Europæisk bison

Den europæiske bison er det største vildtlevende europæiske landpattedyr. Hannen kan veje op imod et ton. Bisonen er drøvtygger, og en bisonhan kan æde 40 kg plantefoder om dagen.

Efter 1. verdenskrig var samtlige vildtlevende bisoner udryddet i Europa, og der var kun 54 bisoner tilbage i zoologiske haver. Siden er der lavet et grundigt avlsarbejde, som har genopbygget bestanden, og der lever nu igen bison i vildt i naturen flere steder i Østeuropa.

I Danmark var bisonen et almindeligt dyr for ca. 10.000-11.000 år siden, og i 2012 den vendte tilbage igen. Her blev syv bisoner sat ud i Almindingen på Bornholm.

Levevis

Den europæiske bison foretrækker lysåbne skove med en blanding af nåletræer og løvtræer. Om sommeren opholder den sig gerne i fugtige løvskovsområder, gerne områder, der med mellemrum bliver oversvømmede, som f.eks. elle- og askemoser. Om vinteren trækker den op i højere beliggende områder.

Bisoner holder til i flokke, hjorde, på op til 30 dyr. I sommerhalvåret består flokken af hunnerne og deres unger, mens hannerne og de halvvoksne unghanner går for sig selv. Hannerne kommer tæt på hun-flokken i august-september, når hunnerne er i brunst, og ofte går hannerne også sammen med flokken om vinteren.

Hver flok har en førertyr. I parringstiden er det ham, som bestemmer, hvilke tyre der får lov at parre sig med køerne. Flokken er en enhed, der ikke optager fremmede individer, men den kan dele sig i to anført af hver sin tyr.

En flok har et territorium på ca. 50 kvadratkilometer, afhængig af årstiden og adgangen til føde.

Bisonen er især aktiv ved daggry og i skumringen. Den bruger dagen på at æde, hvile sig og tygge drøv. Den bevæger sig normalt i skridtgang, men springer godt.

En bison er først udvokset, når den er 8-9 år. Dens levealder er 20-25 år.

Føde

Bisonens føde består især af græs og urter, men også af knopper og skud af træer. Om vinteren gnaver den også bark af træer og æder lyng, lav og frugter som agern og bog. En voksen bisonhan æder op mod 30-40 kg plantefoder om dagen. Hunnen æder omkring 25 kg om dagen. Til sammenligning æder en malkeko 80 kg om dagen, men producerer også i gennemsnit 26 liter mælk om dagen pr. år. 

Udbredelse og status

Den europæiske bison er en truet art, og den var meget tæt på at uddø. I 1755 blev de to sidste dyr dræbt af krybskytter i det gamle Østpreussen, i Ungarn blev den sidste dræbt i 1790 og i Rumænien i 1762.

Omkring år 1800 var arten indskrænket til Bialowieza-skoven i Øst-Polen, hvor der frem til 1. Verdenskrig fandtes 785 dyr. Derudover fandtes en lille bestand i det nordøstlige Kaukasus, som tilhørte sin egen underart. Under og kort efter 1. Verdenskrig blev samtlige bisoner udryddet i naturen, både i Bialowieza i Polen og i Kaukasus.

Heldigvis havde den russiske Zar Alexander I, som havde haft Bialowieza som sit jagtrevir, nået at forære et antal bisoner til de europæiske zoologiske haver inden krigen brød ud. Dette blev artens redning. Efter krigen fandtes 54 dyr i zoologiske haver. Af disse stammede de 53 fra lavlands (Bialowieza-)underarten af den europæiske bison (Bison bonasus bonasus), og kun en enkelt tyr fra den kaukasiske slægt (B.b.caucasiscus). Ved en stor redningsaktion lykkedes det langsomt at genopbygge bestanden på grundlag af disse fangenskabsdyr, og i 1952 blev de første dyr genudsat i naturen i Bialowieza-skoven i Polen.

I dag findes der på verdensplan lidt over 4.000 individer, hvoraf de ca. 2.700 lever vildt eller halvvildt i naturen forskellige steder i Polen, Hviderusland, Ukraine, Rusland og Litauen. Ca. 1.500 lever i zoologiske haver.

Bison i Danmark

Europæisk bison er et oprindeligt dansk dyr, som indvandrede til de helt åbne skove med rigelige græsgange i Danmark efter den sidste istid for ca. 10.000 - 11.000 år siden sammen med en række andre store dyr, bl.a. vildhesten og uroksen. Men den europæiske bison er formodentligt udvandret igen fra Skandinavien, i takt med at skovene blev for tætte.

De yngste danske knoglefund er fra den tidligste jernalder, dvs. for ca. 2500 år siden, så det kunne måske tyde på en genindvandring af den europæiske bison. Estland og Letland oplevede på samme tid en genindvandring af bison, og fundene i Danmark kunne være en udløber af den. Der er dog tale om trofæfund, så det er usikkert, om der igen fandtes en egentlig dansk bisonbestand på dette tidspunkt. Men fundene peger i det mindste på en nordeuropæisk bestand ikke langt fra Danmark.

I 2012 blev den europæiske bison genudsat i den danske natur. Som led i et naturforvaltningsprojekt blev syv vildtlevende dyr fra Polen udsat i en stor indhegning i den statsejede del af Almindingen på Bornholm.

Bison Bornholm