Udbredelse
Husrotten er en østasiatisk art, der på et ukendt tidspunkt blev indslæbt med skibe til Sydeuropa, og som siden bredte sig til andre steder i Europa.
Den var talrig og vidt udbredt i Danmark indtil den brune rotte indvandrede til Danmark for mere end 250 år siden.
Husrotten findes nu kun på Lolland og Falster.
Udseende
Husrotten, som er mindre end den brune rotte, måler fra snudespids til halerod 16-23 cm, og vejer som regel 150-250 gram. Halen er ca. 19-24 cm lang, og er altid en smule længere end hoved-kropslængden. Hunnerne er lidt mindre end hannerne.
Snuden er spids, øjnene store og de lange ører er ikke pelsklædte.
Pelsen er på oversiden brunlig eller gråsort, mens undersiden er gråhvid. Halen er meget sparsomt behåret.
Føde
Husrotten spiser både planteføde og dyrisk føde. Størstedelen af føden er dog planteføde som frø, frugter og friske grønne plantedele, men den tager også eksempelvis larver, insekter og snegle.
Levevis
Her i landet har husrotten altid levet i tilknytning til bebyggelse, da klimaet er for koldt til at de kan overvintre i det fri. Husrotten er en eminent klatrer, og den holder oftest til i de øverste del af bygninger.
Rotterne lever som regel i større grupper, eller flokke, med både hanner og hunner, men hvor der er en streng rangorden. En enkelt han dominerer alle de andre rotter, mens enkelt hunner rangerer lige under ham, og altså godt kan dominere både hanner og hunner. Flokken forsvares aggressivt mod fremmede individer.
Det er som regel den dominerende han der parrer sig med flest hunner. Efter en drægtighedsperiode på 21-29 dage fødes et kuld på 6-7 unger. Ungerne dier i tre-fire uger og er derefter i stand til at klare sig selv. En husrotte kan få op til fem kuld årligt, og det kan være på alle tidspunkter af året, men der fødes flest unger i sommerhalvåret.
Naturlige fjender
Da husrotten primært lever i bygninger, er der kun få rovdyr, der har kunne udnytte rotterne som fødekilde.