Ulvens historie i Danmark og Europa

Den første ulv, som blev observeret her i landet i nyere tid, blev set i Nordjylland i 2012, hvor den senere på året blev fundet død i Nationalpark Thy. Det var første gang i næsten 200 år, der med sikkerhed er konstateret ulv i Danmark. Ulven var ellers udryddet ved Estvadgård syd for Skive i 1813.

Efter sin død blev Thyulven obduceret og DNA-testet, og det blev fastslået, at den stammede fra Lausitz-området i Tyskland. Dermed har den vandret 850 kilometer fra sin fødeegn til sit sidste levested i Thy.

Siden 2012 er der kommet flere ulve til, og ulvepar har etableret sig i flere revirer i Danmark, hvor de har fået hvalpe, og ved udgangen af 2022 var der ifølge den nationale ulveovervågning formentlig 29 ulve i landet.

Næsten udryddet over alt

I det meste af Vesteuropa blev ulven lige som i Danmark efterstræbt og udryddet i løbet af det 18. og 19. århundrede. Ulven overlevede kun i mindre bestande i det nordlige Europa, på Den Iberiske Halvø og enkelte steder i Italien.

Ulvene blev først og fremmest udryddet, fordi de angreb mindre husdyr. Angrebene steg i takt med, at ulvenes naturlige fødegrundlag forsvandt under krigene mellem landene i Europa, hvor soldater ofte måtte leve af det råvildt, kronvildt, kaniner og harer, de kunne nedlægge.

I det sydlige England var ulven stort set udryddet ved brug af fælder og jagt allerede i slutningen af 1400-tallet. Fra 1500-tallet fandtes der kun ulve ved grænsen til Skotland, hvor den sidste ulv formentlig blev dræbt i 1680. Der har dog været enkelte tvivlsomme observationer af ulv så sent som i slutningen af det 18. århundrede i Skotland.

I Tyskland blev ulven udryddet i det 18. århundrede, og selvom ulve forsøgte at genindvandre til det tidligere Østtyskland fra Polen i det 20. århundrede, så var en egentlig bestand først en realitet efter, at ulven blev totalfredet i hele Tyskland i 1990 efter genforeningen.

Genindvandret østfra

Ulven genindvandrede til Tyskland fra Polen i 1990'erne, og det første ulvepar etablerede sig i år 2000. Ulvekobbel nummer to var en realitet i 2005, og i 2009 var der i alt seks ulvekobler i det sydlige Tyskland. Det tog altså ti år fra de første observationer af ulv i Tyskland, til der var et ynglende ulvepar på tysk jord.

I Tyskland lever ulve typisk i nærheden af militære øvelsesområder og minedriftsområder med store arealer med nåleskov, egeskov og hede og kun meget lidt trafik.

Siden har ulvene bredt sig yderligere i Europa. Strejfende tyske ulve er fundet mod øst i Ukraine, mens strejfende ulve fra Alperne er fundet i Nordspanien. Gentest af de midtsvenske ulve viser, at de stammer fra de finsk-russiske ulvebestande.

Den danske ulvebestand betragtes som en del af den nordeuropæiske bestand, da ulve kan vandre over store afstande og strejfe mellem landene. De kan løbe op til 40-45 kilometer i timen under jagt eller flugt og kan derfor ubesværet tilbagelægge flere hundrede kilometer i løbet af få døgn. Ulve er desuden meget tilpasningsdygtige og har i nyere tid udbredt sig i hele Nordamerika, Europa, Mellemøsten og Asien.