Regler for regulering af ulv

I juni 2018 offentliggjorde Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen nedenstående definition af, hvornår ulve udgør et problem og dermed kan skydes.

Ulven er omfattet af EU's habitatdirektiv, der indeholder et forbud mod forsætligt drab. Det betyder, at ulve kun kan reguleres under særlige betingelser, hvor Miljøstyrelsen kan give dispensation fra direktivets forbud.

Dispensationen kan gives, hvis der ikke findes anden løsning, og det ikke truer ulvens naturlige udbredelse. Begrundelsen for dispensation kan bl.a. være hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller for at forhindre alvorlig skade på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom.

1. Ulve der mangler en instinktiv skyhed over for mennesker.
Ulve, der mangler instinktiv skyhed overfor mennesker, er f.eks. habituerede ulve, der ikke flygter ved konfrontation med mennesker eller gentagne gange opsøger områder med mennesker. Det er ikke i sig selv unormal ulveadfærd, at ulve opsøger eller passerer tæt forbi bebyggelse jf. DCE-notat ”Ulves adfærd nær bebyggelse” fra 13. maj 2015.

En ulv der mangler instinktiv skyhed kan f.eks. være:

  • En ulv der trods relevant og rimelig afværge ses over flere dage under 50 m. fra beboelse, legepladser, institutioner el.lign.
  • En ulv, der trods relevant og rimelig afværge flere gange nærmer sig mennesker trods kort afstand(50 m.).
  • En ulv der på anden måde trods relevant og rimelig afværge flere gange udviser åbenlys interesse i at nærme sig mennesker eller f.eks. opsøger skraldespande.

Relevant og rimelig afværge kan f.eks. være bortskræmning, opsætning af hegn, og at tilsigtet eller utilsigtet fodring stoppes.

2. Ulve der har specialiseret sig i husdyr som byttedyr Ulve, der angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger dvs. mere end én episode, som involverer samme individ.
Relevante og rimelige afværgeforanstaltninger forstås som:

  • Fungerende ulvesikrede hegn.
  • Hegn, der gentagne gange har været forsøgt ulvesikret i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer for ulvesikring af hegn, men hvor ulvesikringen fejler af årsager, der ikke med rimelighed kan tilskrives husdyrholderen, f.eks. hvor husdyr afgræsser større naturarealer og hvor vedligeholdelsen stiller særligt store krav, f.eks. fordi hegningen ofte gennembrydes af andet vildt.
  • Hegn indenfor, hvilke der anvendes egnede vogterhunde.

En ulv der har specialiseret sig i husdyr som byttedyr kan f.eks. være:

  • En ulv der angriber husdyr indenfor en ulvesikret hegning.
  • En ulv der angriber husdyr indenfor en hegning, der gentagne gange er forsøgt ulvesikret i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer for ulvesikring af hegn.
  • En ulv, der angriber husdyr på en bedrift, hvor der efter vejledning fra Naturstyrelsen anvendes midlertidige afværgeforanstaltninger, f.eks. natfold, og hvor det af tidsmæssige årsager ikke har været muligt at lave permanent ulvesikring af hegn.

3. Ulve der angriber hunde
En ulv der angriber hunde, som færdes lovligt i naturen eller på privat område.

4. Ulve der er til fare for menneskers sikkerhed
Ulve der er til akut fare for menneskers sundhed og sikkerhed.

  • Rabiessyge ulve.
  • En ulv, der udviser aggressiv adfærd overfor mennesker (se afsnit om nødværge mv.).

Nærværende definition tager ikke stilling til begrebet nødværge, som kan finde anvendelse i forbindelse med akut opståede situationer, hvor det ikke vurderes muligt, at indhente en forudgående tilladelse fra Miljøstyrelsen. Nødværgereglerne hører under Justitsministeriet og er defineret i Straffelovens §13: