Udbredelse
I det meste af Danmark, med undtagelse af Nordøstsjælland og Jylland nord for Limfjorden, er sydflagermus en almindeligt forekommende art.
Udseende
Med et vingefang på ca. 35 cm, en kropslængde der, inklusive halen, måler omkring 12 cm og en vægt på 15-35 gram, hører sydflagermusen til de store flagermus i Danmark.
På bugen er pelsen gulbrun, mens den på ryggen er gråbrun. Snuden og de brede, trekantede og afrundede ører er sorte. Farven på den tynde flyvehud er sortbrun.
Føde
Føden består af insekter som biller, myg, fluer og natsværmere.
Levevis
Sydflagermusen er tilknyttet bebyggelse, og huse udgør både sommerkvarterer og vinterkvarterer for arten.
Føden jager flagermusene om natten i 5-20 meters højde over åbent terræn eller i skovkanten. I jagtflugten flyver sydflagermusen tæt på træer og i store sving og buer. I sensommeren og om efteråret udgør store insektmængder, stimlet sammen under kraftig vejbelysning, en stor del af føden.
Flagermus orienterer sig og fanger byttedyr ved ekkolokalisering. Det betyder, at flagermusen udsender nogle ultralydsskrig, der, når de rammer for eksempel et byttedyr, en gren eller en bygning, bliver kastet tilbage som et ekko. Når ekkoet opfanges af flagermusens ører, kan den danne sig et lydbillede af omgivelserne og derved bl.a. afgøre, hvor byttet befinder sig.
I maj måned finder hunnerne sammen i små ynglekolonier, og efter en drægtighedsperiode på 10-11 uger føder de hver en enkelt unge. Parringen har fundet sted allerede i efteråret, men sæden har indtil maj, hvor ægløsningen sker, ligget i livmoderen.
Naturlige fjender
Den danske bestand af sydflagermus trives, og selvom dyrene kan blive bytte for både natugler og slørugler, er det næppe noget, der påvirker bestanden.