Udbredelse
I Danmark findes hasselmusen formentlig kun på Midt- og Sydsjælland, i den østlige del af Jylland og på Sydfyn. Arten er blandt andet fundet i Ravnebjerg skov på Sydfyn og i større skovområder ved Slagelse, Kirke Hvalsø og Rønnede på Sjælland og i et skovområde ved Vejle Fjord.
Udseende
Hasselmusen vejer 15-35 gram, og måler fra snudespids til halerod 6-9 cm. Halen, som er 5-8 cm lang, er et godt kendetegn, for den er dækket af lange hår og virker busket.
Den tætte pels er rødbrun på oversiden, mens den er lysere brun eller grålig på undersiden.
Benene er korte, og føddernes lange kløer er en tilpasning til dens klaterende levevis.
Føde
Føden varierer med årstiden, og den består af knopper, bladskud, pollen og nektar, bær, frugt, nødder og insekter. Planter som hassel, brombær og alm. gedeblad og insekter som bladlus og sommerfuglelarver er blot nogle af de arter, der indgår i hasselmusens fødevalg.
Levevis
Løvskov med urter, bærbuske og bregner som undervegetation samt uforstyrrede skovbryn er typiske levesteder for hasselmus. Undervegetationen er vigtig, for det er her, at dyrene finder en stor del af føden.
I sommerhalvåret opholder hasselmusen sig det meste af tiden i vegetationen, og bevæger sig kun sjældent rundt på jorden. Men når den går i vinterhi omkring oktober-november måned er det i en rede på eller i jorden. Reden bygger hasselmusen under en sten, mos eller nedfaldent løv eller mellem trærødder. Vintersøvnen varer til først på foråret.
Boet i sommerhalvåret er en eller flere kuglerunde reder, som hasselmusen laver af blade, bark og andet plantemateriale. Reden eller rederne bygges i undervegetationen eller trækronerne, men kan også findes i hule træer og i redekasser.
Yngleperioden er i juli til september, men ofte finder parringen sted i juni eller juli. Efter tre ugers drægtighed føder hunnen et kuld på oftest 3-4 unger. Når ungerne er 30-40 dage gamle, er de i stand til at klare sig selv.
Kun yderst sjældent vil hasselmusen bevæge sig over ubevoksede områder, men derimod spreder arten sig ved at klatre i vegetationen. Korridorer mellem egnede levesteder er derfor nødvendige for at sikre spredningsmuligheder, så levedygtige bestande kan opretholdes, hvor arten forekommer fåtalligt i mindre skove.
Trusler og bevaring
I takt med at skovdriften blev mere intensiv og løvskov erstattet med nåletræ er hasselmusens levevilkår blevet forringede. Opsplitning af skovarealer og fjernelsen af levende hegn har også påvirket levestederne negativt. Hasselmusen er afhængig af den sammenhængende vegetation, når den skal bevæge sig over store afstande. Og en ensartet skov uden undervegetation forhindrer derfor arten i at sprede sig.
Læs mere om hasselmusen
BioGrenzKorr - et internationalt projekt om bl.a. hasselmusen
Beskyt hasselmusen
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007