Udbredelse
Grævlingen findes i det meste af landet med undtagelse af mindre øer samt store øer som Bornholm, Samsø og Anholt, Læsø og Rømø.
At grævlingen findes på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster skyldes udsætninger i 1800-tallet, da arten uddøde på disse øer for mere end 5.000 år siden.
Levevis
Grævlingen et nataktivt dyr og tilbringer derfor de fleste lyse timer under jorden i en grævlingegrav. Den går ikke i vinterhi, men kan i perioder med meget sne forblive i grævlingegraven optil flere dage.
Grævlingen holder til i løv- og blandingsskov eller i krat, hvor den har sin grav. Grævlingen bruger de tilstødende åbne arealer, som marker, enge og lysninger, til at finde føde. Kosten består blandt andet af larver, biller, smågnavere, padder, korn, bær, regnorme og frugter.
Da grævlingen har forlænget drægtighed, kan parring finde sted fra marts og frem til december. Ungerne fødes normalt fra midten af januar til marts og grævlinger får i gennemsnit 2 unger per kuld. Først efter 2 måneder bevæger ungerne sig ud af graven.
Den øgede fragmentering af landskabet begrænser grævlingens færden og trafikdrab er den hyppigste dødsårsag i den danske bestand.