Livscyklus
Flåtens 2-5 årige livscyklus består af i alt tre måltider og vokseperioder. Flåten starter sit liv som larve, der klækkes af et æg. Den suger blod fra især mus, og i løbet af ca. et år udvikler larven sig via hamskifte til en nymfe. Æg og larver er ikke til gene for mennesker, men det er nymferne til gengæld. Nymfen får sit måltid fra f.eks. hunde, køer, rådyr eller mennesker. Derefter bruger den ca. et år til at skifte ham til voksenstadiet. Den voksne hunflåt forøger i løbet af et 10-14 dages måltid sin vægt fra 3 til 300 milligram, inden den inden for nogle måneder lægger 2000-3000 æg i skovbunden.
Livet som flåt ender oftest med døden i en tidlig alder. Når man har en stabil population, vil det kun være 1 ud af 1.000, der når at formere sig. Lykkedes det, vil den hastighed udviklingen har være bestemt af mange faktorer. Det er f.eks. temperatur, fugtighed og blodmåltidets kvalitet (hvem der gav blod). Det er svært at give en præcis beskrivelse, der kan forklare, hvilke områder som er mest ideelle for flåterne.
Normalt angiver man blot, at flåter formerer sig hurtigst i varme og fugtige omgivelse. Blandt andet derfor, er der flere flåter i moser og våde enge end på en tør eng.
Flåter kan ikke formere sig inden døre. Får du en flåt med hjem i skov eller taske, vil den dø i løbet af få dage inden døre.
Hvilket stadium af flåten er farligst?
Alle stadier af skovflåten kan overføre sygdomme. Meget taler imidlertid for, at det er nymferne, der er de vigtigste i overførelsen af sygdomme til mennesker. En af årsagerne er, at larverne sjældent bærer sygdomme, fordi overførslen fra hunflåt til æggene ikke fungerer særlig effektivt. En anden er, at selv om de voksne flåter spreder smitte lige så effektivt - eller bedre - end nymferne, så er der langt færre voksne flåter end nymfer. Sandsynligheden for at blive bidt af en nymfe skønnes 10 gange større end for de voksne.
En flåt skal fjernes hurtigt, fordi man derved reducerer sandsynligheden for, at der overføres bakterier. Når flåtnymfen får sit blodmåltid, begynder bakterierne nemlig at opformeres i mavesækken og vandrer derefter op til flåtens spytkirtler. I spytkirtlerne kan bakterierne udskilles gennem det sekret, som flåten pumper ned i det sår, den suger blod fra. Denne opformering og vandring tager tid – i visse tilfælde op til tre dage.
Man kan derfor have held til at undgå smitte, selv om flåten bærer bakterier, ved at fjerne flåten inden den er gået i gang med at udskille bakterier. Det anbefales derfor, at man fjerner flåten inden for 24 timer.
Et bid fra en flåt vil medføre et blodtab, som i sig selv er ubetydeligt. Men selv om man ikke kan blive syg af blodtabet, kan flåter overføre sygdomme. Det gør de, hvis de i forvejen er blevet inficeret med bakterier og virus fra mus, som de fik blod fra i larvestadiet.
Skovflåtens navn og historie
Skovflåten har fået sit navn af Carl von Linné og kommer af ordet "ixos", der er afledt af det græske ord for mistel og ricinus fra den amerikanske olieplante Ricinus Communalis.
Sandsynligvis mente Linné, at flåter hæftede sig fast til huden som den fuglelim, man tidligere udvandt af misteltenens bær, og at formen ligner bønner fra den amerikanske olieplante. I Sverige kendes flåter under betegnelsen "fästninger", som er et navn, flåten har fået efter dens egenskab – at sidde fæstet i huden.
Mennesker har tidligt i historien været opmærksomme på flåters eksistens. Sokrates nævner flåter i Historia naturalis, og Plius den Ældre beskrev også flåter i 79 a.d. som dyr, "der suger blod, brister og dør, fordi de ikke har noget anus". Den beskrivelse dækker formentligt over hunflåtens æglægning, hvor mere end ¾ del af kropsvægten forvandles til æg. Disse tidlige referencer er dog usikre, og først langt senere er det muligt med sikkerhed at fastslå, at det er flåter, der omtales.
At flåter kan overføre sygdomme til mennesker og dyr, blev man først klar over for ca. 100 år siden. Her undersøgte man årsagen til Texas Cattle Fever og fandt ud at, at det var en flåt, som overførte den mikroorganisme, der ledte til sygdommen hos kvæget. Flåter er siden blevet studeret flittigt, navnlig for at undersøge hvilke sygdomme de kan være årsag til. Det førte til at man fandt sammenhængen mellem flåter og sygdomme som TBE ( flåtbåren hjernehindebetændelse). Siden hen har man fundet Borrelia og Erhlichia. Formodentligt vil nye sygdomme dukke op, som formentligt har været der altid, men som man først er blevet opmærksom på nu.
Hvorfor har vi fået flere flåter?
I Danmark er rådyret den vigtigste blodkilde for skovflåterne. Siden 1985 har vi fået fem gange så mange rådyr, og man mener, at der også er god grund til at tro, at der også er kommet fem gange så mange flåter. Bor man i et område, hvor der er mange rådyr, vil det betyde, at man skal være ekstra opmærksom på, om man har flåter på sig efter en tur i skoven. I begyndelsen af 1990´erne skete der en opbremsning i stigningen i antallet af rådyr, hvilket betyder at flåtbestanden sandsynligvis har været nogenlunde konstant over de sidste årtier. Flåterne er dog også følsomme over for streng kulde og stærk varme, så man må forvente, at der er en hvis variation mellem de enkelte år.