Udbredelse
Springfrø findes i de sydøstlige dele af Danmark, men mangler helt i Jylland. Fra øen Endelave i vest over Fyn, Det Sydfynske Øhav, Sydsjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm. Arten findes kun et enkelt sted i Nordsjælland, hvilket er resultatet af en tilfældig udsætning af ægklumper i et vandhul nord for Hillerød i 1969. Arten har siden bredt sig herfra.
Udseende
Springfrøen ligner til forveksling de to andre ‘brune frøer’
butsnudet frø
og
spidssnudet frø
. Navnet kommer af, at den med sine lange bagben kan springe højt og langt. Den bliver kun 7 cm lang, og hunnerne bliver de største.
Den virker relativ slank og elegant, med fladt hoved og farven på ryggen er beige, rødbrun eller teglrød med få eller ingen mørke pletter. Iris i øjet er skarpt opdelt. Den øverste tredjedel er lys, de nederste to tredjedele er mørke.
Hannerne kan i yngletiden være ensfarvet sortbrune med mørke øjne. De har heller ingen kvækkeposer, så lyden kan som regel kun høres højst 10 m væk. Stemmen er en række ru eller grove lyde, der efterhånden stiger i styrke og tempo.
Føde
Springfrøen æder mange biller og andre insekter. Desuden tager den edderkopper, mejere, tusindben, bænkebidere, snegle, fluer, græshopper og regnorme.
Levevis
Springfrøen yngler ofte i de samme vandhuller som de to andre brune frøer butsnudet frø og spidssnudet frø. Den yngler især i velmarkerede og ret dybe vandhuller som f.eks. mergelgrave. Vandhullerne må bare ikke være meget forurenede. Der må heller ikke være udsat ænder, og helst må der heller ikke være fisk i vandhullet.
Frøerne opholder sig uden for yngletiden ofte langt væk fra ynglevandhullet, og gerne i lysåbne arealer i løvskov. De kan dog også forekomme på bl.a. græsmarker, i skovbryn og i haver.
Bliver springfrøen bange, tager den 3-4 lange spring i forskellig retning og sidder derefter helt stille og gemmer sig. Den springer ½ m op, nogle gange helt op til 2 m.
Springfrøerne kommer til ynglevandhullerne tidligt på foråret, nogle gange allerede i februar. Hannerne ligger skjult på bunden i mudderet om dagen. Om natten kvækker de fra bunden af vandhullet og kommer frem på udkig efter hunner.
Hver hun lægger 450-3.000 æg. Klumpen af æg anbringes på en meget karakteristisk måde, så en gren eller plantestængel går igennem ægklumpen og holder den fast.
Æggene lægges typisk omkring 1. april. Derefter gemmer frøerne sig på bunden af vandhullet, i vandkanten eller på land nær vandhullet. De bliver først aktive igen, når varmen kommer i maj og begynder at søge føde. Det foregår mest omkring solopgang og solnedgang og i mørkt, fugtigt vejr om dagen.
De går på land i begyndelsen af juli. Springfrøen opholder sig ofte langt fra vandhullet, 100-700 m eller endnu længere væk og på mere tør jord end de andre brune frøer. Den klarer sig derfor bedre end de andre brune frøer i landbrugsområder med få og spredte vandhuller, fordi den kan vandre lange strækninger hen over markerne.
Den overvintrer på land i Danmark og går i dvale sidst i oktober.
Man ved ikke, hvor længe springfrøen kan leve.