Udbredelse
Dværgspidsmusen er ligesom almindelig spidsmus vidt udbredt i Danmark, men den forekommer knap så talrigt.
Udseende
Fra snudespids til halerod måler dværgspidsmusen omkring 4-7 cm, og halens længde er ca. 4-6 cm. Hovedet er relativt langt i forhold til kroppen. Med en vægt, der ligger mellem to og seks gram, er dværgspidsmusen den mindste spidsmusart i Danmark.
På bugen er farven på den korte pels grålig, mens den på ryggen er mørkebrun og på siderne lysere brun.
Føde
Dværgspidsmusen æder blandt andet insektlarver, biller, mejere, tusindben og edderkopper.
Levevis
Dværgspidsmusen er ikke kræsen i sit valg af levested, og den kan træffes i skov, på marker, enge, heder og ved søer og vandløb, hvor der er et rigeligt bunddække af bl.a. græsser og urter. Her lever den i tæt vegetation, men dværgspidsmus færdes ofte også i underjordiske gangsystemer som andre småpattedyr har gravet.
Ligesom almindelig spidsmus har dværgspidsmus et meget højt stofskifte, og den er nødt til, hvert døgn at indtage en mængde føde, der svarer til dens egen kropsvægt. Det betyder, at den søger føde både dag og nat, og kun har korte hvilepauser inden den på ny søger føde.
Dværgspidsmusen hævder territorium, og uden for parringstiden færdes dyrene alene. Territoriet markeres ved duftmarkeringer af urin og ekskrementer.
Når hunnen har været drægtig i ca. tre en halv uge føder hun et kuld på to-fem unger, og i yngleperioden som varer fra april til august kan dværgspidsmusen føde op til tre kuld.
Naturlige fjender
Dværgspidsmus er byttedyr for bl.a. perleugle, slørugle, ræv og grævling.