Spidssnudet frø

Rana arvalis

Udbredelse

Udbredelse Spidssnudet frø findes i næsten hele Danmark med undtagelse af Bornholm og nogle mindre øer som Rømø, Anholt, Endelave, Ærø og Saltholm. De største bestande er i Vest- og Nordjylland og i Nordsjælland. På bl.a. Sydfyn og på Lolland er arten i stærk tilbagegang. Det er en af vores 3 arter af brune frøer. De to andre er butsnudet frø og springfrø.

Udseende

Spidssnudet frø er en mindre brun frø med mørkere tegninger, bl.a. en mørk maske bag hvert øje. Den bliver 3,5-5 cm lang. Den ligner meget ofte butsnudet frø , men har normalt en mere spids snude og bliver typisk ikke så stor og fed som denne.

De to arter kan kendes med sikkerhed fra hinanden på længden af fodrodsknuden på bagfoden. Se tegning side 86 i ‘ Nordens padder og krybdyr . Kåre Fog m. fl. 365 sider. Gads Forlag. 1997’.

Spidssnudet frø varierer meget i farver og deles ind i fem hovedtyper. I yngletiden får hannerne en kvækkepose i hver mundvig, og i mange bestande får den en lyseblå eller gråviolet farve.

Stemmen er anderledes end den butsnudede frøs. Den lyder som luftbobler, der stiger op fra en neddykket flaske. Lyden kan høres ca. 40 m væk. I dele af Jylland kvækker hannerne med en mere ru stemme i en aftagende rytme.

Føde

Spidssnudet frøs føde ligner butsnudet frøs, men den tager lidt flere små og livlige dyr såsom edderkopper, biller, fluer, myg og sommerfugle.

Levevis

Spidssnudet frø yngler ofte i de samme vandhuller som butsnudet frø. De to arter lægger deres æg blandet mellem hinanden. Hunnen lægger mellem 500 og 3.000 æg. Æggene lægges et sted, hvor det kan hænge fast i noget bevoksning under vandet.

Den kræver lidt varmere vand end butsnudet frø for at yngle og yngler derfor en smule senere. De små frøer går på land omkring Sankt Hans.

Spidssnudet frø opholder sig tættere ved ynglevandhullerne og på mere fugtige steder end butsnudet frø. Ungerne især opholder sig tæt på vandhullet, og et vandhul er derfor særligt egnet, hvis det er omgivet af enge, moser og græsmarker, hvor frøerne kan finde føde.

Den er mere aktiv midt om sommeren og mindre aktiv i den kolde årstid. Fra november går den i ret fast dvale. Den overvintrer mest på land, men kan også overvintre i vand.

Få frøer bliver ældre end 5 år.

Fjender

De mindre haletudser spises af forskellige vandinsekter og hundestejler. De større tages af larver af stor vandkalv, stor vandsalamander, fisk, snoge, ænder og hejrer.

De voksne frøer er bytte for mange forskellige dyr: gedder, snoge, hugorme, hejrer, ænder, måger, rovfugle, pindsvin, rotter, grævlinger og andre.

Læs mere om spidssnudet frø

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, DMU 2007

Vidste du...?

Spidssnudet frø kan være meget vanskelig at kende fra butsnudet frø. Faktisk er det eneste sikre kendetegn, at spidssnudet frøs fodrodsknude er højere og mere sammentrykt, og at den er længere end længden af det inderste led på indertåen.

Sådan er spidssnudet frø beskyttet

Habitatdirektivets bilag IV
Bern-konventionens liste II
Fredet
Gulliste

Spidssnudet frø er fredet. Voksne dyr må ikke samles ind eller slås ihjel, men æg og haletudser må samles ind i begrænset omfang.

Spidssnudet frø er beskyttet ifølge habitatdirektivet. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.

Trusler

Spidssnudet frø er gået meget tilbage, især mange steder i det østlige Danmark og er nogle steder blevet en sjælden art. Den er gået tilbage, fordi:

  • dens ynglevandhuller er blevet fyldt op, groet til eller forurenet
  • der er blevet udsat fisk eller ænder i vandhullet
  • moser og enge er blevet afvandet, så frøerne mister deres opholdssteder på land om sommeren

Den har brug for fugtige områder nær sine ynglevandhuller, men vandhullerne på markerne har nu næsten altid en brat overgang fra vand til land.

Der er skabt nye ynglevandhuller for den, hvor der er gravet tørv som f.eks. i Nordsjælland.

Hvad kan hjælpe arten?

Man kan hjælpe spidssnudet frø ved at grave nye vandhuller, helst flere i nærheden af hinanden, som er omgivet af eng eller græs, og hvor der er en svampet zone mellem vandet og den omgivende eng eller mark.

Man kan også hjælpe arten ved at undlade at udsætte fisk og ænder i vandhullerne, da de vil kunne æde al frø-yngelen.

Det vil også gavne spidssnudet frø, at vandhullerne oprenses, så det næringsrige slam fjernes, ligesom det vil gavne arten, at man undlader at tilføre vandhullerne næringsberiget vand, så man mindsker hastigheden, hvormed et vandhul kan gro til.