Hvidnæse

Lagenorhynchus albirostris 

Udseende

Hvidnæsens krop er tæt og robust, hovedet er lille og næbbet kort og tykt. De mellemstore brystfinner, også kaldet lufferne, har bred basis, spidse ender og er bagudrettede. Halefinnen har indadbuende bagkanter, spidse ender og en tydelig kløft. Rygfinnen, som er placeret midt på ryggen, er høj og seglformet.

Hvidnæser bliver 2.4-3.0 m lange, og vejer op til 350 kg. Hannerne er som regel større end hunnerne. Arten er en tandhval, og den har omkring 100 kegleformede tænder. Hvidnæsen har et enkelt blåsthul, som er dyrets ydre næseåbning.

Hvidnæsen er sort på ryggen, men har en hvid eller grålig farvetegning, kaldet saddel, bag rygfinnen. Bugen og næbbet er hvid, dog kan næbbet hos nogle dyr være gråligt eller brunligt. På hver side af kroppen har hvidnæsen en hvidlig stribe. Rygfinnen, lufferne og halefinnen er mørkegrå eller sorte.

Føde

Torskefisk og blæksprutter udgør størstedelen af føden, men hvidnæsen tager også krebsdyr.

Vidste du...?

De fleste pattedyr har pels, men hvaler har i stedet et tykt isolerende spæklag.

Levevis

Hvidnæser færdes som regel i flokke på mindre end 50 dyr, men de kan også ses i flokke på flere hundrede individer. Indimellem ses de fouragerende sammen med andre arter som finhvaler og hvidskævinger.

Dyrene svømmer hurtigt og vil i kortere perioder ride på skibes bovbølger, ligesom de ofte laver typiske delfinspring.

Føden findes ved ekkolokalisering. Ved at udsende højfrekvente og stærke lydbølger i en stråle, som, når de rammer eksempelvis en fisk, bliver kastet tilbage, kan hvidnæsen opfange de reflekterede lydbølger via underkæben og øret, og på denne måde bestemme afstanden og retningen til byttet.

Hvidnæsens ynglebiologi er ikke særligt godt kendt, men man ved, at parring og fødsler finder sted om sommeren, hvilket kunne indikere en drægtighedsperiode på omkring 10-12 måneder.

Udbredelse

Næstefter marsvinet er hvidnæse den mest almindeligt forekommende hval i Nordsøen, men arten ses dog også ofte i Skagerrak og Kattegat, og indimellem i Østersøen. 

Naturlige fjender

Store hajer kan tage hvidnæseunger, mens spækhugger sandsynligvis jager fuldvoksne hvidnæser.

 

Trusler og bevaring

En del hvidnæser dør som utilsigtet bifangst i fiskeri med trawl, og visse steder er der stadig jagt på arten.

Hvis du ser en strandet hval kan du hjælpe ved at kontakte beredskabet for havpattedyr og havfugle.

Naturstyrelsens beredskabsstyrke