Muntjak

Muntiacus reevesi

Muntjakken er en lille hjort, der stammer fra lande som Kina og Taiwan i Asien. Hjorten blev indført til forskellige dyreparker i Europa i det 20. århundrede, hvorfra den har spredt sig til naturen. 

Udseende og adfærd

Muntjakkens pels er rødbrun, og den har tydelige, mørke tegninger i hovedet. Hannen har et karakteristisk gevir og to lange hjørnetænder på cirka 2-5 centimeters længde, der bruges i kampen om territorium og hunner. En fuldvoksen muntjak er cirka 40-45 centimeter høj, og en nyfødt muntjak er ikke meget større end et stort marsvin. Kalvene har hvide pletter i pelsen, og de dier normalt, til de er cirka fire måneder gamle. Hunnerne er kønsmodne, når de er seks måneder gamle, og hannerne når de er otte måneder gamle. En voksen muntjak kan veje mellem 12-18 kilo, og hannen er både større og tungere end hunnen. Muntjakker er såkaldte omnivorer, hvilket betyder, at de kan spise både planter og dyr. De spiser dog hovedsageligt planter, men kan også spise nedfalden frugt, svampe, fugleæg og ådsler. Muntjakken kaldes også for den gøende hjort, da den udsender en gøende lyd, når den føler sig truet. Hannerne gør også, når de kæmper mod hinanden. 

Er arten i Danmark?

Muntjakken er enkelte gange observeret i Danmark. Det formodes, at muntjakker i den danske natur er undsluppet fra dyreparker eller ulovligt udsat. 

På kortet finder du artens udbredelse i EU

Forvekslingsmuligheder

Muntjakken kan ikke forveksles med hjemmehørende hjortearter som for eksempel rådyr eller dådyr, da muntjakken er langt mindre, har sorte tegninger i hovedet, og hannen har markant synlige hjørnetænder.

Derfor er arten uønsket

Muntjakken er uønsket i den danske natur, fordi den er til fare for planter og træer i skovene. Muntjakken kan desuden få kalve året rundt, og da den hurtigt bliver kønsmoden, kan den hurtigt formere sig og sprede sig i naturen. I England har muntjakken spredt sig voldsomt i det 20. århundrede.