Mårhund

Hvorfor er mårhunden uønsket?

Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden.

Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr. Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer. 

Mårhunden kan også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vildt.

Vejledning til bekæmpelse af mårhund

Mårhunden er et lille rovdyr, der kan være en alvorlig trussel mod nogle af de sarte og beskyttede dyrearter i den danske natur.
Læs mere om mårhunden

Regler for bekæmpelse af mårhund

  • Mårhund er omfattet af bekendtgørelse af vildtskader.
  • Mårhund må reguleres døgnet rundt og året rundt
  • Mårhund må fanges i fælder af alle, men må kun aflives af en jæger med jagttegn jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om vildtskaders §32
  • Mårhund må reguleres fra skydestiger og skydetårne med både riffel og glatløbet jagtgevær, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber
  • Mårhund må ikke reguleres fra køretøj uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen
  • Ved regulering bør man tilstræbe at regulere unger før moderdyr
  • For udvidede reguleringsmuligheder, som regulering fra hus, opsætning af rørfælde eller brug af bait skal Miljøstyrelsen kontaktes

Husk at du ikke må skyde en mårhund med halsbånd. Det er et judasdyr, der via GPS fortæller os, hvor mårhunden opholder sig.

Læs mere om regulering af mårhund

Har du set en mårhund?

Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund vil gerne have besked, hvis du ser en mårhund eller sporene efter den.  

Ser du en mårhund eller dens spor, må du meget gerne dokumentere det med et billede. Læg gerne en referencegenstand ved siden af sporet, så man kan se størrelsesforholdet. Det er også vigtigt, at vi får at vide præcis hvor og hvornår, du har set mårhunden.

Indberet mårhund i Artsportalen

Hvis du støder på en syg mårhund kan det meldes ind til Miljøstyrelsen på invasivearter@mst.dk

Læs EU's folder om mårhundens kendetegn

Nationale tiltag

Specialiserede jægere

Miljøstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund organiseret et netværk af uddannede mårhunde-reguleringsjægere, som skal hjælpe med at begrænse antallet af mårhunde. 

Jægerne opsætter bl.a. vildtkameraer og fælder, rådgiver lokale jægere og lodsejere om bekæmpelse af mårhund, samt deltager i arbejdet med de GPS-mærkede dyr.

Indsatsplan

I 2010 blev der udarbejdet en Indsatsplan mod mårhund. Formålet med en indsatsplan er at samle oplysninger om artens biologi og kendte bekæmpelsesmetoder med henblik på at målrette, koordinere og effektivisere bekæmpelsen af arten. Indsatsplanen giver desuden anbefalinger til en strategi for bekæmpelse af mårhund. 

Indsatsplan mod mårhund

GPS-mærkede mårhunde

Omkring 6 steriliserede mårhunde bevæger sig rundt i den danske natur med GPS-sendere for at opspore og afsløre deres artsfæller. De GPS-mærkede mårhunde refereres derfor også til som judasdyr i andre sammenhænge.

Det er Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, der har GPS-mærket mårhundene. Når en GPS-mærket mårhund viser tegn på at have fundet en mage, bliver parret fanget. Når de er fanget, bliver de skilt ad og judasdyret sendt af sted igen, hvorimod dens mage bliver aflivet. 

GPS-mærkede mårhunde giver os også stor viden om mårhundenes biologi. Takket være dem, har vi har en helt ny viden om, hvordan mårhunde bevæger sig rundt, og hvornår de udviser tegn på at have fundet en mage.

Naturstyrelsen følger hele tiden de GPS-mærkede dyrs bevægelser, og bruger dyrenes ruter og bevægelsesmønstre til at finde det rigtige tidspunkt til at fange den GPS-mærkede mårhund og den nye mage. 

EU mod mårhunden

De fire skandinaviske lande, Danmark, Sverige, Norge og Finland, er populære mål for mårhunden. Derfor var Danmark en del af et EU LIFE-projekt, der skulle bekæmpe mårhunde i Skandinavien. 

Projektet kørte fra september 2010 til august 2013. LIFE-projektet har leveret mange af de værktøjer, vi stadig bruger til at opspore og bekæmpe mårhunde. Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund bruger f.eks. stadig GPS-mærkning af mårhunde.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet en såkaldt lægmandsrapport, der beskriver indsatsen i Skandinavien i løbet af projektet.

Læs lægmandsrapport  
Læs Den tekniske slutrapport fra LIFE-projektet (engelsk)

Vaskebjørnens sort-hvide ansigt gør at den nemt kan forveksles med både grævling og mårhund. Men i modsætning til både grævling og mårhund er vaskebjørnens hale tværstribet og halen er derfor et godt kendetegn. Du kan se sammenligning af de tre rovdyr på billedet.