Levevis
Lækatten er territorial og forsvarer og udkæmper kampe om territoriegrænserne med voksne artsfæller, specielt hvis de er af samme køn. Territoriets grænser markeres ved hjælp af ekskrementer og urin samt duftstoffer fra analkirtler beliggende ved haleroden.
Territoriestørrelsen afhænger bl.a. årstiden, men dog først og fremmest af biotopen og udbuddet af føde. Hannernes områder er omkring 3-4gange større end hunnernes.
Mens de enkelte individer således uden for parringstiden lever i adskilte territorier, opgiver de ældre hanner, som er dominerende i kraft af alder, vægt og aggressivitet, i parringssæsonen deres territorier og trækker ud for aktivt at opsøge de parringsvillige hunner.
De yngre hanner opholder sig enten i et begrænset område eller strejfer mere tilfældigt omkring.
Lækatten er promiskuøs og parrer sig med flere partnere. Parringssuccesen afhænger især af hannernes alder og sociale status.
De gamle lækathunner bliver parret kort efter, at de har fået årets kuld, dvs. sidst i april og ind i maj, mens hunungerne bliver kønsmodne og parret allerede i juni-august. Effektive parringer er endog konstateret hos 3-5 uger gamle hunner, som endnu ikke er vænnet fra. Hannerne er kønsmodne efter ca. 1 år, og antages at kunne identificere hunner i brunst gennem lugten.
Så snart hunnens parringsvillighed er ovre, afviser hun kategorisk alle hanner med hvæs og brutale bid, og der er herefter ingen binding mellem han og hun.
Trods sin lille størrelse, har lækatten en af de længste drægtighedsperioder blandt pattedyr. I alt 11 måneder. Ved dens specielle drægtighedsforløb, såkaldt `forsinket drægtighed´, går det befrugtede æg i en dvaletilstand efter de første celledelinger. Fosterudviklingen ophører i en periode, og de eneste spor af det kommende kuld består af nogle mikroskopiske, klare blærer, kaldet blastocyster, der ligger frit i livmoderen i mange måneder. I begyndelsen af næste forår, når livmoderslimhinden, under hormonel indflydelse styret af antallet af lyse timer sig, ændrer sig, kan fosterkimene fæstne sig (implanteres) og fosterudviklingen gå i gang og forløbe som hos arter uden forlænget drægtighed. Den egentlige graviditet tager herefter knap en måned.
Dette er en tilpasning til, at fosterudviklingen kan foregå og ungerne fødes på en gunstig årstid, hvor gnaverbestanden og dermed fødemængden er voksende, så moderdyret kan få dækket sit energibehov. Ynglesuccesen hos lækat er således meget afhængig af fødemængden. I år med få smågnavere kan det ske, at der slet ikke fødes unger. Og diegivningen er meget energikrævende.
Forsinket drægtighed findes også hos større mårdyr, grævling samt rådyr.
Kuldstørrelsen varierer, idet mængden af byttedyr påvirker hunnens forplantning. I områder eller år med fødeknaphed får den omkring 5 unger i et kuld; i gode gnaverår eller i områder med masser af mus kan den få op til 12 unger i et kuld. Der fødes ét kuld årligt.
De normalt ca. 5-7 nøgne unger kommer til verden i foråret med en vægt på ca. 3-5 g og er i de første 5 leveuger blinde. De dier i omkring 2 måneder; men allerede efter 3 uger begynder de at spise kød. Når ungerne er 3-4 måneder gamle, dvs. i juli-august, kan de selv skaffe føden, er parate til selvstændighed og jager i smågrupper sammen med moderen under megen "snakken". Hunnen, er således alene om at opfostre ungerne. Familiegruppen går i opløsning i begyndelsen af vinteren.
Hermelinen kan blive 10 år gammel. I naturen dog sjældent mere end 5 år.