Marsvin

Phocaena phocaena

Udseende

Med en kropslængde på blot 1.4 - 1.8 meter og en kropsvægt på cirka 55-65 kilo er marsvinet en af verdens mindste hvaler. Marsvinet har en lille, robust krop som spidser til mod halefinnen. Som andre tandhvaler, har den ét såkaldt blåsthul, som er hvalens ydre næseåbning. Hovedet er lille og afrundet, og marsvinet har ikke det tydelige, karakteristiske næb, delfiner har. Desuden er marsvinets tænder spadeformet modsat delfinens kegleformet tænder. Hvalens overside varierer fra mørkegrå til blåsort, mens undersiden er hvid eller grålig. På siderne er der en gradvis overgang fra mørk til lys farve. Halefinnen er sort på begge sider.

Føde

Marsvinets kost er varieret, alt efter hvilket område den lever i, men primært torsk- og sildefisk står på menuen. Marsvin kan også æde blæksprutter og krebsdyr og kan bruge dens næb til at gennemrode havbunden for føde. 
Føden findes ved såkaldt ekkolokalisering. Her udsender hvalen højfrekvente og stærke lydbølger i en stråle hvorefter ekkoet fra fx fødeemner bliver kastet tilbage. Marsvinet opfanger de reflekterede lydbølger i underkæben og øret, og på denne måde bestemmer hvalen afstanden og retningen til byttet.

Levesteder

Marsvinet lever i salte og brakke havområder, hvor der er tilstrækkelige føderessourcer af især fisk. Parringsperioden finder sted i juli til august måned.
Marsvin kælver som regel i maj eller juni måned efter en drægtighedsperiode på omkring 11 måneder. Kalven vejer omkring 10 kilo ved fødslen, og den dier hos moderen i 8-11 måneder. Hunnen får ca. en unge årligt. Marsvin færdes ofte i grupper på to til fem dyr, men i områder med rigelig føde kan grupperne være større. Selvom dyrene ofte er flokdyr, så er det ikke usædvanligt, at de færdes alene.

Udbredelse

Marsvinet er én af de talrigeste hvalarter på den nordlige halvkugle og almindeligt forekommende i Storebælt, Lillebælt, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. I Østersøen derimod, er marsvinet kritisk truet og undersøgelser viser, at bestanden er nede på cirka 500. 

Vidste du...?

Et marsvin kan være dykke i op til 10 minutter, men oftest varer et dyk mellem to og seks minutter. Marsvin kan dykke ned til 400 meter, og har derfor ingen problemer med at nå bunden i alle danske farvande.

Trusler

Marsvinets naturlige fjender er hajer og spækhuggere, men også delfiner og gråsæler er observeret at slå marsvin ihjel. 
Marsvin trues også af menneskelig aktivitet, herunder undervandsstøj samt drukning i garn (bifangst). For at mindske bifangst af havpattedyr, er der regler for brug af akustiske alarmer (kaldet pingere), hvilket administreres af Fiskeristyrelsen.