Udbredelse
Bisamrotten stammer fra Nordamerika, men blev i starten af 1900-tallet udsat i Centraleuropa til jagt. Herfra har den spredt sig og er nu vidt udbredt til lige syd for den Dansk-Tyske grænse.
I de senere år er der flere gange set bisamrotter i Danmark særligt i Sønderjylland. Disse individer menes at være kommet over grænsen fra Tyskland og har nu etableret en fast bestand i Danmark.
Udseende
En bisamrotte måler fra snudespids til halerod ca. 30-40 cm, halen bliver op til 28 cm lang og den kan veje op til 1,8 kg.
Pelsen består af to lag; den inderste underuld og de ydre dækhår. Underulden er tæt, blød og brunlig. Dækhårene er rødbrune eller gulligbrune på ryggen og lysebrune eller grålige på bugen.
Halen er lang, smal og skællet. Bagfødderne er væsentlig større end forfødderne. Som en tilpasning til bisamrottens færden i vand danner pelsen en bræmme omkring bagfødderne.
Forvekslingsmuligheder
Bisamrotten kan eventuelt forveksles med mosegrisen - der er mindre og har rund hale, eller sumpbæveren - der er større og også har rund hale.
Læs mere om mosegris
Læs mere om sumpbæver
Føde
Føden består hovedsagligt af sump- og vandplanter, men anledningsvis spises også fisk og muslinger.
Levevis
Bisamrotten lever i tilknytning til vand og findes især ved søer, åer og moser, hvor der er rigeligt vegetation. Her bygger dyrene enten hytter af grene, græs og mudder, eller graver gange i brinkerne.
Flere voksne individer kan leve i samme bo, men sædvanligvis vil der om sommeren kun være en familie i hvert bo.
Det er ikke usædvanligt, at bisamrotter kan blive op til fire år. Hunner bliver kønsmodne i en alder af fire måneder, hanner når de er 7 måneder. Ynglesæsonen varer fra april til oktober. I denne periode føder hver hun 2-3 kuld, hver bestående af 6-8 unger. Ungerne kan klare sig selv, allerede når de er en måned gamle.