Udbredelse
Skovflåten er udbredt i hele Danmark. Den foretrækker varme og fugt, og lever i fugtige omgivelser som f.eks. skove og våde enge. Derfor vil der være flere flåter i moseområder end på f.eks. en tør eng. Det betyder også, at der med stor sandsynlighed ikke er flåter på veje, fortove og grusstier – også selvom de ligger inde i skoven. Til gengæld kan der godt sidde flåter i staudebede og hække i haver. Skovflåter er også afhængig af vandindholdet i jorden. Det betyder, at der er færre skovflåter på sandede jorde, der om sommeren tørrer så meget ud, at flåterne dør.
I Danmark er rådyret den vigtigste blodkilde for skovflåter. Siden 1985 har vi fået fem gange så mange rådyr, og man mener, at der også er god grund til at tro, at der også er kommet fem gange så mange flåter. I begyndelsen af 1990´erne skete der en opbremsning i stigningen i antallet af rådyr, hvilket betyder at flåtbestanden sandsynligvis har været nogenlunde konstant over de sidste årtier. Flåterne er dog også følsomme over for streng kulde og stærk varme, så man må forvente, at der er en hvis variation mellem de enkelte år.
Skovflåten er ikke den eneste flåt, vi har i Danmark. I dag er der registreret 23 blodmide-arter i Danmark. Kun én af de arter, regnes som værende af betydning for mennesker: skovflåten. De øvrige vil enten ikke bide mennesker eller findes ikke i det miljø, hvor mennesker færdes, men i stedet i rederne hos mus eller fugle.
Udseende
Skovflåten er en mide, der tilhører klassen spindlere, som har i alt 8 ben. Den er mere specifikt en blodmide, der har forskellige stadier hvor den kan måle fra ca. 0,8 mm og op til 3 mm. Den kan blive op til 11 mm, når den er blodfyldt. Hovedet, rygskjoldet og benene er mørkebrune. Bagkroppen er normalt rødbrun, rynket og flad og ca. 2 mm lang, men når den er blodfyldt har den en drueformet og grålig bagkrop. Munddelene er forsynet med modhager, der medfører, at skovflåten sidder godt fast, når den suger blod.
Føde
Skovflåten lever af blod som larve, nymfe og voksen. Den kan suge blod fra mange forskellige arter af pattedyr og fugle, men suger kun én gang i hvert stadie.
Levevis
Skovflåten sidder som regel i vegetation et lille stykke over jorden – f.eks. i knæhøjt græs. Herfra angriber de dyr eller mennesker, som skulle komme forbi. Den reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Det er derfor ens lugt og varmeudstråling, som får flåten til at angribe, når man går forbi. Det forklarer også, hvorfor man får flere flåter på sig en varm sommerdag, og at nogle mennesker har tendens til at få flere flåter, mens andre aldrig bliver bidt.
Flåten borer sine munddelene godt ind i huden. Samtidig sørger flåtens spyt for, at man ikke kan mærke biddet. Spyttet virker som en lokalbedøvelse. Flåten kan sidde fast og suge blod i op til 14 dage, hvis den ikke opdages.
Flåtens 2-5 årige livscyklus består af i alt tre måltider og vokseperioder. Flåten starter sit liv som larve, der klækkes af et æg. I løbet af ca. et år udvikler larven sig via hamskifte til en nymfe. Æg og larver er ikke til gene for mennesker, men det er nymferne til gengæld. Nymfen får sit måltid fra f.eks. hunde, køer, rådyr eller mennesker. Derefter bruger den ca. et år til at skifte ham til voksenstadiet. Den voksne hunflåt forøger i løbet af et 10-14 dages måltid sin vægt fra 3 til 300 milligram, inden den i løbet af nogle måneder lægger 2.000-3.000 æg i skovbunden.