Udseende
Vildsvinet har længere ben end tamgrisen, og den er gråsort. Om vinteren er pelsen tyk, med lange dækhår og brun underuld. Sommerpelsen er sparsom og derfor virker farven lysere. Forrest på ryggen er der en kam af lange hår.
De lange og skarpe hjørnetænder, kan hos ornen (hannen) blive mere end tyve centimeter lange.
Vildsvinet er et kompakt dyr, der fra snudespids til halerod måler omkring 150 cm, og som har en hale der er 20-25 cm lang. Vægten ligger som regel mellem 50 og 75 kg. Hunnen, som man kalder soen, er mindre end ornen.
Føde
Vildsvinet æder både dyrisk føde og planteføde. Langt den største del af føden består af planteføde som urter, græs, skud, blade, underjordiske plantedele samt majs, korn og kartofler. Men vildsvinet æder også bær, frugter, olden, larver, regnorme, æg, mus og ådsler.
Levevis
Vildsvin foretrækker løvskov eller blandingsskov, hvor der er agerjord i umiddelbar nærhed.
Når dyrene fouragerer, hvilket betyder at de søger føde, foregår det oftest ved, at de bruger den lange tryne til at rode i jorden med. At et vildsvin har været ude og fouragere kan ses på de dynger af oppløjet jord og vegetation, den efterlader. Vildsvinene er som regel meget sky dyr, og derfor er de nataktive de fleste steder.
Ornerne færdes kun sammen med søerne i forbindelse med parringen. Resten af tiden strejfer de omkring hver for sig, mens en eller flere søer og deres unger samt ungdyr danner små flokke. Yngre hanner kan også danne små flokke.
I parringstiden er ornerne aggressive overfor hinanden, og de kæmper om søerne. I kampen bruges deres store hjørnetænder, som dyrene altid kan holde skarpe ved at hjørnetænderne i overkæben slibes mod hjørnetænderne i underkæben.
Inde i skoven laver soen en fordybning i jorden, som dækkes til med plantemateriale. Og efter en drægtighedsperiode på ca. fire måneder fødes et kuld på 4-7 unger. Ungerne, som kaldes grisene, dier indtil de er 4-5 måneder, men allerede et par uger gamle begynder de at søge fast føde.