Krondyr

Cervus elaphus

Krondyr lever i flokke i områder med store nåleskove, hvor de kan søge dækning om dagen, og på tilstødende heder, højmoser, overdrev eller landbrugsarealer, hvor de kan finde deres føde.  

I løbet af vinteren taber de deres gevir, og fra februar måned vokser et nyt gevir frem. Det nye gevir bliver større år for år.

I maj og juni fødes kalvene.

I august er hjortenes gevir udvoksede, og de "fejer" deres gevir mod træer og buske for at "rense" det for den beskyttende hud, der har omgivet geviret mens det voksede.

I september og oktober er brunsttid for krondyrene. De fuldvoksne hjorte opretter et brunstterritorium og fordriver andre hjorte herfra. Samtidig prøver de at lokke hinder ind i området.

I dyrehaverne fodres hjortene på foderpladser om vinteren.

Udbredelse

I Danmark lever krondyret kun i Jylland og på Sjælland. De største bestande af krondyr findes i Vest- og Midtjylland og på Djursland, mens der på Sjælland findes en mindre bestand i Tisvilde- og Valby Hegn og ved Åmosen. 

Vidste du...?

En voksen kronhjort måler op mod halvanden meter i skulderhøjde, og er dermed vores største landpattedyr.

Krondyrets gevir

Hos kronhjorten er det udelukkende hannerne der bærer gevir, hvilket gælder for alle de danske hjortearter. Geviret fornyes hvert år.

I det tidlige forår tabes det gamle gevir. Efter nogle måneder begynder et nyt gevir at vokse frem. Mens det vokser er det nye gevir omgivet af bast, en blød og fløjlsagtig hud fyldt med blodårer, der tilfører næring til geviret. Når geviret er færdigudvokset fejer hjorten basten af.

De ældste hjorte taber geviret tidligst, og har et nyt udvokset gevir igen hen på højsommeren.

Hjorte i en alder af 8-12 år har det største gevir. De kan veje mere end 10 kg og have mere end 20 ender. Antallet af ender varierer dog fra individ til individ og fra bestand til bestand. Derfor er det ikke muligt at bestemme en hjorts alder ud fra antallet af ender på geviret.

Sådan er krondyret beskyttet

Fredet - uden for jagttid  
Se jagttider