Udbredelse
Dværgflagermusen synes at mangle i det vestlige Jylland, på Bornholm og nogle mindre øer, men ellers er dværgflagermusen en almindeligt forekommende art i Danmark.
Udseende
Fra snudespids til halespids måler dværgflagermusen ca. 7 cm, den vejer 3-8 gram, og med et vingefang på ca. 20 cm er den Danmarks mindste flagermus. Og den mindste flagermusart i Europa.
På oversiden er pelsen rødbrun eller mørkebrun, mens den er gulbrun på undersiden. De korte og brede ører, snuden og flyvehuden er sorte.
Føde
Dværgflagermusen lever, som de andre danske flagermusarter, af insekter. Myg, døgnfluer og natsværmere udgør en stor del af føden.
Levevis
Dværgflagermusen lever i tilknytning til løvskov. Hule træer, gamle spættereder og bygninger er både sommer- og vinterkvarterer.
Under jagtflugten flyver dværgflagermusen i 5-10 meters højde langs skovkanter, skovlysninger og levende hegn. Den flyver hurtigt og i store sving og buer.
Flagermus orienterer sig og fanger byttedyr ved ekkolokalisering. Det betyder, at flagermusen udsender nogle ultralydsskrig, der, når de rammer for eksempel byttedyr, en gren eller en bygning, bliver kastet tilbage som et ekko. Når ekkoet opfanges af flagermusens ører, kan den danne sig et lydbillede af omgivelserne og derved bl.a. afgøre, hvor byttet befinder sig.
I parringssæsonen som varer fra juli til september forsvarer hannerne et territorium mod andre hanner. Hunnerne opsøger disse parringsområder, og en enkelt han kan have et harem på op til ti hunner.
I juli finder hunnerne finder sammen i kolonier, og her føder hver hun en eller to unger. Der kan være op mod 100 hunner i en koloni. Selve drægtighedsperioden varer kun omkring halvanden måned, så siden parringen i sensommeren året før, har sæden holdt sig levedygtig i livmoderen, og først ved ægløsningen i foråret, er ægget blevet befrugtet.
Naturlige fjender
Rovdyr som skovmår, husmår og nogle uglearter tager sandsynligvis indimellem dværgflagermus.