa for at sikre mennesker, klimaet og planeten. Derudover er strategien EUs bidrag til de internationale forhandlinger om et globalt post-2020 indsats for biodiversiteten. 

De konkrete mål arbejder hen mod at styrke fremtidens samfund mod trusler som klimaforandringer, skovbrande og udbrud af sygdomme. Derudover skal dyre- og plantearter beskyttes og ulovlig handel med truede arter forhindres.

Foto: EU-Kommissionen 

Strategien indeholder konkrete forpligelser og handlinger om bl.a. følgende emner: 

  • Etablere et større europæisk netværk af beskyttede områder på land og i havet. Netværket bygger videre på Natura-2000 områder og inkluderer en striks beskyttelse af områder med høj biodiversitet og klima-værdi.

  • Iværksætte en EU genopretnings plan der indeholder en række forpligtelser og handlinger for at genoprette degraderede økosystemer, forvalte dem bæredygtigt og håndtere de primære grunde til tab af biodiversitet.

  • En række tiltag der muliggør de nødvendige forandringer, herunder forbedre implementering og overvågning af biodiversiteten, øge vidensniveauet, finansiering og investeringer samt respektere naturen i offentlige og private beslutningsprocesser. 

  • Tiltag for at håndtere den globale biodiversitetskrise og dermed demonstrere, at ER er klar til at arbejde frem mod vedtagelse af en ambitiøs global biodiversitetsforvaltning under biodiversitetskonventionen.  

Biodiversitetsstrategien skal desuden bidrage til den grønne udvikling efter den globale Covid-19 pandemi. 

Biodiversitetskonventionen

Biodiversitetskonventionen er et vigtigt internationalt afsæt for beskyttelsen af biodiversiteten. Vedtagelsen af Biodiversitetskonventionen skete på Rio topmødet fra 1992. Sammen med to andre miljøkonventioner, klimakonventionen og konventionen om ørkenspredning, markerede Biodiversitetskonventionen et skift, og naturen og dens mangfoldighed af arter var pludselig øverst på den globale dagsorden. Forløberen for konventionen var FN’s rapport om bæredygtig udvikling, den såkaldte Brundtland rapport fra 1987.

Biodiversitetskonventionen består af tre ben, som er:

  • bevarelse af den biologiske mangfoldighed på gen, arts- og økosystemniveau
  • bæredygtig udnyttelse af ressourcerne
  • ligelig udbyttedeling ved udnyttelsen af de genetiske ressourcer.

Konventionen udgør den strategiske ramme for medlemslandene. Forskellige protokoller giver mere detaljerede anvisninger på bl.a. genetiske ressourcer og udbyttedeling. Et vigtigt intrument for Konventionen er de såkaldte arbejdprogrammer. Der er 7 tematiske arbejdsprogrammer, der dækker større biologiske enheder som fx skovens eller agerlandets biodiversitet. Hertil kommer 19 tværgående arbejdsprogrammer, der dækker emner som fx beskyttede områder eller bæredygtig udnyttelse af biodiversiteteten.

Andre regulerende aftaler

Der eksisterer en række andre regulerende aftaler på naturområdet herunder konventionen om vådområder (Ramsar), konventionen om trækkende arter (Bonn) og konventionen om handel med truede dyrearter (Washington), der har det fælles mål at sikre bæredygtig udnyttelse af naturen og dens arter. Find flere informationer om internationale biodiversitetstiltag og naturbeskyttelse.

Kommunernes opgaver i biodiversitetsbevarelsen

Kommunerne har en afgørende rolle på naturbeskyttelsesområdet, og mange kommuner er gået aktivt ind i arbejdet for at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed.

Lovgivning og kommuneplaner

De overordnede lovgivningsmæssige rammer for biodiversitetsmålet findes i den eksisterende lovgivning; særligt naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, vandløbsloven, husdyrloven, skovloven og planloven.

Kommuner skal beskytte biodiversitet

I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne hovedansvaret for naturbeskyttelse og naturpleje i Danmark. Kommunerne fik kompetence til at fastsætte retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser og afgrænsning af arealer til naturbeskyttelse.

Ifølge ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2013”, skal kommuneplanerne varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser bidrage til at opfylde følgende statslige mål:

  • Det er et mål inden 2020 at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne og at standse tabet af biodiversitet. Naturen og den biologiske mangfoldighed skal beskyttes ved at sikre økosystemer, så levesteder for hjemmehørende arter af planter og dyr bevares, forbedres og genskabes.
  • Det er et mål, at kommuneplanen ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder for dermed at sikre overensstemmelse med EU-forpligtelser, jf. habitatbekendtgørelsen.
  • Som følge af aftale om Grøn Vækst vil staten i samarbejde med kommunerne gennemføre en indsats for at beskytte naturtyper og dyre- og plantearter i Natura2000-områderne, pleje 40.000 ha lysåben natur (enge, heder, moser, overdrev mv.) udenfor Natura2000-områderne samt etablere op til 75.000 ha ny natur.
  • Det er et mål at styrke hensynet til naturen i forbindelse med by- og infrastrukturudvikling.
  • Det er et mål, at planlægningen sikrer sammenhæng mellem Natura2000-områderne, nationalparkerne, generelt beskyttede naturområder (§ 3 områder) og fredede områder ved at forbinde dem med økologiske forbindelser/spredningskorridorer. De økologiske forbindelser mellem naturområderne skal udbygges og suppleres ud fra økologiske kvalitetsmål for forbindelserne. I kommunernes planlægning for økologiske forbindelser og udvidelser af dem indgår potentielle naturområder, mulige ekstensive arealer og planlægning for tiltag til realisering af de kommende Vand- og Natura 2000-planer.
  • Kommunernes naturkvalitetsplanlægning skal danne grundlag for en prioritering af den konkrete naturforvaltningsindsats ved fastlæggelse af mål for den generelle naturbeskyttelse. Denne skal spille tæt sammen med de forudsætningerne for kommuneplanlægningen, der følger af Natura 2000-planer og vandplaner efter miljømålsloven.
  • For at sikre kvalitet og økologisk integritet i fredede områder og beskyttede naturtyper er det et mål, at kommunerne igennem deres planlægning i det åbne land for bl.a. trafikanlæg tager hensyn til sammenhængen i naturen, herunder økologiske forbindelseslinjer.

Naturbeskyttelseskrav i planloven

Ifølge Planloven skal kommuneplanerne indeholde retningslinier for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Derudover skal de indeholde retningslinier for varetagelsen og etablering af økologiske forbindelser.

Kommuneplanerne skal også fastlægge retningslinier, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv., der kan forringe den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighederne for de vilde planter og dyr.

Kommunernes værktøjer

I arbejdet med at nå målet om at standse tilbagegangen i biodiversiteten har de statslige lodsejere ansvaret for de statsejede arealer, mens kommunerne har ansvaret for deres egne og de privatejede arealer. I det nedenstående gives et overblik over, hvilke værktøjer de kan benytte sig af.

Naturpleje og naturgenopretning

Nogle af de vigtigste redskaber til at sikre eller forbedre forholdene for biodiversiteten er naturpleje og naturgenopretning.

Naturgenopretning

Finansieringsmuligheder

Kommunerne skal som udgangspunkt finansiere naturbeskyttelsesindsatsen med egne midler, men de kan også hjælpe private lodsejere med at opnå tilskud fra Landdistriktsprogrammet. Derudover kan kommunerne søge støtte til større projekter fra bl.a.  EU’s fonde.

EU-LIFE

Planer for internationale naturbeskyttelsesområder

Miljø- og fødevareministeriet har udarbejdet forslag til Vand- og Natura 2000-planer for de internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark, og disse følges op af konkrete handleplaner i kommunerne.

Natura 2000 planer

Vandplaner og vandområdeplaner

Handlingsplaner for truede arter

Miljø- og fødevareministeriet har over en årrække udarbejdet handlingsplaner for en række truede arter.

Handlingsplaner for truede arter

Planlægning af det åbne land

Planlægningen af det åbne land er også et væsentligt værktøj til at sikre og forbedre forholdene for biodiversiteten. Kommunerne fastsætter i deres kommuneplaner bl.a retningslinjer for naturbeskyttelsesinteresserne og udpege økologiske forbindelser.

Kommunernes arbejde med dette er beskrevet i oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013. Som hjælp til dette arbejde er bl.a. udviklet et naturkvalitetsplanlægningssystem og et kort over det grønne netværk.

Kommunerne kan også foreslå et værdifult naturområde fredet. Flere kommuner har også arbejdet aktivt for udpegning af nationalparker.

Kommunikation

Naturvejledning og anden kommunikation kan skabe et folkeligt engagement i naturbeskyttelsen, som er værdifuld dels ved at øge forståelsen for den indsats, som myndighederne gennemfører, dels ved at naturprojekter kan blive gennemført ved en frivillig indsats i projekter som kogræsserlaug og lignende.