Udbredelse
Halsbåndmusen mangler på en del mindre øer, men er ellers udbredt over hele landet. Dog er den fåtalligt forekommende i Vestjylland.
Udseende
Halsbåndmusen måler fra snudespids til halerod 9-13 cm, og den vejer 20-45 gram. Hannerne er en smule større end hunnerne. Den bliver ofte forvekslet med skovmusen, men hvor halsbåndmusens hale, som måler 9.5-13.5 cm lang, er længere end hovedet og kroppens samlede længde, er skovmusens hale omkring så lang som den samlede hoved- og kropslængde.
Snuden er lang, ørerne er lange, og øjnene er store og en smule udstående.
Halsbåndmusen er gulbrun på oversiden og på halen, mens undersiden er hvid. Mellem forbenene, og tværs over brystet har den en gulbrun båndformet farvetegning. Skovmusen har også en farvetegning på samme sted, men den er ikke båndformet, men ligner snarere en langstrakt plet.
Føde
Halsbåndmusen spiser både planteføde og dyrisk føde. Størstedelen af føden er planteføde som knopper, frø, frugter, nødder, bog og agern, men blandt andet larver, insekter, edderkopper og orme er også på menuen.
Levevis
Halsbåndmus lever i skov, både løvskov og nåleskov, men den træffes også i krat, levende hegn og mere åbne arealer og haver, hvor der er spredte træer og buske. Den er en god klatrer og springer, og om vinteren holder den ofte til i huse og anden bebyggelse.
Arten er overvejende nataktiv. I hvileperioderne opholder halsbåndmusen sig oftest i gangsystemer, som den graver i jorden, og det er også her, at ungerne fødes. Indimellem kan reden dog findes i et træ.
En stor del af føden finder halsbåndmusen i træer og buske, og den gemmer indimellem forråd i gangsystemerne.
Uden for parringstiden synes hanner og hunner at færdes hver for sig. I løbet af ynglesæsonen, som varer fra april til oktober, kan halsbåndmusen få 2-4 kuld unger. Efter en drægtighedsperiode på 21-26 dage fødes et kuld på tre til seks unger, og når de har diet i 2-3 uger, er de i stand til at klare sig selv.