Udbredelse
Ilderen er udbredt over det meste af Danmark, men mangler dog på Bornholm, Lolland, Falster og en række mindre øer. At den forekommer på Sjælland og Fyn skyldes, at undslupne farmdyr siden 1930erne har etableret vildtlevende bestande. Ilderen uddøde på øerne for mere end 5.000 år siden.
Udseende
Ilderen måler fra snudespids til halerod omkring 40 cm, og den buskede hale har en længde på ca. 16-17 cm. Vægten er som regel mellem 0,7 og 1,5 kg. Kønnene ligner hinanden, men hunnen er mindre end hannen.
Som de andre mårdyr er kroppen lang og tynd, og benene er korte. Den sorte og hvide ansigtstegning gør det let at genkende ilderen.
Pelsen består af to lag; den inderste underuld som er lys, og de ydre dækhår, der er lange og sortbrune. Ilderen er væsentlig mørkere på bugen og benene end på oversiden.
Føde
Smågnavere, frøer og tudser udgør en stor del af føden, men ilderen tager også kaniner, harekillinger, småfugle, fugleæg, fisk, krybdyr, insekter og frugt. Indimellem tager ilderen også ådsler.
Levevis
Ilder lever i skovkanter, krat, marker, grøfter, langs vandløb og søer og i nærheden af bebyggelse.
Når ilderen ikke er aktiv, holder den til i en hulning under trærødder, en forladt rævegrav, i kvas eller skure, udhuse og lignende.
Især om efteråret og vinteren laver ilderen madforråd af blandt andet frøer, tudser, fugleæg og mus. Ved at bide gennem rygmarven på frøer og tudser kan ilderen lamme byttedyrene og på den måde holde føden frisk.
Uden for parringstiden færdes hanner og hunner hver for sig. Både hanner og hunner forsvarer et territorium mod artsfæller af eget køn.
Parringen finder sted i marts-april og efter en drægtighedsperiode på omkring 40 dage fødes et kuld på 4-6 unger. Ungerne er i stand til at klare sig selv, når de er ca. tre måneder gamle.
Naturlige fjender
I Danmark er ræv den eneste art, der kan tage ildere.
Læs mere om ilder
Mink og ilder - rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser