En meget fin og almindelig spisesvamp, med god holdbarhed.Den er ikke altid lige let at genkende, hvis man ikke har et stort svampekendskab, da den har enkelte forvekslingsmuligheder.
Voksesteder
Almindelig kantarel
vokser kun i forbindelse med træer (
som oftest bøg, eg, birk og fyr)
og er
talrigest på fattig jordbund med passende sur jord. Svampen danner forbindelse med tæernes rødder, såkaldt mykorrhiza, hvor den får næringsstoffer fra træer og samtidig forsyner træet med vand. Den kan derfor træffes både i løvskov og nåleskov – samt i kanten af birkemoser og skovområder med morbund.
Den vokser frem kort tid efter der er faldet meget regn og kan allerede findes fra i midt juni, men ses mest talstærkt omkring august, og kan findes helt frem til november.
Beskrivelse
Svampen er æggegul med farvevariation som æggeblommer. Svampen er ca. 3-10 cm høj.
Hatten vokser frem hvælvet, men bliver snart tragtformet med en bølget rand. Diameteren kan blive op til 10 cm.
Svampen har nedløbende forgrenede lister under hatten og disse løber langt ned af stokken. Overgangen mellem hat og stok er uskarp. Stokken er lysere end hatten og er cylindrisk i formen. Stokken er 2-6 cm lang og ½ - 1½ cm i tyk.
Forvekslingsmulighed
Almindelig kantarels kendetegn som den gule farve, tragtformet hat og de nedadløbende forgrenede lister kan minde om den giftige
almindelig netbladhat
. Dette skal man være opmærksom på, hvis man ikke har et forudgående kendskab til kantareller.
Almindelig kantarel kan desuden forveksles med almindelig orangekantarel (
Hygrophoropsis aurantiaca
), som er spiselig, men kan give mavebesvær. Almindelig orangekantarel kan kendes fra almindelig kantarel ved de gaffeldelte lameller og det blødere kød.
Almindelig kantarel kan også forveksles med bleg kantarel (
Cantharellus pallens
) og ametyst-kantarel (
Cantharellus amethysteus
), som begge er spiselige svampe. Bleg kantarel er mere kødfuld og lysere end almindelig kantarel, og ametyst-kantarel har som ungt eksemplar en violet hatbeklædning.